Kvantecomputer fremvises

fed nyhed.
Men hvis det nu viser sig og virke godt.
Vil det have nogen indflydelse på vores hverdag, for os normal mennesker altså inden for de næste 10-20år? eller før?

Eller vil der så blive nye Kvantecomputere fra intel/amd om 10-20 år? hehe

hmm.... 5mK ... det er vist ikke et Whirlpool køleskab de bruger der.

#1 De her maskiner køre ved 5 mircoKelvin(o.oo5 grader fra det absolute nulpunkt), hvilket er under de temperature som lys er blevet standset ved, så tvivler stærkt på det bliver almindelig husholdnings maskiner, men hvis de virker, reelt, så eksistere der snart ikke en kode i verdenen der ikke kan brydes!

#1 nok ikke. Du kommer sandsynligvis aldrig til at kunne spille quake på en kvantecomputer, for at lægge to tal samme sutter de max til. Derimod er en kvantecomputer noget af en potensforlænger hvis du arbejder med:

1) faktorisering
2) diskrete logaritmer
3) kvant
....og THAT'S IT

generelt giver det jo heller ikke mening hvis du tænker dig om. Hele nøglen til bedre graffik (som jo er det de fleste hyper om nu til dags med deres gigantiske graffikkort) er jo at få bløde kanter og overgange.
Hele ideen er kvantemekanik er at kvantisere verdenen (deraf navnet....sjovt nok), og hvordan helvede skal en kvantiseret computer være sej til at regne med floats? Det er jo det vi prøver at komme væk fra!

#4 Rent matematisk set er der da ikke forskel på at regne med floats, og naturlige tal. Floats kan også kvantiseres. Det bliver lidt spændende at se hvordan de køler den osv. Sidst jeg hørte om kvantecomputere var laserkøling den mest lovende teknik, men det nævnes overhovedet ikke her.

#1 Både ja og nej. Som allerede nævnt så får vi nok ikke en kvantecomputer med det første.
Mit indtryk er at der arbejdes på mange forskellige måder at holde disse qbits på, - og det vil ikke undre mig om det, inden for en overskuelig fremtid, lykkedes nogen at lave noget der virker ved stuetemperatur. (Mener at have hørt at der er nogle nanostrukturer som virker ret lovende).
Men selv da er der et stykke vej at gå endnu.

Men derfor kan det godt få en vis betydning alligevel. NSA vil helt sikkert få fat i sådan en dims, - hvad enten der skal køles til nogle få mili (#3 ikke mikro) kelvin, koster nogle millioner eller andre af den slags ting som er en showstopper for "almindelige" mennesker. Det betyder så at konventionelle koder (inkl. RSA og andre assymetriske koder som f.eks. bruges til SSL (sikker overførsel til bl.a. netbank) m.fl.) bliver peanuts at knække for dem. Så hvis du har noget at skjule for NSA så får det betydning.

Det har du sikkert ikke, - men den virksomhed du arbejder på har måske. Echelon er så vidt jeg ved beviseligt med i en industrispionage sag. Dog er det næppe overkommeligt at knække alle krypterede koder. Men hvis der er en virksomhed uden for USA som har nogle 'spændende hemmeligheder' bliver det sandsynligvist meget overkommeligt at få adgang til dem.

#1 Kvante computere egner sig rigtigt godt til at løse np-komplette problemer, og ikke særligt godt til særligt meget andet.

Et np-komplet problem er grundlæggende et problem der kun kan løses ved at prøve alle mulige løsninger, og vælge den bedste. Det klassiske eksempel er "traveling salesman" hvor en dørsælger skal rundt til en hel masse byer. Rækkefølgen af byerne skal naturligvis være den hvor han samlet set skal køre kortest. Den eneste sikre løsning er at beregne alle mulige ruter, og vælge den korteste. Det siger sig selv at hvis der er mange byer så kan det tage sin tid. Kvante computere kan løse den slags problemer enormt hurgigt, hvilket som nævnt ovenfor kan være dødsstødet for nogle typer kryptering.

Læs mere på wikipedia, f.eks. her: http://en.wikipedia.org/wiki/Traveling_salesman_pr.... Det er et relativt teoretisk emne, og jeg er bange for at der ikke er meget om np-komplette problmer på wikipedia som kan læses uden en vis indsigt og temmeligt meget tid. Til gængæld mener jeg at huske at du kan vinde 1.000.000$ et eller andet sted, hvis du kan finde en ikke-eksponentiel løsning på et np-komplet problem ;)

#6 Kvante crypterede beskeder er ikke ubrydelige. Man kan bare ikke bruge de samme metoder som man har idag (MITM osv...)

Og med hensyn til Echelon tvivler jeg stærkt på at det bliver brugt mest til Industrispionage. Tror mere man bruger det til at finde terrorister. Det passer bedre til det netværket er sat til at gøre. Og så bliver det helt sikkert brugt til at udspionere amerikanske borgere for det må NSA og CIA jo ikke gøre under normale omstændigheder.

#6
Godt tidspunkt at presse på det kvantekrypterede net, som EU har snakket om.

#7
Og skræmmende nok er det ikke engang en særligt god timeløn, når man ser på hvor meget tid matematikere bruger på den slags.

#8, - det er også meget fint. Problemet med kvantekryptering er blot at det skal krypteres af kvantecomputere (som jo stadig kræver vild køling og koster mere end en gennemsnits bondegård). Men det er end ikke gjort med det.
Beskeden skal sendes og modtages kvantemekanisk og i fald du vil opbevare krypterede data skal det opbevares i kvanteform.

