Googles abonnementstjeneste YouTube Red bliver snart splittet op i to.

Nemlig YouTube Music som musik-streaming service og YouTube Premium, der både giver adgang til den nye musiktjeneste, reklame-frie YouTube-videoer og YouTubes originale indhold.

YouTube Music er Googles konkurrent til Spotify og tilbyder således en masse officielle musiknumre sammen med mere YouTube-agtige elementer som sang-relaterede playlists, remixede sange og covers.

Samtidig har YouTube Music fået Googles søgemaskine-evner i det, at man kan søge på eksempelvis “lange guitar-soloer” og få præsenteret sange, der matcher den beskrivelse.

Hvis man allerede abonnerer på Google Play Music, får man automatisk YouTube Music med i prisen.

YouTube Music kan også fås gratis med reklamer, men vil ellers koste $9,99 i USA, imens YouTube Premium har en amerikansk pris på $11,99, hvor man altså får det hele med.

Tjenesterne kommer til USA i morgen, imens Danmark må vente nogle uger.

Alle partierne i Folketinget er blevet enige om en ny teleaftale. 100 millioner kr. skal der i alt bruges på at sikre bedre internet i hele Danmark.

Det seneste forlig er fra 1999.

Den nye aftale bygger på et udspil fra i marts og tilføjer 60 millioner kr. til den såkaldte bredbåndspulje, hvilket får puljen op på de førnævnte 100 millioner.

Puljen er primært rettet imod de tyndt befolkede områder i Danmark. Byzonerne kan derfor ikke søge penge fra puljen.

Målsætningen er, at alle hustande og virksomheder i Danmark skal have adgang til en bredbåndshastighed på mindst 100/30 Mbit/s – senest i 2020.

I 2017 havde 89 procent adgang til den hastighed.

Derudover skal den nye teleaftale gøre klar til 5G-mobilteknologi, der ventes at ankomme i Danmark inden for de næste tre til fem år.

Facebook sætter nøgleord på deres brugere og kalder det annonceinteresser.

Disse nøgleord inkluderer ord som ‘homoseksualitet’, ‘fascisme’, ‘angst’, ‘vold’ og ‘biblen’.

Blandt annonceinteresserne er også mere uskyldige nøgleord som ‘milkshakes’, ‘kage’ og ‘blomster’.

På Facebook kan man selv læse, at ens annonceinteresser er baseret på ens Facebook-aktivitet, som er det, du ‘liker’ og kommenterer på, men de er også baseret på ‘andre handlinger’.

Mikael Lemberg, der tidligere har arbejdet i Facebooks annonce-afdeling i Irland, fortæller, at ‘andre handlinger’ dækker over, hvordan du interagerer med andre hjemmesider og apps, som har Facebooks tracking-system implementeret.

Altså er det ikke kun direkte det, du siger, at du kan lide, som Facebook bruger til at udregne dine annonceinteresser.

Facebook udregner altså også, hvad du kan lide ud fra din adfærd – både på Facebook og på andre sider.

Det er derfor, at Facebook er i stand til at ramme mere præcist med deres reklamer sammenlignet med andre internet-fimaer.

Omkring et dusin af Googles ansatte har sagt deres job op. De mener nemlig ikke, at Google bør udvikle AI-teknologi til det amerikanske forsvar.

Mere end 3.100 Google-ansatte skrev under på et åbent brev i april, fordi de ikke vil lave AI, der kan bruges til militær-droner. Det tal er nu steget til 4.000.

Google har tidligere udtalt, at AI-teknologien, de udvikler, kun flagger billeder for, at mennesker derefter kan se dem igennem, og at teknologien kun er til ‘non-offensive uses’.

Omkring 400 teknologi-forskere støtter de protesterende Google-ansatte i et åbent brev.

Forskerne ønsker, at Google dropper ud af Pentagons Project Maven, at de lover ikke at udvikle militær-teknologi, og at de lover ikke at deltage i udviklingen af selvstyrende våben.

De fratrådte ansatte fortæller, at de ikke mener, at Google bør være involveret i militært arbejde, og at algoritmer ikke bør bruges til at identificere potentielle mål.

De danske skattemyndigheder har indgået et samarbejde med Airbnb.

Udlejnings-tjenesten har sagt ja til automatisk at indberette de danske brugeres lejeindtægter til Skat.

Øverste chef hos Airbnb for politik og kommunikation i Europa Patrick Robinson fortæller, at de har fuld forståelse for betydningen af en effektiv, automatiseret skattebetaling i et velfærdssamfund som det danske.

Robinson mener, at denne aftale bliver en model for andre lande og byer.

I storbyer som London, Berlin og New York har man været nødt til at indføre saktioner og bøder for at slå ned på ukontrollerbar skattespekulation og sort tjente penge.

I 2017 besøgte over 900.000 personer Danmark via Airbnb.

En såkaldt porno-lov i Storbritannien vil senere i år påkræve, at man bekræfter, at man er voksen, hvis man besøger pornosider.

For at undgå indsamlingen af data om porno-vaner, vil man indføre et såkaldt ‘porn pass’.

