Wikimedia



Apple-ansatte går ind i glasdørene i nyt hovedkvarter

Apple har åbnet nyt, dyrt hovedkvarter i Californien til fem milliarder dollars.

Navnet er Apple Park, hvor interiøret primært består af en stor mængde glas. Smart, men farligt. For flere ansatte går ind i glasset.

Mindst to mænd er gået så hårdt ind i glasset i bygningen, så man måtte ringe efter en ambulance, og mindst syv mennesker kom til skade på samme måde alene på Apple Parks åbningsdag.

De ansatte begyndte angiveligt at sætte post-it sedler op på glasdørene og væggene, men de er siden blevet fjernet, fordi det gik ud over bygningens design.

Apple overtræder muligvis love i Californien omkring sikkerheden på arbejdspladser, da ansatte skal beskyttes mod at gå igennem glas ved hjælp af tydelige markeringer.

Casascius



Røvere forsøger at stjæle millioner i bitcoin

En britisk familie i en landsby syd for Oxford har oplevet forsøg på væbnet bitcoin-røveri.

Røverne forsøgte at presse ofret med vold og trusler til at udlevere sine bitcoins, der på det tidspunkt var cirka 15 millioner kroner værd, men det mislykkedes.

Foruden hacker-angreb er det tilsyneladende en begyndende trend med krypto-røverier, fordi de virtuelle valuta er anonyme, og transaktioner med dem ikke kan spores.

En russer i Phuket, en kryptobørs-chef i Ukraine, en tilfangetaget mand i New York og en tyrkisk forretningsmand har alle været udsat for kryptovaluta-røverier.

SXC - TouTouke



Britiske kirker skal levere internet på landet

Den britiske regering er indgået i et partnerskab med den britiske kirke om at forbedre internet i landlige områder.

Til det vil man bruge kirkerne og kirketårnene, hvor der skal installeres fiberkabler, antenner og trådløse sendere.

65 procent af anglikanske kirker og 66 procent af pastorater er i landlige områder, og de er desuden centralt placeret, hvorfor kirkerne er velegnet til at levere internet.

120 britiske kirker leverer allerede internet, og ifølge en af præsterne er det vigtigt for at bekæmpe isolation og skabe bæredygtighed i de landlige områder.

I slutningen af sidste år fortalte den britiske regering, at det vil være en lovmæssig ret at have adgang til mindst 10 Mbit internet efter 2020.

Wikimedia



Forskere skaber hybrid mellem får og menneske

En amerikansk forskergruppe har skabt et foster, som er en blanding af et menneske og får.

Dermed er forskerne nu et skridt nærmere målet om at kunne dyrke menneskeorganer i dyr.

Det er tidligere lykkedes samme gruppe at skabe en hybrid mellem menneske og gris, men det er første gang, det er lykkes at indsætte menneskelige stamceller i et fårs embryon. De har dermed skabt et hybrid-foster, der kan leve og udvikle sig i mindst 28 dage.

På grund af mangel på organer er dette et vigtigt fremskridt, selv om opdagelsen også rummer etiske spørgsmål.

Et grisefoster er tidligere blevet skabt med 1 ud af 100.000 menneskelige celler, hvor dette fåre-embryon har ca. 1 ud af 10.000 celler, der er menneskelige.

Planen for fremtiden er at modificere dyrets gener, så dyret ikke selv kan skabe lige netop det organ, man skal bruge. Så kan man indsætte menneskelige stamceller, der så udfylder det hul og dyrker det specifikke menneskeorgan, man skal bruge.

Det er et princip, der allerede er bevist ved, at man har skabt en rottes bugspytkirtel i en mus.

Facebook



Belgisk domstol: Facebooks dataindsamling er ulovlig

Tyskland har allerede erklæret Facebooks databrug ulovlig. Nu kommer turen til Belgien, der erklærer det ulovligt, at Facebook indsamler data fra hjemmesider, som virksomheden ikke ejer.

Facebook skal stoppe med at indsamle data og skal slette de ulovlige data, som de allerede har indsamlet fra andre hjemmesider end Facebook. Ellers vil de få daglige bøder på 250.000 euro og helt op til 100 millioner euro.

Dataindsamlingen på de andre hjemmesider sker via cookies og såkaldte pixels, der eksempelvis kan komme i form af ‘del-på-Facebook’ knapper, som man ser på mange hjemmesider.

Ifølge dommen oplyser Facebook ikke tilstrækkeligt om, at de indsamler disse data, hvor længe de opbevarer data, og hvad de gør med data.

Facebook vil appellere dommen, da de mener, at det er tredjeparts-hjemmesidernes ansvar at advare om indsamlingen af data gennem cookies og pixels, hvad de også kræver af virksomhederne.

Sagen er rejst af det belgiske datatilsyn og har kørt siden 2015.

