mboost-dp1

SXC - Gokoroko

Ørestad Gymnasium går 100 % digitalt med undervisningsmaterialet

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak

Når eleverne starter på Ørestad Gymnasium dette år, vil de ikke længere blive mødt af fysiske bøger. Efter en succesfuld test i foråret har gymnasiet nemlig besluttet at gå 100 % digitalt. Dette betyder, at bøger og andet materiale nu downloades ned på enten en computer eller tablet. Det skriver Politiken.

Allan Kjær Andersen, rektor skrev:
Ved at vi har digitale undervisningsmaterialer får vi mulighed for at udvikle undervisningsmaterialer, som er rettet mod den enkelte elevers særlige måde at være på.

Den traditionelle lærebogstekst er god til nogle typer, men med digitaliseringen får man mulighed for at integrere film, billeder og lydklip, så det rammer en bredere gruppe.

Eleverne får ikke udleveret iPads, som det er tilfældet andre steder, men forventes enten at have en bærbar eller en tablet med hjemmefra. Dog har gymnasiet indkøbt klassesæt iPads, som kan benyttes i undervisningen, når det er relevant.





Gå til bund
Gravatar #1 - Hede
16. aug. 2012 11:27
JAAAA - Så er der åbent for piratkopiering af skole materiale!

OT:
Bittert for dem der gerne vil have det på tryk, det koster kassen at printe på uddannelsessteder (og endnu mere ude i byen)
Gravatar #2 - LupusGrey
16. aug. 2012 11:30
Hvorfor er det at det offentlige altid køber dyre iPads istedet for at købe væsentlig billigere tablets som så rigeligt kan det de skal i forbindelse med undervisning?
Gravatar #3 - mfriis
16. aug. 2012 11:41
LupusGrey (2) skrev:
Hvorfor er det at det offentlige altid køber dyre iPads istedet for at købe væsentlig billigere tablets som så rigeligt kan det de skal i forbindelse med undervisning?


Det er ikke sikkert de koster mere for dem.

De køber dem med en dyr support aftale som i mange tilfælde udgør en stor del af den samlede pris for udstyret. Hvis du giver 10.000 for en ipad + atea aftale eller 9500 for en myPad + atea aftale så kan vist lige så godt smide de sidste 500 i.

Det er heller ikke utænkeligt at en ipad support aftale er billigere end en mypad fordi support firmaet kender ipad bedre end et billigere alternativ.
Gravatar #4 - paradise_lost
16. aug. 2012 11:48
#3 En android 2 tablet til 600-700 kr og en ipad til 4000-5000 kan da ikke andet end at være en besparelse selvom supporten måske er lidt dyere på androiden.
Gravatar #5 - Valkar
16. aug. 2012 12:08
Burde support på en android tablet ikke være billigere da den bygger på et mere åbent system? iOS er meget lukket, og burde derfor være sværere at få custom programmer til at virke til?
Jeg gætter bare, ved ikke noget specifikt om det...
Gravatar #6 - dan1el
16. aug. 2012 12:14
ipad: stor sikkerhed, nem deployment og iTunes U, det er som skræddersyet til undervisning.
Gravatar #7 - dan1el
16. aug. 2012 12:16
#5 hvornår har support til åben standard på f.eks. Linux været billigt ? flere EU lande har skiftet til linux og opensource systemer hvilket har resulteret i langt højere support omkostninger...
desuden er det så åbent at man meget nemt kan fejle...har tusindvis af gange siddet med et linux system uden GUI pga. dårlig support på grafik kort eller nogen gange bare at installere noget som korrumpere noget andet...åbent er ikke lig med billigere, især i store infrastrukturer.
Gravatar #8 - mfriis
16. aug. 2012 12:22
#4 & #5 jeg er ikke fortaler for den slags indkøb, så misforstå mig endeligt ikke :)

Men tag et kig på Ateas shop. De er efterhånden den primære indkøber for det offentlige (og dem der kan gøre det billigst paradoksalt nok). De sælger kun mærkevare som HP og Apple.

