European Telecommunications Network Operators (ETNO), som er den europæiske brancheforening for teleselskaber, indsendte i juni et forslag bestående af et første og et andet dokument til International Telecommunication Union (ITU), som hører under FN, om en ”beskatning” indholdsleverandører til internettet.
I en udtalelse til CNET forsvarede ETNO det med, at teleselskaberne gerne vil have en kompensation for at fragte data, således at der kan investeres i mere kapacitet.
ETNO skrev:
Moreover, the contribution states that in order to ensure an adequate return on investment in high bandwidth infrastructures, operating agencies shall negotiate commercial agreements to achieve a sustainable system of fair compensation for telecommunications services.
På en konference hos Technology Policy Institute har ETNO forsvaret deres standpunkt om en ”internetskat”, hvor de blandt argumenterede med, at det er afsenderen af indhold, der skal betale for brugen af en internetforbindelse. Samme princip finder man for internationale telefonsamtaler, hvor det er afsenderens telefonselskab som betaler, mens det er modtagerens som sætter minutprisen.
ETNO’s forslag til ITU kommer efter en længere periode, hvor France Telecom, Telecom Italia og Vodafone Group har klaget over US-baserede indholdsleverandørerer til internettet. De har længe ønsket, at eksempelvis Google og Apple betaler et beløb afhængigt af deres brug af internettets forbindelser.
Luigi Gambardella fra ETNO udtaler, at teleselskaberne vil indgå aftaler baseret på værdien af indholdet.
Luigi Gambardella, ETNO skrev:
We should have the freedom to make commercial agreements based on the value of the information. This would benefit us because we could have additional revenue.
USA’s regering og amerikanske selskaber som Verizon er ikke glade for forslaget, og Fiona Alexander fra USA’s handelsministerium udtaler, at forslaget ikke respekterer den måde internettet virker på.
Steve Crocker fra ICANN er også kritisk overfor forslaget og mener, at analogien fra telefoni ikke kan bruges på internettet, da ETNO’s forslag bygger på, at det er data som krydser nationale grænser. For eksempel har Google og Facebook flere datacentre rundt om i verden, som vil gøre det svært at styre, hvem som skal betale og hvem som skal modtage pengene.