Alt i alt er det uden tvivl meget fint for milliard dollars offentlige amerikanske paranoide institutioner. Men for alle andre er det næppe realistisk.

#8 Prøv at kigge lidt på: http://newz.dk/forum/item/31008/ eller søg på echelon og industrispionage.

#12 Tror nu stadig ikke echelon er lavet for industrispionage. Ja det kan godt være der er sket. Men hvem siger det kun er USA der for gode ting ud af det? Husk echelon bliver ikke kun administreret af NSA, der er sågar et EU land med i det. Finder det også sjovt at de i den artikel nævnes Airbus som jo også er et Engelsk firma (Alle dele til airbus' bliver lavet i England), jeg gætter på at det data som skulle være blevet opfanget kommer fra den engelske base som sikkert bliver kørt af den engelske del.

Tror mere industrispionagen i echelon er mere FUD end det netværket egentligt laver. Selv navnet echelon har man kun fra 1 person... Det tætteste man kommer er EP rapport der antyder at navnet på netværket er echelon, det kunne ligeså godt være et andet.

Jeg siger dog ikke det foregår. Men tvivler på det er hovedårsagen til echelon findes. Specielt disse dage.

#13

Finder det også sjovt at de i den artikel nævnes Airbus som jo også er et Engelsk firma (Alle dele til airbus' bliver lavet i England)

Nu er det bare forkert at alle dele til Airbus laves i England ...

Læs evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Airbus om ejerskabet
af Airbus.

Hvis man nu parrer kvantecomputere med den nuværende teknologi og lader kvantecomputeren ta' sig af alle optimeringsopgaver, såsom kryptering, pakning af data, søgning osv. vil det vel stadig ha' en vis relevans for 'almindelige' brugere.

[url=#3]#3[/url] Sephiroth

men hvis de virker, reelt, så eksistere der snart ikke en kode i verdenen der ikke kan brydes!

Jo, dem på over 16 bits. :-)

Så længe antallet af bits i en kvantecomputer er begrænset til så små størrelser, så skal man bare sørge for at bruge flere bits til sin kryptering end der er plads til i kvantecomputeren. Et problem der kan presses ned på 16 bits kan en klassik computer jo løse på en brøkdel af et sekund. Når der kan laves kvantecomputere på 64 bits eller mere er der en nyhed af betydning, for så kan vi se dem reelt foretage beregninger, som ikke kan løses på en typisk hjemmecomputer.

[url=#6]#6[/url] Dijkstra

Echelon er så vidt jeg ved beviseligt med i en industrispionage sag.

Det var da mærkeligt. Er det ikke for længst bevist, at Echelon er en skrøne uden det mindste hold i virkeligheden.

[url=#7]#7[/url] iluka

Kvante computere egner sig rigtigt godt til at løse np-komplette problemer

Er der sket nogle store fremskridt, som jeg ikke har hørt om? Sidst jeg hørte om kvantealgoritmer kunne en kvantecomputer løse sådan et problem i kvadratroden af den tid, en klassik computer skulle bruge. Det er mange gange hurtigere, men stadigvæk ikke i nærheden af polynomiel tid.

Der findes specifikke problemer, som en kvantecomputer kan løse langt hurtigere. F.eks. kan et produkt af to primtal hurtigt faktoriseres på en kvantecomputer. Men der er intet som tyder på, at faktorisering er NP-komplet.

[url=#8]#8[/url] Soechr

Kvante crypterede beskeder er ikke ubrydelige.

Jo. Det er bevist, at de er ubrydelige. Eneste forudsætninger i beviset er de kvantefysiske love. Så med mindre du kan demonstrere en fejl i kvantemekanikken, så er de ubrydelige.

[url=#11]#11[/url] Dijkstra

Problemet med kvantekryptering er blot at det skal krypteres af kvantecomputere

Det er nu ikke nødvendigt. Hvis du kan sende kvantebits direkte fra afsenderen til modtageren uden de bliver forstyrret undervejs, så kan det gøres uden brug af kvantecomputere. Det kræver blot at afsenderen kan sende en enkelt partikel ad gangen i en superposition, og at modtageren kan aflæse en enkelt partikel ad gangen. Der kræves ingen beregninger på partiklerne derimellem.

Teknikken har så vidt jeg ved kunnet lade sig gøre siden starten af 90'erne. Men afstanden er begrænset, rekorden ligger vistnok omkring 100km. Hvis man ønsker at lave et egentlig netværk eller at sætte udstyr ind imellem for at øge rækkeviden, så skal der på hvert hop anvendes en 2-bits kvantecomputer. Det er sandsynligvist langt nemmere at producere end en 16-bits kvantecomputer. Og alle disse 2-bits kvantecomputere er uafhængige, otte 2-bits kvantecomputere, der kommunikerer med hinanden har ikke den fjerneste lighed med en 16-bits kvantecomputer.

Gad vide hvor længe der går før routere med fiberinterfaces får indbygget en 2-bits kvantecomputer for at tillade kvantekryptering over Internettet.

[url=#15]#15[/url] vulpus

Hvis man nu parrer kvantecomputere med den nuværende teknologi

Jeg tror roligt du kan gå ud fra, at enhver kvantecomputer er forbundet til en ganske heftig klassik computer. Der skal jo en klassik computer til for at styre hvilke operationer kvantecomputeren foretager. De fleste kvantealgoritmer kræver nok også lidt forarbejde og efterarbejde på den klassiske computer. Så jeg tror til enhver tid, at en computer vil have langt flere klassiske bits at arbejde med end qubits.

#16 Nej, - prøv at søg på google, - eller gå direkte ind på wiki.