Hvis Atea eller deres konkurrenter kunne sælge billigere ved at bruge noname produkter så er jeg sikker på de gjorde det. Det hele bunder nok i et support anlæg bag Atea.

Jeg kunne forestille mig der fx var lavet en aftale som gjorde det hurtigt og nemt at skifte hardware ud istedet for at vente på det bliver repereret.

Sådanne aftaler vil være svære at lave med virksomheder som producerer langt færre og mere diverserede produkter.

"AndroidFabrik Pi" vil måske lave sin tablet 01 i nogen måneder for derefter at begynde at lave tablet 02 eller et andet produkt da de ikke forventer at sælge så mange tablets af en slags som fx Apple gør. De tablets der har en levetid som en ipad (galaxy tabs olign.) koster normalt det samme.

Skal en skole satse på et produkt vil de sikre sig at det produkt kan fungere i mange år ud i fremtiden. De skifter måske hardwaren ud men deres undervisningsmateriale (apps eller ebøger) skal fungere på nye hardware versioner også.

Men igen, det er blot min spekulation :) Jeg arbejder ikke i indkøb men modtager jævnligt medarbejder tilbud fra Atea og andre forhandlere som dem.
Gravatar #9 - Cloud02
16. aug. 2012 12:30
#5
Fordi det er open source er det ikke ensbetydende med at supporten er billig.
Supporten vil være billig hvis der er mange udbydere.
Ipad har en stor markedsandel, hvilket betyder at der er flere udviklere og det gør det nemmere at finde ressourcer til det.

Som #7 også skriver, bare se på Windows vs. Linux.
Gravatar #10 - contradel
16. aug. 2012 12:30
Synes lidt man mangler en tablet med både normal farveskærm, men også sådan en e-reader funktion (e-ink), som ikke trætter øjnene, holder batteri i uendelige tider og som kan læses i direkte sollys.

Var der ikke engang en tablet ved navn Adam som skulle kunne dette? Anyways

Min tanke er stadig, at de tablet som er derude nu, ikke er gode nok til at læse på. Har selv læst hele bøger på min iPad 2, men det kræver at man ikke sidder udenfor i sollys og det kan være anstrengende for øjnene, selvom man kan skrue enormt langt ned for lysstyrken i iBooks.

Er klart for mere digitalt materiale. Skal selv til at købe bøger for 4000 kr. til universitetet -.-
Gravatar #11 - Hubert
16. aug. 2012 13:38
dan1el (7) skrev:
#5 hvornår har support til åben standard på f.eks. Linux været billigt ? flere EU lande har skiftet til linux og opensource systemer hvilket har resulteret i langt højere support omkostninger...
desuden er det så åbent at man meget nemt kan fejle...har tusindvis af gange siddet med et linux system uden GUI pga. dårlig support på grafik kort eller nogen gange bare at installere noget som korrumpere noget andet...åbent er ikke lig med billigere, især i store infrastrukturer.


Det lyder da ellers spændende så det vil jeg da gerne grave lidt mere i, hvilke lande tænker du på?
Gravatar #12 - Hubert
16. aug. 2012 13:44
Man må da håbe at bøgerne kommer i pdf format. Uden krav til særlig pdf readers.
Gravatar #13 - Fjeder
16. aug. 2012 15:36
Hede (1) skrev:

OT:
Bittert for dem der gerne vil have det på tryk, det koster kassen at printe på uddannelsessteder (og endnu mere ude i byen)


Nu er det Ørestad Gymnasium der går digitalt, dvs det er en ungdoms uddannelse, hvor det normalt koster gratis for eleverne at skrive ud eller kopiere.. Modsat en videregående uddannelse, hvor det normalt koster dyrt at skrive ud.

Jeg kan ikke tale for hele Danmark, men har lige haft et år på VUC og Tech College Aalborg, der betalte vi nada for udskrifter, men på UCN kostede det, som du er inde på kassen,..,
Gravatar #14 - KaW
16. aug. 2012 15:39
Fjeder (13) skrev:
Nu er det Ørestad Gymnasium der går digitalt, dvs det er en ungdoms uddannelse, hvor det normalt koster gratis for eleverne at skrive ud eller kopiere.. Modsat en videregående uddannelse, hvor det normalt koster dyrt at skrive ud.

