mboost-dp1

Google

YouTube-app kommer til PS3

- Via engadget - , redigeret af Net_Srak

Youtube skriver på deres blog, at en Youtube-app til PS3 er på vej.

På PS3 er det allerede muligt at tilgå Youtube via Flash-browseren. Youtube skriver at der er flere forbedringer i forhold til at bruge browseren. Nogle af disse er en nemmere søgning, da der nu kommer forslag op mens man taster søgeemnet ind. Det vil også være muligt at abonnere på kanaler og Youtube på PS3 kan nu styres med en telefon.

Youtube-appen vil være tilgængelig i PlayStation Store, og vil i første omgang kunne hentes i Nordamerika. Antallet af lande vil løbende blive udvidet.

newz.dk

Hjemmeside vil gøre ToS letlæselige

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

En ny hjemmeside vil gøre ‘Terms of Service’ (ToS) mere forståelige for brugerne. Det skriver Version2.

Hjemmesiden Terms of Service; Didn’t Read, vil lave et system med kategorierne A til E, med A som bedst, hvor det angives hvor god en ToS er. Det vurderes blandt andet på hvor nemt det er at melde sig ud, kan data blive slettet og hvad bliver data brugt til.

For hvert punkt i ToS vil der blive en ’thumbs up’, ’thumbs down’, et rødt kryds og en informative-rating. I øjeblikket findes blandt andet Facebook, Twitter, Steam og Skype på hjemmesiden.

Hjemmesiden søger i øjeblikket programmører med erfaring fra Javascript og JSON samt juridiske eksperter.

GitHub

Tysklands føderal lovgivning er nu på GitHub

- Via Wired - , redigeret af Net_Srak

Stefan Wehrmeyer, en tysk softwareudvikler har, i et forsøg på at få et overblik over den tyske føderale lovgivning og ændringer heri, lagt hele molevitten op som et projekt i GitHub.

Han har yderligere lovet at opdatere denne med de opdateringer, lovgiverne selv udgiver, som kan hentes i XML-format. Dette vil give en overskuelighed i specifikke ændringer der foretages i lovgivningen.

GitHub bruges ellers normalt til kildekode til programmer og lignende, men er også blevet benyttet til blandt andet bøger, design projekter og endda magasin artikler – og nu, lovgivning.

Man kunne håbe, at med GitHubs system at befolkningen selv, i fremtiden, kunne foreslå ændringer til lovgivningen, for at lade denne give mere mening, og på den måde aflaste lovgiverne.

SPI

Debian 7 skifter til Xfce som standard desktop

- Via Phoronix - , redigeret af Net_Srak

Debian er kendt som den mest stabile af alle Linux distributioner, blandt andet fordi deres repositories opdateres meget langsomt, grundet meget gennemført og til tider fanatisk testning inden noget godkendes.

I den nyeste version af Debian (nummer 7, kodenavn Wheezy) sker der dog noget temmelig uortodoskt: Desktop miljøet skiftes fra det ellers kendte GNOME til det noget mere minimalistiske Xfce.

Dette sker til dels fordi der har været en del kritik af den seneste version af GNOME (version 3.x), men den officielle årsag er, at Xfce vil tillade Debian (i sin mindste udgave) til stadig at passe på én CD.

Det vil dog stadig være muligt at installere blandt andet GNOME (samt KDE, LXDE og andre) fra Debians online repositories og tillægs CD’er/DVD’er.

Læs også: Debian har vokseværk, Wheezy fylder nu 11 DVD’er.

SXC - svilen001

De hotteste it-jobs i USA

- Via Network World - , redigeret af Pernicious

Dice.com, der er et stort amerikansk jobsite, har set på væksten i antallet af jobs. Her er det især fem områder som skiller sig ud.

Ifølge jobsitet er den største stigning af jobopslag sket indenfor området udviklere til iOS. Her er der sket en stigning på 106 % siden sidste sommer til nu 2.254 jobopslag. Det er for eksempel firmaer som Paypal, eBay og General Motors, der søger udviklere.

Næststørste vækst findes indenfor området cloud, hvor væksten er på 67 % til nu 3.794 stillinger. Blandt firmaerne som søger finder man blandt andet Hitachi Data Systems og Sybase.

Tredjestørste vækst er hos udviklere til Android med en vækst på 50 % til 2.100 opslag, hvor firmaer som Comcast og Bell Systems søger.

Fjerdestørste vækst er hos mobiludviklere generelt med en vækst på 40 % til 1.500 opslag og til sidst på listen er området Ruby on Rails med en vækst på 30 % til 2.300 jobopslag.