Loven skulle have trådt i kraft i april, men blev udskudt til slutningen af året formentlig på grund af bekymringer om, at loven inddirekte ville medføre en database over briternes pornovaner.

For at give borgerne mulighed for at forblive anonyme vil man introducere et såkaldt ‘porn pass’, som man kan vælge at købe i en kiosk til omkring 10 pund.

I stedet for software på hjemmesiden så indeholder adgangskortet en 16-cifret kode, som man indtaster på diverse hjemmesider for at bekræfte sin alder.

Den nye lov vil uddele bøder på op til 250.000 pund til porno-hjemmesider, der ikke overholder de nye regler omkring alders-bekræftelse.

Det amerikanske senat har stemt for at genindføre de net-neutralitetsregler, som den amerikanske telestyrelse FCC, under repuplikansk styre, fik afskaffet i december.

Lovforslaget blev støttet af alle 49 af demokraterne i senatet og mere overraskende af tre republikanske senatorer.

Lovforslaget vil nu blive sendt videre til Repræsentanternes Hus, der dog har et klart republikansk flertal, hvorfor forslaget sandsynligvis ikke kommer videre.

Præsident Trump vil ligeledes formentlig ikke skrive under på sådan en lov.

En af republikanerne, der stemte for lovforslaget, Lisa Murkowski fra Alaska, håber på, at de en dag kan se ud over de politiske magtkampe.

Hun fortæller, at hun har stemt for lovforslaget velvidende, at det nok ikke kommer videre, fordi hun ønsker at sende et politisk budskab.

Net-neutralitetreglerne, som FCC indførte under demokratisk styre i 2015, gjorde, at teleselskaberne ikke frit kunne vælge at sænke hastighederne på forskellige hjemmesider og apps.

Specifikationerne på den kommende OnePlus 6 har vi fået – men vi manglede prisen og udgivelsesdatoen. Den information har vi fået nu.

Hvad der måske er overraskende for nogle, så stiger prisen på OnePlus 6 kun med 100 kr. sammenlignet med 5T, da den kom.

Det vil sige 3.899 kr. for 64GB-modellen, 4.399 kr. for 128GB-modellen og 4.699 kr. for den med 256GB.

Samtidig skal man ikke vente længe på at få muligheden for at købe en OnePlus 6.

Det kan man den 22. maj ved to popup-events i henholdsvis København og Århus, imens den faktiske udgivelsesdato er 23. maj.

Samtidig har OnePlus lavet deres egne trådløse høretelefoner med navnet Bullets Wireless.

De vil koste 599 kr., når de kommer i slutningen af juni og praler desuden med fem timers brug efter kun 10 minutters opladning.

Justitsminister Søren Pape Poulsens omdiskuterede databeskyttelseslov er blevet vedtaget i Folketinget. Ingen stemte imod.

Loven skal implementere GDPR i dansk lov, men er blevet kritiseret, fordi den gør det muligt for myndighederne at genbruge data, der er indsamlet til ét andet formål.

Den vil eksempelvis gøre det muligt at overvåge børnefamilier med en form for AI, der kan give point efter, hvor udsat et barn er.

Kritikken er blevet delvist imødegået på den måde, at to fagrelevante udvalg i Folketinget skal godkende hvert tilfælde, hvor et ministerium vil genbruge borgernes data til andre formål.

Dog vil borgerne ikke blive informeret om de tilfælde, hvor deres data bliver genbrugt.

55 folketingsmedlemmer stemte for loven. 46 stemte hverken var for eller imod. Ingen stemte altså imod.

Enhedslisten og Alternativet har begge sammen med eksperter kritiseret lovforslaget, men ingen af partierne stemte imod.

Databeskyttelsesloven træder i kraft sammen med GDPR den 25. maj.

Tesla-chefen Elon Musk sagde angiveligt nej til ekstra sikkerhedsfunktioner i deres delvist selvkørende teknologi, som de kalder automatpilot – det var for dyrt.

Tesla er blevet en omdiskuteret bilproducent på det seneste efter en række biluheld, hvor deres automatpilot-teknologi netop var slået til.

Der er tidligere blevet tilføjet en sikkerhedsfunktion, der gør, at bilen bipper, hvis man har sluppet rattet for længe.

Men denne funktion er tilsyneladende for let at slå fra, hvorfor man internt har foreslået andre funktioner som et kamera, der holder øje med, om man kigger på vejen, eller bedre sensorer i rattet, der kan tjekke, om man holder om rattet.

Disse foreslag skød Elon Musk angiveligt ned på det grundlag, at de var for dyre og unødvendige. Samtidig frygtede han, at det ville blive irriterende med for mange alarmer, hvis systemet blev for følsomt.

Elon Musk har for nyligt været ude på Twitter og kritisere mediernes dækning af Tesla-ulykkerne.

Opdatering: Elon Musk benægter og kommenterer sagen på Twitter:

This is false. Eyetracking rejected for being ineffective, not for cost. WSJ fails to mention that Tesla is safest car on road, which would make article ridiculous. Approx 4X better than avg.

— Elon Musk (@elonmusk) May 14, 2018