Først fik datatilsynet medhold, men i 2016 fik Facebook medhold i deres appel-sag på den baggrund, at Facebook har europæisk hovedkvarter i Irland, hvorfor det burde være det irske datatilsyn, der skal holde tilsyn med virksomheden.

PowerUp



Crowdfunding-firma er klar med smartphone-styret papirfly

PowerUp har allerede demonstreret deres populære smartphone-styrede papirfly for flere år siden, men nu udgiver de en kommerciel version af deres PowerUp Dart.

PowerUp har indsamlet over 1,8 millioner dollars på IndieGogo til deres populære papirfly, der styres med et lille modul på forsiden af papirflyet, der forbindes til en smartphone, som man vender og drejer for at styre flyet.

Papirflyet, der skulle være intuitivt og nemt at bruge, fås i forskellige udgaver, hvor den billigste koster 29 dollars og kommer med to skabeloner og propel-modulet, som styrer flyet.

Facebook



Facebook vil benytte breve til at godkende valgreklamer

Facebook vil senere i år udsende breve til personer, som vil udsende reklamer, der er relaterede til amerikanske valg.

På den måde kan de bekræfte om personerne, der vil udsende de valgrelaterede reklamer, er, hvem de siger, de er, og at de bor i USA.

Denne beslutning har Facebook truffet kort efter den særligt udpegede anklager Robert Mueller har anlagt sag om valgsvindel mod en række personer forbundet med gruppen IRA, der har russiske forbindelser.

Hvis man kører en reklame på Facebook, der nævner en specifik kandidat, sender virksomheden dem et postkort med en kode, som skal bruges til at bevise, man befinder sig i USA.

Facebook siger, at det ikke løser alting, men det er den bedste løsning, de kunne komme på.

@evleaks / VentureBeat



Samsung vil angiveligt hæve prisen på den kommende Galaxy S9

Samsungs nye Galaxy S9 vil få en britisk pris på 739 pund, når den lanceres på søndag d. 25. februar. Det erfarer TechRadar fra en angiveligt troværdig kilde.

Det er 50 pund højere end den fulde pris for Galaxy S8.

Da Apple præsenterede den dyre iPhone X forventede mange også, at det ville føre til dyrere telefoner fra mange af konkurrenterne, hvorfor de indledende rygter lød på en prisstigning på 100 pund for Samsung Galaxy S9.

Det lækkede billede af Samsung Galaxy S9 er fra Evan Blass fra Venture Beat, der går under navnet @evleaks, som har en god ‘track-record’, hvad angår kommende smartphones.

Samsung Galaxy S8 blev lanceret i Danmark med en pris lidt under 6.000 kr.

Google



Google fjerner ‘Se billede’-knap

Det er ikke længere muligt at se et billede direkte under Googles billedsøgning uden at gå ind på hjemmesiden, hvor billedet ligger. Den ændring sker på grund af en sag med Getty Images.

Et søgsmål fra Getty over copyright-overtrædelser via Googles billedsøgnings-tjeneste havde allerede fået Google til at vise copyright tydeligere. Nu har de så fjernet ‘Se billede’-knappen helt.

Det betyder, at hvis man vil hente et billede via Google, er man nødt til at besøge og indlæse hele hjemmesiden, hvor billedet ligger. Her kan hjemmesiden vise reklamer og tydelige copyright-angivelser.

Modstandere af ændringen har allerede udgivet plug-ins til både Firefox og Chrome, der skaffer knappen tilbage.

Flickr - michael clarke stuff



USA anklager officielt russiske IRA for valg-svindel

Den særligt udpegede anklager Robert Mueller har officielt anlagt sag imod 13 russere og tre organisationer for konspiration og svindel. 10 af personerne angiveligt forbundet med ‘Internet Research Agency’ (IRA), der er finansieret af den russiske regering.

Ifølge anklagen udgav de tiltalte sig for at være amerikanske borgere og styrede sociale medie-grupper designet til at tiltrække et amerikansk publikum.

Til det formål anvendte de næsten altid en VPN, så det så ud, som om opslagene stammede fra USA.

De var angiveligt en del af en operation, som skulle udgive negativ (mis)information om Hillary Clinton, Republikanerne Ted Cruz og Marco Rubio samt støtte Bernie Sanders og Donald Trump.

Anklagerne har tilsyneladende haft adgang til kommunikation mellem medlemmerne i IRA, hvor det d. 14. september eksempelvis viste sig, at en IRA-ansat, der styrede en Facebook-gruppe, blev kritiseret af en overordnet for ikke at have nok opslag imod Hillary Clinton.

Men ikke alle IRA’s opslag støttede Donald Trumps sag i valget. Efter Trump havde vundet valget, styrede IRA både grupper, der var for og imod den kommende præsident.

Facebook udtaler efter anklagen, at det har bekræftet, hvad de allerede vidste, og de vil fortsat styrke deres forsvar imod fremtidige angreb med øget sikkerhed og samarbejde med FBI.