Der er mange dommedagsprofetier for Jorden, men kun en af dem har man antaget, vil blive en realitet, og nu har danske forskere bekræftet, at profetien holder.

Videnskabsmænd har i lang tid sagt, baseret på teoretiske modeller, at Solen en dag vil give Jorden dødsstødet. Det sker, når vores lokale stjerne begynder at vokse som en del af sin livscyklus.

I forbindelse med væksten vil temperaturen stige her på Jorden for at blive så høj, at intet organisk liv kan overleve. Det er et stadie, som forventes at blive en realitet inden for højst en milliard år.

Ved at anvende data fra NASAs Kepler teleskop har en gruppe af astronomer fra Aarhus Universitet kunnet konstatere, at alt tyder på, at teorien holder vand. Ved at studere en række stjerne med samme egenskaber som Solen, blot ved forskellige aldre, kan det konstateres, at Solen udvikler sig som forventet.

Vore efterkommere skal dog ikke leve i frygt, for det er allerede udtænkt, hvordan Jorden kan flyttes fra sin bane for at bibeholde temperaturen på Jorden på et acceptabelt niveau. Med den rette teknologi vil det kunne ske ved at udnytte tyngdepåvirkningen fra asteroider.

Online computerforhandleren Getmore har oplevet den ene nedtur efter den anden, men nu ser det ud til, det endeligt er slut med firmaet. Ifølge CRN har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplyst, at Getmore er gået konkurs.

Getmore blev tidligere på året mistænkt for at være indblandet i en sag om momssvindel, som en række andre selskaber med samme ejerkreds som Getmore var en del af.

Det førte blandt andet til, at SKAT i slutningen af august i år rykkede ind på computerforhandlerens lager og gennemførte en såkaldt arrest, hvor de beslaglagde alle varer.

Kort tid efter arresten lukkede PBS for betalinger fra Getmore, ligesom selskabet fik frataget deres e-mærke. Hverken direktør Steen Mortensen eller kurator for konkursboet, advokat Bo Lauritzen, har udtalt sig om konkursen.

TDC sidder i dag tungt på bredbåndsmarkedet på Bornholm, hvor kun 20 % af beboerne har adgang til et alternativ. Et af alternativerne er Bornholms Fibernet, der ejes af private forretningsfolk.

Hos Vestbornholms Varmeforsyning har man gennem den seneste tid arbejdet med at grave fjernvarmerør ned til en række byer, og i den forbindelse også gravet rør ned til fiber.

Bornholms Fibernet vil gerne levere fiberen og har ansøgt om tilskud til dette hos Regionalfonden, der med EU-midler er med til at øge udviklingen i Danmarks udkantsområder. Det skriver Computerworld.

I alt er der søgt om 4,2 millioner kroner, der kan give fiber til 1.000 husstande, men de penge, mener TDC ikke, det lille bornholmske selskab skal have, de synes, det er konkurrenceforvridende.

Hos Bornholms Fibernet undrer medejer Ole Kofod sig over TDC, der har sendt et brev med deres klage til dem, da de tidligere har givet udtryk for, at det er uinteressant at investere i området.

Ole Kofod, medejer af Bornholms Fibernet til CW skrev:

Vi har spurgt TDC to eller tre gange, om de kunne tænke sig at være med til at udrulle fiber, men det har de takket nej til. TDC svarer, at det er uinteresseret, fordi det er i Udkantsdanmark og dermed er der ikke nok forbrugere.

Står det til Nokia og Siemens, så er DSL-teknologien langt fra døende. De to selskaber har netop præsenteret en test, hvor de med den såkaldte Phantom DSL-teknologi kunne overføre data med en båndbredde på 825 Mbps over en strækning på 400 meter via et par kobberledninger.

Det er vand på TDC’s mølle, der længe har holdt igen med at etablere fiber helt ud til sine kunder, men i stedet satset på fremskudte centraler (D-Slams), hvor de sidste meter klares via de eksisterende kobberledninger. Netop dette påpeges af den ansvarlig for bredbåndsteknologi hos Nokia Siemens, Eduard Scheiterer:

Eduard Scheiterer, Nokia Siemens skrev:

The innovative use of technologies such as phantom circuits helps operators provide an efficient last mile connectivity with existing copper wires.

Ud over at opnå en hastighed på 825 Mbps over 400 meter kunne de også opnå 750 Mbps over 500 meter.

Det er ikke oplyst, hvordan fordelingen af upload og download er ved de opnåede resultater.

Firefox 4 er indtil videre udkommet i seks betaversioner og skulle have været udgivet næste måned, men nu udskyder Mozilla den til starten af 2011.

I stedet for en endelig udgivelse i november bliver der udgivet en beta 7, hvorefter der lægges låg på kodearbejdet, så der ikke længere vil blive tilføjet kode (code freeze).

Der vil efter den syvende beta komme yderligere tre betaversioner ifølge Mozillas planer, der til sidst skal ende med en release candidate (RC) i starten af 2011, som kort tid efter skal efterfølges af den endelige udgave.

Det er ikke første gang, en udgivelse af Firefox ikke har fulgt planen, og chefudvikler Mike Beltzner udtaler da også, at selv den nye tidsplan kan rykke sig.

Mike Beltzner, Firefox-udvikler skrev:

Please note that, as always, this schedule is subject to change based on feedback from users and community members.

