Odense Kommune har siden 2010 forsøgt at få lov til at anvende Google Apps til blandt andet skolernes elevplaner, men har hver gang fået afslag fra Datatilsynet på grund af, at de ikke mener sikkerheden i Googles cloudtjeneste er god nok.
Læs også: Det offentlige må måske snart anvende udenlandske cloudtjenester
Tidligere i sommers mente Odense Kommune ellers, at Google Apps var sikker nok, men har ved nærmere eftersyn opgivet planerne. Det sker fordi, at Odense Kommune ikke kan fortælle hvor kommunens data befinder sig hele tiden ifølge Datatilsynets krav. Det skriver Version2.
Fra Odense Kommune udtaler John Bonnerup, at sålænge Google ikke opfylder kravene fra Datatilsynet, vil kommunen ikke bruge energi på at søge igen.
John Bonnerup, Odense Kommune, til Version2 skrev:
Jeg har sammen en advokat vurderet, at vi ikke vil kunne dokumentere, hvor data befinder sig, præcist nok i forhold til Datatilsynets krav. Google har ikke kunnet give en tidsplan for overholdelse af kravene fra Datatilsynets myndigheder i Danmark. Og vi vil ikke søge en gang til, så længe Google ikke har efterkommet kravene.
John Bonnerup mener, at den nuværende løsning for skolernes elevplaner, SkoleIntra, er tilfredsstillende, men håbede, at løsningen med Google Apps ville være billigere og bedre.
Ifølge Datatilsynet skal personfølsomme oplysninger om EU-borgere hostes indenfor EU’s fysiske grænser. Det vil sige, at Datatilsynet skal kunne møde op hos eksempelvis Googles cloudtjeneste, og Google skal kunne udpege de fysiske servere, hvor de personfølsomme data er gemt. Et andet problem er Patriot Act fra USA, hvor amerikanske firmaer herunder Google kan pålægges at udlevere data til trods for, at dataene er gemt udenfor USA og ikke vedrører amerikanske borgere.
Dog er Datatilsynet klar over, at der i det offentlige nogle steder er ønsker om at anvende cloudtjenester, og håber også at den nuværende persondatalov, der er fra 2000 og er baseret på et EU-direktiv fra 1995, kan blive erstattet af ny lovgivning. Allerede nu er der et nyt EU-direktiv i høring, men fra høring til vedtagelsen af direktivet kan der gå mange år. Det nye EU-direktiv vil blandt andet gøre det muligt at gemme data udenfor EU, mod at cloudtjenester binder sig til nogle fastsatte regler. Det vil også være valgfrit og ’opt-in’ at lade firmaer behandle ens personfølsomme data.
Udover den nye lovgivning mener Lena Andersen fra Datatilsynet, at cloudtjenester som Google bliver nødt til at indrette sig efter den danske og europæiske lovgivning, hvis den vil operere indenfor Europa.
Lena Andersen, Datatilsynet, til Version2 skrev:
Det handler om at påvirke for eksempel Google til at indrette løsningen, så den lever op til de forpligtelser, som en dansk dataansvarlig har. Og det kan jo være, at der er andre end Odense, som nu vil forsøge at tage den kamp (med leverandørerne, red.). I den sidste ende står og falder det med, om leverandøren overhovedet vil tilpasse sit produkt til dansk og europæisk datalovgivning.