International Olympic Committee

Usain Bolt sætter rekord på Twitter

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

Det er ikke kun på atletikbanen, at Usain Bolt sætter rekorder. Da han genvandt guldet på 200 meter distancen, kunne han samtidig notere sig en rekord på Twitter. Det skriver Comon.

Twitter skrev:
Rekordvarsel! @usainbolt sætter en ny kommunikations-rekord for de Olympiske Lege med over 80.000 TPM (tweets per minute) for hans 200 meter sejr,

Usain Bolt er siden OL i Beijing blevet meget kendt, og har nu mere end 1,3 millioner følgere på Twitter.

Twitters popularitet som socialt medie er steget støt siden OL 2008, hvilket understreges af statistikker for åbningsceremonien. 9,66 millioner gange blev åbningen af OL nævnt på Twitter i løbet af en enkelt dag, hvilket er flere tweets, end der blev sendt under hele det foregående OL i Beijing i 2008.

newz.dk

Forskere foreslår ny internetarkitektur

- Via North Caroline State University - , redigeret af Net_Srak

Forskere fra fire amerikanske universiteter foreslår en ny netværksarkitektur for internettet. Dette er sket på foranledning af National Science Foundation.

Den nye netværksarkitektur er designet ud fra tre principper som er: Fremme alternativer, stem med din pengepung og ved hvad der sker.

For eksempel skal brugeren selv kunne vælge mellem flere services på et netværk, og dermed hvem som skal have brugerens penge. Desuden skal brugeren kunne udveksle erfaringer med andre brugere om kvaliteten af den tilbudte service.

Den nuværende arkitektur af internettet understøtter dog ikke umiddelbart ovenstående funktionalitet, men forskerne mener, at et første skridt kunne være, at fremme alternative services og give mulighed for at vælge disse.

Forskerne håber at fremtiden byder på mere kontrol til brugerne, der vil tvinge serviceudbyderne til at bruge flere penge på udvikling.

Izhar Gafni

Papcykel kan bære 140 kg

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

En israelsk opfinder er nu klar til at masseproducere en cykel, som udelukkende er lavet af pap. Cyklen er vandresistent, utrolig holdbar og så er den rigtig billig at producere.

Cyklen kan bære 140 kg, og manden bag, Izhar Gafni oplyser, at cyklen kan klare sig igennem to våde vintre.

Idéen til cyklen er hentet fra japansk origami, hvor du ved at folde pappet opnår en styrke der er næsten tre gange så stærk.

Cyklen er specielt henvendt til befolkningen fra den tredje verden, da cyklen som sagt er billig i produktion. Omkostningerne ligger på cirka 60 kroner per cykel, og salgsprisen forventes at ligge på mellem 350 og 550 kroner.

Twitter

Automatiser dit online-liv

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

Vi benytter os i dag af en lang række tjenester på nettet så som Gmail, Dropbox, Twitter, Facebook og Instagram, både på pc’en, tablet’en og vores smartphone. Men fordi forskellige virksomheder står bag de mange tjenester, så mangler integrationen mellem dem.

Det prøver hjemmesiden IFTTT.com at lave om på. Forkortelsen står for If This Then That, og her kan du programmere dine nettjeneste til at samarbejde, når der er aktivitet på dem.

IFTTT undersøtter 50 forskellige tjenester, og der er et utal af måder for, hvordan man kan kombinere dem. Det er f.eks. muligt at få den til, at gemme alle dine Instagram-billeder på Dropbox.

Microsoft Corporation

Microsoft opdaterer SkyDrive

- Via The Windows Blog - , redigeret af Pernicious

Microsoft lancerede fornylig Outlook.com, hvor det siden lanceringen har været meningen, at SkyDrive skulle være en integreret del. Nu oplyser Microsoft på deres blog, at de er klar med den nye udgave af tjenesten.

Læs også: Microsoft lancerer Outlook.com

Den nye version af SkyDrive medfører også opdateringer til Skydrive.com, Skydriveapps til Windows (desktop) og OSX samt en ny Skydriveapp til Android. SkyDrive til Android vil have samme funktionalitet som til Windows Phone og iOS. Desuden har Microsoft også frigivet en SkyDrive-API således, at Skydrive kan bruges af udviklere til apps og hjemmesider.

Nyhederne i Skydrive.com er et opdateret brugerinterface, der minder meget om Windodws 8, nye søgemuligheder, en mere intuitiv værktøjslinie og brugerdefineret sortering af billeder. SkyDrive til Windows og OSX har fået bedre uploadmuligheder og synkronisering. Du kan se en video af den nye udgave af SkyDrive herunder.