I en protestaktion imod grindehvaldrabene på Færøerne har aktivister, der oplyser de er fra hacktivistgruppen Anonymous, angrebet flere færøske hjemmesidder.

Nogle sider som for eksempel en bilforhandler har fået sit normale indhold skiftet ud med en besked, hvor der kræves et stop af hvaljagt, imens andre har fået stjålet brugerdata. Angrebet har også ramt det færøske teleselskab.

Anonymous skrev:

Dear Faroes Island residents, We are Anonymous.

We have targeted your community because of the illegal whaling that goes on there. We want it STOPPED. For too long this has gone on, and day after day these poor innocent animals are slain for money and food. It’s a crime against nature to slaughter them in such a way, and it must END. These defacement’s are stage one of our operation, There is more to come.

På baggrund af angrebet forlyder det, at de færøske banker har strammet kraftigt op på sikkerheden.

Microsoft har mange jern i ilden for tiden, med flere udgivelser lige rundt om hjørnet og kontinuerlige opdateringer af online-tjenester.

Nu er tiden kommet til det 25 år gamle Microsoft-logo, der nu har fået et ansigtsløft. den nye udgave af logoet, viser det velkendte “Windows logo” i en ny moderne udgave, samt “Microsoft” skrevet i, den Microsoft ejede font, Segoe som også er den primære font til tekst i Windows 8.

Det nye logo blev idag fremvist på Microsofts officielle blog og kan ses via kilden til artiklen.

Det har tidligere været rygtet, at Microsofts logo ville få et ansigtsløft, blandet andet via lækkede billeder af kommende Microsoft hardware, men hidtil har Microsoft afvist rygterne indtil de idag officielt har fremvist det nye logo.

Logoet er dog ikke helt nyt og blev første gang brugt i en reklame for windows95. Du kan se den gamle reklame herunder, hvor du også finder en videointroduktion til det nye logo.

Renu Devi skriver på Microsofts blog om Office 365 og Office Web Apps til Windows 8 og iOS, at de har implementeret et touch-interface.

Således er det nu muligt, at vælge mellem tastatur/mus-interface og touch-interface. Det nye touch-interface gør det nemmere at bruge fingrene i stedet for mus ved at gøre de enkelte ikoner større og øge afstanden imellem dem.

Touch-interfacet vil også understøtte multi-touch, hvor det er muligt at ’swipe’ for at scrolle hurtigt op eller ned, zoome ved at samle eller sprede fingrene, tap der virker som et tryk med musen samt trække og trykke på ikonet i længere tid.

Kilden beskriver flere detaljer og billeder for flere gestures i touch-interfacet.

I USA vil University of Michigan og USA’s Transportministerium starte et forsøg med 2.800 køretøjer, som kommunikerer med hinanden. Forsøget koster $25 millioner, hvor 80 % betales af ministeriet.

Forsøget vil finde sted i Ann Arbor med køretøjer som for eksempel biler, lastbiler og busser fra otte bilproducenter som General Motors, Ford og Honda. Ann Arbor har et areal på 72,5 kvadratkilometer med en befolkning på 115.000.

Hvert køretøj vil have installeret en enhed, som udsender et trådløst signal til kommunikation med andre køretøjer, og som kan udsende en alarmtone eller blinke med et lys, hvis der eksempelvis er fare for et sammenstød. Køretøjerne kan også kommunikere med enheder placeret i vejsiden.

Forsøget skal teste, om der skal indføres en regel eller lov omkring brugen af trådløs kommunikation mellem køretøjer, der f.eks. kan advare mod sammenstød hvis andre køretøjer foretager en uforudset nedbremsning eller uforudset drejer. Forsøget kører frem til 2013, hvorefter Transportministeriet vil komme med en anbefaling.

Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) arbejder på den næste 802.3-standard også kendt som Ethernet og indkalder nu deltagere til arbejdsgruppen, IEEE 802.3 Industry Connections Higher Speed Ethernet Consensus Group (ICHSEC), der skal udvikle Ethernet til at klare over 100 Gb/s.

IEEE har startet ICHSEC som følge af rapporten IEEE 802.3 Ethernet Bandwidth Assessment report , som forudser, at netværk skal understøtte 1 Tb/s i 2015 og 10 Tb/s i 2020, som følge af vækst indenfor flere industrier og forbrugernes stigende behov for internetbaserede tjenester. Blandt de industrier som har størst behov for vækst er finanssektoren og datatunge videnskabelige forsøg. Rapporten anslår, at forbruget af båndbredde bliver fordoblet cirka hver 18. måned.

Brad Smith fra LightCounting.com, der analyserer og forudser markedet for højhastighedsforbindelser, udtaler, at det især er den stigende brug af streaming-video og det stigende antal enheder forbundet til internettet som øger kravet til netværket.