Det er bestemt ikke gratis at udskrive på gymnasier normalt. Det er vist undtagelsen at det er gratis.
Gravatar #15 - myicq
16. aug. 2012 17:45
Hmm når jeg hører om den slags spekulerer jeg på om digital læring gør det sværere eller lettere at forstå baggrunden for det man skal lære ? Altså, man kan jo godt regne sqrt(16) ud på en iPad, men forstår man også helt why ?

Og så det andet aspekt - lærer man at tage notater (sådan i hånden), og sammenfatte måske ret komplekse emner hurtigt, når det er digitalt ? Det er jo ikke altid i erhvervslivet man har en 'pad'.

Nogen erfaringer med ovenstående ?
Gravatar #16 - Hængerøven
16. aug. 2012 19:23
myicq (15) skrev:

Og så det andet aspekt - lærer man at tage notater (sådan i hånden), og sammenfatte måske ret komplekse emner hurtigt, når det er digitalt ? Det er jo ikke altid i erhvervslivet man har en 'pad'.

Nogen erfaringer med ovenstående ?


Til din første point, vi har nu engang haft lommeregnere i laaaang tid. Kan ikke helt se hvilke andre aspekter der kunne underminere med tablets som redskab, vi har allerede integreret internet søgning som en del af uddannelserne, Om vi skifter platform fra laptop til tablet, er vel fuldstændigt ligemeget :)

til din anden point, må man da håbe man allerede har lært at tage notater når man starter på et gymnasium. Det er jo ikke fordi notater er et ufattelig svært koncept :)

Tror også de fleste uddannelser indeholde undervisning i Mind-mapping, og lign, til sammensætning af komplekse emner hurtigt :)
Gravatar #17 - arne_v
16. aug. 2012 19:32
Hængerøven (16) skrev:
vi har nu engang haft lommeregnere i laaaang tid


Ja. Og resultatet er at folk ikke kan regne med papir og blyant længere. Så det er vel netop et godt eksempel på at værktøjer kan have en sideeffekt på hvad man lærer.
Gravatar #18 - arne_v
16. aug. 2012 19:34
#0

Det er vel en meget naturlig udvikling.

Men jeg håber at man har gjordt sig klart at det ikke gør eleverne bedre til IT.
Gravatar #19 - Hængerøven
16. aug. 2012 19:43
arne_v (18) skrev:
#0

Det er vel en meget naturlig udvikling.

Men jeg håber at man har gjordt sig klart at det ikke gør eleverne bedre til IT.


Jeg ser det som en positiv udvikling..

Da jeg tog min uddannelse, brugte jeg ca 1200 kopier på mit kopikort, Det er foruden det som læren udlevere.
Vi var to hold af 28 (fra start hehe) Det er 33000 stykker papir der kunne være sparet, stadig foruden hvad læren udleverede :)

Men jeg kan godt forstå MyIcq bekymring, jeg håber virkeligt at uddannelses stederne husker at undervise i hvilket fantastisk redskab en blyant og et stykke papir kan være :D
Gravatar #20 - Kian
17. aug. 2012 05:03
Jeg prøvede det for fem/seks år siden da jeg gik på Aarhus Universitet, Institut for Medie og Informationsvidenskab. Det var ingen succes.
Vi endte stort set alle sammen med at printe kompendiet. For mit vedkommende fordi jeg skrev noter i margnen, men også fordi jeg ikke holder ud at sidde bag en skærm når jeg skal læse så mange timer.
Jeg prøvede at OCR'e en artikel og så sætte Windows' Spasserhjælp til at læse højt - det gik ad helvedet til!

For mange var det lettere at håndtere papirudgaven og vi droppede digitaliseringen efter et halvt års prøveklud.
Gravatar #21 - Kian
17. aug. 2012 05:13
Hængerøven (19) skrev:
Jeg ser det som en positiv udvikling..

