Den kinesiske mobilproducent Oppo, der ejer OnePlus, har annonceret en telefon med navnet Find X – uden notch og med et ny form for pop-ud-kamera.

I stedet for at kun selfie-kameraet popper ud, er det både front- og bag-kameraerne, der kan køres ud af toppen på telefonen, hvilket tager 0,5 sekunder.

Det betyder ingen notch, og at telefonen kan have en stor 6,4 tommer OLED-skærm, men det er stadig muligt at bruge telefonen med én hånd, da 92,25 procent af forsiden er skærm.

Der er et dobbelt kamera på bagsiden med henholdsvis 16 og 20 megapixel og et 25 megapixel frontkamera, der også har et 3D-scanningsystem, i stil med Apples Face ID, som man skal bruge til at låse telefonen op.

Foruden dens markante design har Find X gode specs med en Snapdragon 845-processor, 8GB RAM, op til 256GB lagerplads og et 3.730mAh batteri.

Et andet kinesisk selskab, Vivo, der er ejet af det samme moderselskab som Oppo, annoncerede for nyligt deres bud på en notch-fri telefon, der ligeledes har et pop-ud-kamera.

Oppo udgiver normalt ikke telefoner i de vestlige lande, men Find X kommer til Europa og Nordamerika i august og har fået en pris på 999 euro.

The Verge viser Oppo Find X i aktion i videoen herunder.

Fra denne uge af vil det være muligt at sende SMS’er via Android Messages på din computer.

Når funktionen bliver tilgængelig, skal man gå ind på Android Messages website, hvorefter man scanner en QR-kode via sin Android Messages-app på mobilen.

Dette er første skridt mod Googles nye chat-system, der i sidste ende skal erstatte SMS.

I en kommende version af Windows 10 vil det ligeledes være muligt at tjekke sin telefon via computeren.

Dell har allerede gjort det. Nu afslører Lenovo ligeledes deres ‘workstation laptop’ med hele 128GB RAM.

Lenovos Thinkpad P52 kan fås med helt op til 128GB RAM, 6TB lagerplads, 4K 15,6-tommers skærm, en 8. generation Intel hexacore-processor og et Nvidia Quadro P3200 grafikkort.

Lenovo Thinkpad P52 kommer i slutningen af juni, hvorimod Dells nye Precision 7530 og Precision 7730 er allerede ude og kan også fås med op til 128GB RAM.

Thinkpad P52 har endnu ikke en pris, men prisen vil formentlig være konkurrencedygtig med Dells nye laptops, der starter på 1.199 dollars, hvorefter man kan give knap 500 dollars ekstra for at komme op på de 128GB RAM.

For at kunne få plads til den mængde RAM i en bærbar bruger begge producenter tilsyneladende Samsungs nye memory-moduler, som den sydkoreanske producent for nyligt har afsløret i en pressemeddelelse.

Samsungs nye ’10nm-Class 32GB DDR4 SoDIMMs’ forbedrer kapacitet, hastighed og strømforbrug, og det kan således ikke vare længe, før der også kommer almindelige forbruger-bærbare med den slags hukommelse.

I en mail til Teslas ansatte fortæller Elon Musk, at han har opdaget en ansat blandt dem, som har udført udførlig og skadelig sabotage.

Den pågældende ansatte har lavet kode-ændringer i operativsystemet til Teslas fabrikssystem under et falsk brugernavn og har eksporteret store mængder følsom Tesla-data til ukendte tredjeparter.

Ifølge Musk har sabotøren indrømmet. Den ansatte har fortalt Musk, at motivationen for sabotagen var, at han ikke fik den forfremmelse, som han gerne ville have.

Omfanget af sabotagen er endnu uklart, ligesom det også er uklart, om han har samarbejdet med andre Tesla-ansatte eller eksterne organisationer, hvorfor der nu påbegyndes en grundig undersøgelse.

I mailen nævner Elon Musk, at der er en lang række organisationer, som vil, at Tesla skal dø.

Disse inkluderer Wall Street-folk, der har tabt milliarder, konkurrerende bilproducenter, samt olie- og gas-firmaer, der ikke ønsker, at Tesla fremmer solenergi- og elbil-teknologi.

Musk opfordrer slutteligt sine ansatte til at være vagtsomme – specielt i øjeblikket, da Tesla er ved optrappe produktionen af den hypede Model 3’er, så producenten kan nå deres mål om at kunne producere 5.000 om ugen, inden andet kvartal slutter denne måned.

Præsident Trump har bedt USA’s forsvar om at etablere en ny, sjette afdeling af militæret – nemlig en såkaldt Space Force.

Det annoncerede Trump til et møde, der slet ikke handlede om dette.

Mødet handlede egentlig om, at det nyligt genoplivede National Space Council skulle præsentere sine målsætninger for håndtering af rumtrafik.

Trump fortalte, at USA kommer til at have en Air Force og en Space Force, der vil være på lige fod. Præsidenten fortalte dog ikke, hvordan sådan en Space Force skulle etableres eller finansieres.

På nuværende tidspunkt står den amerikanske Air Force for national sikkerhed i rummet, hvor de holder øje med missilaffyringer og kontrollerer forsvarets satellitter.

Trump præsenterede indledningvis idéen om en Space Force i marts, hvor USA’s forsvarsminister Jim Mattis var imod idéen, da opsplitningen af USA’s luftvåben kun fører til mere bureaukrati.

Præsidenten kan ikke alene indføre en ny militær-afdeling, da det kræver ny lovgivning fra den amerikanske kongres.