Brad Smith, LightCounting.com skrev:

The data from smartphones, tablets, PCs and another 16 billion devices forecasted to be on the Internet by 2020 all flow through the wireless, CATV and wired access points, through the metro, long-haul and undersea networks, to a data-center server anywhere in the world. Add to this the dramatic increase in the use of live and streaming video, and the data traffic calculations become simply astronomical.

ICHSEC skal nu mødes sidst i september i Geneve for at starte på udviklingen af den nye standard. Indenfor ICHSEC er der forskellige ønsker for en ønsket hastighed. En gruppe går ind for 400 Gb/s standard, mens en anden gruppe går ind for 1 Tb/s. John D’Ambrosia, som leder ICHSEC, udtaler, at 400 Gb/s er teknisk og økonomisk muligt, mens der er tvivl om det er teknisk muligt overføre 1 Tb/s over Ethernet.

John D’Ambrosia, IEEE 802.3 Industry Connections Higher Speed Ethernet Consensus Group skrev:

People realize 400-gig Ethernet is technically and economically feasible. When you look at terabit ethernet, it’s driven solely by demand. People know there’s a tsunami of data coming. It’s basic math: terabit is more than 400-gig, so we want a terabit. That’s nice, but one has to worry about the technical feasibility and the economic feasibility.

John D’Ambrosia mener dog at med rapporten, vil arbejdet med udvikle den nye standard gå hurtigt.

Den danske-islandske kunstner Olafur Eliasson vil i samarbejde med ingeniør Frederik Ottesen lave en solcelle drevet lampe, der skal gøre det nemmere for bl.a. børn at læse lektier, på trods af manglende adgang til elnettet. Det skriver Ingeniøren.

Over 1,6 milliarder mennesker verden over har ikke adgang til strøm. Disse benytter i stedet andre kilder til deres lys, som for eksempel dyre og farlige petroleumslamper. Dette vil der blive lavet om på med lampen “Little Sun”.

Det er en solcelle drevet lampe, som vil kunne lyse i 5 timer efter 5 timer i solen. Den vil kunne spare en famillie for 90 % af det, den normalt bruger på energi til belysning over 3 år.

Ud over den 300 gange højere pris der betales, når der benyttes petroleum frem for el drevet lys, vil den også afhjælpe nogle af de sundhedsproblemer, der er forbundet med en petroleumslampe. Det svarer for eksempel til at ryge to pakker cigaretter om dagen at opholde sig nær en petroleumslampe.

Forretningsmodellen bag lampen er, at lampen vil koste €20 for folk med adgang til elnettet og omkring det halve for dem der ikke er. På den måde vil lampen blive delvist financieret af dem der er på elnettet, til dem der ikke er.

I 2007 fremviste D-Wave en 16-bit kvantecomputer. Dengang var der meget skepsis over om D-Wave faktisk havde lavet en kvantecomputer. Nu er D-Wave vendt tilbage og indrømmer nu, at det ikke er en kvantecomputer, men en kvanteoptimerer.

Læs også: Kvantecomputer fremvises

Selvom en kvanteoptimererer ikke opfylder kravene til en kvantecomputer, er det stadig muligt at drage fordel af kvantemekanik i beregninger.

Forskere fra Harvard og D-Wave har nu offentliggjort, at de har formået løse et proteinfoldningsproblem med kvanteoptimereren.

Proteinfoldning er et vigtigt område i forståelsen af hvordan celler fungerer. Hvis proteinet er foldet forkert, kan proteinet ikke fungere. Derfor kan det også virke mærkeligt, at af de mange måder at folde et protein på, sker dette altid korrekt. Forskerne har dog en teori om, at det skyldes, at den rigtige foldning af et protein er den mindst energikrævende foldning. Derfor søger forskere i proteinfoldning efter den mindst energikrævende foldning.

For at kunne bruge D-Waves maskine til at beregne proteinfoldning, har forskerne sat hver af et proteins byggeblokke, aminosyrer, lig med en magnet, da hver aminosyre interagerer med hinanden. I kvanteoptimereren er hver magnet en superledende ring, kaldet ’superconducting quantum interference device’ (SQUID). Magnetens retning er bestemt af den vej strømmen kører i ringen og påvirkes af andre SQUIDs. Ved at lade alle SQUID hænge sammen, vil interaktionen mellem SQUIDs drive hele systemet mod den laveste energitilstand.

Kvanteoptimereren kunne dog ikke simulere forskernes 6 aminosyre-protein, men forskerne delte det op i småbidder, hvorefter det blev simuleret. Derefter blev samme simulation foretaget på en ordinær computer, som gav samme resultatet hvilket viste, at kvanteoptimereren faktisk udførte ”beregninger” baseret på kvantemekanik.