Da jeg tog min uddannelse, brugte jeg ca 1200 kopier på mit kopikort, Det er foruden det som læren udlevere.
Vi var to hold af 28 (fra start hehe) Det er 33000 stykker papir der kunne være sparet, stadig foruden hvad læren udleverede :)

Men jeg kan godt forstå MyIcq bekymring, jeg håber virkeligt at uddannelses stederne husker at undervise i hvilket fantastisk redskab en blyant og et stykke papir kan være :D


Man behøves ikke skifte ud bare for at skifte ud. Det er præcis det samme her: man skal ikke digitalisere bare for at digitalisere... man skal gøre det når det giver mening. Da mit hold var prøveklud var der intet økonomisk belæg for at gøre det - digitale artikler er langt dyre end de trykte fik vi at vide.

Jeg synes ikke det giver mening at digitalisere fremfor kompendier og derfor endte jeg, samt hele mit hold, med at printe kompendiet selv.

Jeg tror at 'digitalisering' er blevet et nyt fantastisk buzzword som undervisningsinstitutioner efterhånden har travlt med at rage til sig for at vise at de er med på det sidste nye.
En tåbelig udvikling i min optik.
Gravatar #22 - klavs.klavsen
17. aug. 2012 08:19
Det skulle nok overveje at få eINK devices (som ikke er baggrundsbelyst og kan holde i ugevis uden at skulle oplades) til at læse materialet på istedet for ipads eller andet- som netop kan genere mange og især ikke kan anvendes udenfor i sollys.
Gravatar #23 - KaW
17. aug. 2012 08:47
klavs.klavsen (22) skrev:
Det skulle nok overveje at få eINK devices (som ikke er baggrundsbelyst og kan holde i ugevis uden at skulle oplades) til at læse materialet på istedet for ipads eller andet- som netop kan genere mange og især ikke kan anvendes udenfor i sollys.

Enig! Jeg er fantastisk glad for min Kindle, E-Ink er fantastisk :)
Gravatar #24 - Hængerøven
17. aug. 2012 10:11
Kian (21) skrev:
Hængerøven (19) skrev:
Jeg ser det som en positiv udvikling..

Da jeg tog min uddannelse, brugte jeg ca 1200 kopier på mit kopikort, Det er foruden det som læren udlevere.
Vi var to hold af 28 (fra start hehe) Det er 33000 stykker papir der kunne være sparet, stadig foruden hvad læren udleverede :)

Men jeg kan godt forstå MyIcq bekymring, jeg håber virkeligt at uddannelses stederne husker at undervise i hvilket fantastisk redskab en blyant og et stykke papir kan være :D


Man behøves ikke skifte ud bare for at skifte ud. Det er præcis det samme her: man skal ikke digitalisere bare for at digitalisere... man skal gøre det når det giver mening. Da mit hold var prøveklud var der intet økonomisk belæg for at gøre det - digitale artikler er langt dyre end de trykte fik vi at vide.

Jeg synes ikke det giver mening at digitalisere fremfor kompendier og derfor endte jeg, samt hele mit hold, med at printe kompendiet selv.

Jeg tror at 'digitalisering' er blevet et nyt fantastisk buzzword som undervisningsinstitutioner efterhånden har travlt med at rage til sig for at vise at de er med på det sidste nye.
En tåbelig udvikling i min optik.

Nu har jeg selv stået for indkøb af et par kompendier, og de fleste har en aftale med copydan, der gør dem ret billige i længden. Digitalt eller fysisk er det samme

Fedt Bedstefar. Men jeg ved ikke hvad du forventer vi skal tage med fra dit indlæg, Ud over du ikke vil bruge det fordi du ikke synes det giver mening..

At få af vide hvorfor du mener, de ingen mening giver, er vel for meget at forlange ?
Gravatar #25 - Magten
17. aug. 2012 10:51
dan1el (6) skrev:
nem deployment
På hvilken planet?
Gravatar #26 - Hubert
17. aug. 2012 10:58
Magten (25) skrev:
På hvilken planet?


Kan materialet ikke skubbes ud via iTunes? Eller ihvertfald hentes den vej?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login