The president told a US general to create a new Space Force as 6th branch of military today, which generals tell me they don’t want. Thankfully the president can’t do it without Congress because now is NOT the time to rip the Air Force apart. Too many important missions at stake. https://t.co/uYzqg1W8nE

— Senator Bill Nelson (@SenBillNelson) June 18, 2018

Googles forsøg på at lave en Facebook-konkurrent med Google Plus blev som bekendt ikke en succes – nu er det hjemsted for nazister og ekstremt højreorienterede.

Facebook og Twitter har slået hårdt ned på racisme og ‘hate speech’ mod bestemte grupper af mennesker, men det knap så populære sociale medie Google Plus har problemer med at rydde ud i de ekstreme grupper.

Grupperne bryder åbenlyst Google Plus’ regler, men hvor Facebook og Twitter, ud over at have moderatorer, også har normale brugere til at flagge indholdet, så har Google Plus ikke særlig mange brugere til det formål.

Det betyder, der er opstået ekstremt højreorienterede grupper på Google Plus, der veksler imellem hundredevis og tusindvis af medlemmer.

Nogle af grupperne er stadig aktive, imens andre er inaktive, men stadig kan bruges til at linke videre til andre steder, hvor grupperne igen kan samles og dele indhold.

Google udtaler, at de tager overtrædelser af deres regler alvorligt og handler hurtigt, når de finder indhold, der overtræder disse regler.

Bitcoins kraftige stigninger i værdi i slutningen af år 2017 skyldes ifølge forskere manipulation.

Disse kraftige stigninger, der en overgang fik værdien på Bitcoin-kursen op på knap 20.000 dollars, fik blandt andet Nationalbanken til at kalde kryptovalutaen for en boble.

Ifølge en undersøgelse af finans-professoren John Griffin fra University of Texas var værdistigningerne ikke kun på grund investorer, der skabte efterspørgsel, men i høj grad på grund af prismanipulation.

Et af de steder, hvor det har foregået, er hos krypto-børsen Bitfinex, der både er en af de største og mindst regulerede krypto-børser.

Det lykkedes dem at få værdier på kryptovalutaer til at stige hos dem selv, når den faldt på andre børser.

Efter Griffin offentliggjorde sin undersøgelse faldt Bitcoin med yderligere fem procent i værdi, hvilket betyder, at Bitcoin har nået årets lavpunkt – 65 procent nede i forhold til højdepunktet i slutningen af 2017.

Facebook har selv afsløret de forskellige måder, som de overvåger og sporer brugere på.

I et mere end 200 siders langt svar til den amerikanske kongres efter Mark Zuckerbergs høring angående Cambridge Analytica-skandalen afslører Facebook sine metoder.

Nogle af de ting, de holder øje med, er åbenlyse, som at de måler, hvor længe brugerne er på Facebook, og hvilke ting, de køber via Facebook.

For at finde ud af, om en bruger er en bot eller ej, måles ens musebevægelser, og om skærmvinduet med Facebook åbent er i baggrunden eller i forgrunden.

Facebook kender desuden ens operativsystem, browsertype, filnavne og plugins.

De kender enheden, hvorpå man bruger Facebook, selve enhedens batteri-niveau, signalstyrke samt ledig lagerplads.

Facebook overvåger desuden enhedens signaler som Bluetooth-signaler, GPS-lokation samt information om både nærtliggende wifi-netværk og mobilmaster.

Det sociale medie kender desuden brugerens teleudbyder, internetudbyder, IP-adresse, cookie-data, tidszone og internethastighed.

Afhængig af indstillingerne har Facebook også ens kamera-information og billeder samt opkalds- og SMS-metadata, hvis man eksempelvis synkroniserer sine Android-enheder.

Et beslutningsforslag i EU kalder det russiske antivirus-firma Kaspersky Lab for ‘ondsindet’.

Ifølge forslaget er Kaspersky kompromitteret, hvorfor deres software ikke bør anvendes i EU’s institutioner. Der præsenteres ikke nogle beviser for denne påstand af EU.

Præsident Trump forbød ligeledes Kaspersky-software på embedsmænds computere i slutningen af 2017, da softwaren angiveligt udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Konkret står der i forslaget, at EU bør undersøge deres institutioners it, software, kommunikationsudstyr og infrastruktur for at udelukke farlige programmer og derudover forbyde dem, der allerede er bevist ondsindet, hvorefter man nævner Kaspersky Lab.

Holland og Storbritannien er begge begyndt at udfase Kasperskys produkter.

Lovforslaget kommer kort efter, at Kaspersky har åbnet en afdeling i Schweiz med det ene formål at scanne Kaspersky selv efter bagdøre, fordi virksomheden netop vil vise, at de ikke er ondsindede eller kompromitteret.

Sikkerhedsfirmaet GrayShift, der står bag cracking-værktøjet GrayKey, er overbeviste om, at de stadig kan åbne låste iPhones efter Apples nye opdatering.

Apple bekræftede for nylig en USB-sikring, der blandt andet skulle holde politi og efterretningstjenester ude af låste iPhones.

Opdateringen skal sikre, at cracking-værktøjer som GrayKey ikke kan bruges via telefonens Lightning-port.

En mail fra en kriminalteknisk ekspert, der skulle mødes med GrayShift, afslører, at sikkerhedsfirmaet angiveligt allerede har fået bugt med den nye sikkerhedsfunktion i beta-versionen af Apples opdatering.

Dette kan være firmaets måde at markedsføre sig selv på, men GrayShift har ifølge mailen fremtidssikret deres værktøj på en række måder.

GrayShift samarbejder både med flere lokale politistyrker i forskellige stater i USA, men også føderale efterretningstjenester som FBI, DEA og Secret Service.