European Telecommunications Network Operators (ETNO), som er den europæiske brancheforening for teleselskaber, indsendte i juni et forslag bestående af et første og et andet dokument til International Telecommunication Union (ITU), som hører under FN, om en ”beskatning” indholdsleverandører til internettet.

I en udtalelse til CNET forsvarede ETNO det med, at teleselskaberne gerne vil have en kompensation for at fragte data, således at der kan investeres i mere kapacitet.

ETNO skrev:

Moreover, the contribution states that in order to ensure an adequate return on investment in high bandwidth infrastructures, operating agencies shall negotiate commercial agreements to achieve a sustainable system of fair compensation for telecommunications services.

På en konference hos Technology Policy Institute har ETNO forsvaret deres standpunkt om en ”internetskat”, hvor de blandt argumenterede med, at det er afsenderen af indhold, der skal betale for brugen af en internetforbindelse. Samme princip finder man for internationale telefonsamtaler, hvor det er afsenderens telefonselskab som betaler, mens det er modtagerens som sætter minutprisen.

ETNO’s forslag til ITU kommer efter en længere periode, hvor France Telecom, Telecom Italia og Vodafone Group har klaget over US-baserede indholdsleverandørerer til internettet. De har længe ønsket, at eksempelvis Google og Apple betaler et beløb afhængigt af deres brug af internettets forbindelser.

Luigi Gambardella fra ETNO udtaler, at teleselskaberne vil indgå aftaler baseret på værdien af indholdet.

Luigi Gambardella, ETNO skrev:

We should have the freedom to make commercial agreements based on the value of the information. This would benefit us because we could have additional revenue.

USA’s regering og amerikanske selskaber som Verizon er ikke glade for forslaget, og Fiona Alexander fra USA’s handelsministerium udtaler, at forslaget ikke respekterer den måde internettet virker på.

Steve Crocker fra ICANN er også kritisk overfor forslaget og mener, at analogien fra telefoni ikke kan bruges på internettet, da ETNO’s forslag bygger på, at det er data som krydser nationale grænser. For eksempel har Google og Facebook flere datacentre rundt om i verden, som vil gøre det svært at styre, hvem som skal betale og hvem som skal modtage pengene.

Det Google-ejede Motorola sagsøgte fornyligt Apple for at krænke en række af deres patenter. Nu har en ansat hos Google, Pablo Chavez, udtalt, at patentsystemet, især i forbindelse med softwarepatenter, bør tages op til revidering.

Læs også: Motorola anklager igen Apple for at bryde deres patenter

Chavez udtaler desuden, at ’patentkrigen’ ikke hjælper forbrugerne, markedet eller innovation.

Pablo Chavez, Google skrev:

One thing that we are very seriously taking a look at is the question of software patents, and whether in fact the patent system as it currently exists is the right system to incent innovation and really promote consumer-friendly policies
We think that these patent wars are not helpful to consumers. They’re not helpful to the marketplace. They’re not helpful to innovation.

Softwarepatenter bør ifølge Chavez have andre betingelser end for eksempel patenter til medicin, da der er stor forskel på de to industrier. Han er nu i gang med at lave en brainstorm for at komme op med længerevarende løsninger.

Kritikken kommer efter et spørgsmål fra en journalist hos News Corp., der spurgte ind til Motorolas søgsmål mod Apple, hvor journalisten anklagede Google for at ville forbyde importen af Apples produkter.

Google har også tidligere kritiseret patentsystemet. Sidste år var det via en Googles ledende advokater, Kent Walker, der udtalte, at patentkrigen skader forbrugeren.

Dommer William Alsup beordrede Oracle og Google til at afsløre, hvem de havde betalt til at dække retssagen imellem dem. Siden svarede både Oracle og Google, hvor Googles svar var, at de ikke havde betalt nogen til en mere favorabel dækning af sagen.

Se også: Google og Oracle har muligvis forbindelser til skribenter

Dommeren er dog ikke tilfreds med Googles svar, og har derfor bedt Google om at indsende et nyt svar inden d. 24. august.

William Alsup mener, at Google har misforstået hans ordrer, da Google kun har svaret på hvem, som er blevet betalt direkte i forbindelse med retssagen. Dommeren vil have alle, som har modtaget penge fra Google og som derfor kunne tænkes at have blogget eller skrevet med en mere favorabel vinkel til Google. Google har dog skrevet, at det var umuligt at liste de personer som havde modtaget penge via eksempel deres reklamenetværk og som også havde skrevet om retssagen. Dommeren mener stadig at Google skal liste de personer, Google kan identificere.

Ordre fra Dommer Alsup skrev:

Google suggests that it has paid so many commenters that it will be impossible to list them all. Please simply do your best but the impossible is not required. Oracle managed to do it. Google can do it too by listing all commenters known by Google to have received payments as consultants, contractors, vendors, or employees.