I starten af oktober valgte Microsoft at anklage Motorola for at bryde ni af deres patenter, fordi de laver mobiltelefoner med styresystemet Android. Nu ser det ud til, Microsoft udvider sit angreb til også at omfatte Acer og ASUS.

Oplysningerne stammer fra den kinesiske avis Taiwan Commercial Times, der beretter, at Microsoft har sendt medarbejdere til de to virksomheder for at få dem til at betale royalties.

Hos ASUS afviser man at skulle krænke nogen patenter og har i en udtalelse til den taiwanesiske børs sagt, at man er fortaler for at respektere andres rettigheder.

Ifølge hjemmesiden DigiTimes, der plejer at være meget velinformerede om elektronikindustrien i Taiwan, så vil Microsoft have $10-$15 pr. enhed, de to selskaber producerer, der indeholder Android. Kravet anses ikke at komme af økonomiske årsager, men for at afholde de to producenter fra at anvende Android og det kommende Google OS.

Læs også: Microsoft sagsøger Motorola for patentbrud

Grafen anses af mange som et supermateriale, da det kommer med mange gode egenskaber. Det er tidligere blevet spået en stor fremtid inden for elektronik, men hidtil har det været svært at lave transistorer af materialet.

Årsagen er, at grafen ikke har et båndgab, hvilket er nødvendigt for at kunne skabe en transistor. Det problem har forskere fra Rensselaer Polytechnic Institute (RPI) i USA nu fundet en løsning på ved at tilføje et meget let tilgængeligt materiale, vand.

Det er tidligere lykkedes at tilføje et båndgab til grafen, men holdet af forskere ledet af professor Nikhil Koratkar har fundet ud af, at det kan gøres meget simpelt ved at tilføje fugt til overfladen af materialet.

Nikhil Koratkar, professor fra RPI skrev:

In this study, we demonstrated a relatively easy method for giving graphene a band gap. This could open the door to using graphene for a new generation of transistors, diodes, nanoelectronics, nanophotonics, and other applications.

Ved helt præcist at styre mængden af fugt kan forskerne bestemme størrelsen af båndgabet fra intet gab (0 eV) til 0,2 eV.

Du kan læse mere om båndgab for grafen i denne artikel fra Videnskab.dk, der omhandler danske forskeres forsøg med at skabe båndgab med brint.

Ifølge en undersøgelse fra Unisys støtter 61 % procent af amerikanerne ideen om, at den amerikanske præsident skal være i besiddelse af en såkaldt internet kill switch – en knap som kan lukke for dele af internettet. Knappen ville for eksempel skulle bruges i tilfælde af hårdføre cyberangreb.

Undersøgelsen viste samtidig, at selvom mange amerikanere var proaktive i forhold til at beskytte sig mod identitetstyveri og cyberkriminalitet, brugte kun omkring en tredjedel af USA’s internetbrugere regelmæssigt adgangskode på deres håndholdte enheder. I takt med at disse enheder i større grad indtager arbejdspladsen, skaber det en potentiel trussel over for USA.

Samtidig fortæller undersøgelsen dog også, at den amerikanske befolknings opmærksomhed på både national og global cyberkriminalitet er steget meget, sandsynligvis i forlængelse af nyheder om f.eks. ormen Stuxnet. På grund af dette spår nogle, at det kommende lovforslag om at give præsidenten autoritet over meget af internettet har god mulighed for at blive bakket op af landets beboere.

Den amerikanske rumfartsadministration NASA vil have den første prototype af det rumfartøj, der skal kunne hjælpe os med at kolonisere galaksen, klar inden for nogle få år.

Projektet hedder Hundredeårs-stjerneskibet, eller “Hundred Year Starship”, og har til formål at sende mennesker på en-vejs-ture gennem galaksen til nyopdagede planeter. NASA skyder selv 100.000 dollars i projektet, mens DARPA, under det amerikanske forsvarsministerium, lægger 1 million dollars i puljen. NASA håber herudover at tiltrække private investorer.

Af de interesserede dollarmilliardærer finder man f.eks. Larry Page, medstifter af Google, der har spurgt ind til prisen for en mission til Mars, som sandsynligvis vil fungere som en test, inden man giver sig i kast med et mere ambitiøst projekt, kolonisering af planeter uden for solsystemet. Svaret på Pages spørgsmål lød på omkring 10 milliarder dollars, og Page lød interesseret, dog med opfølgningsspørgsmålet om, hvorvidt prisen kunne presses ned på 1-2 milliarder dollars.

I stedet for terraforming, hvor man tilpasser planeten, så den kan bebos af organismer fra Jorden, peger man på genetisk tilpasning af organismerne. Dermed vil Jordens planter, dyr og endda mennesker måske kunne indfinde sig på de fjerntliggende planeter.

Sammen med prototypen af rumfartøjet, som skal være klar om nogle år, udtaler man, at man omkring 2030 vil have kolonier på en af Mars’ måner, Phobos eller Deimos, hvorfra man kan undersøge den røde planet yderligere ved hjælp af robotter.

Omkring ni måneder efter Facebook startede sin virtuelle valutaform Facebook Credits, bliver det nu muligt at købe dem i fysisk form ved hjælp af forudbetalte værdikort, som vil blive sat til salg i de amerikanske butikskæder WalMart og Best Buy.

Facebook Credits kan bruges til at købe ting i populære spil og applikationer på det populære sociale netværk. F.eks. kan man med Facebook Credits købe afgrøder i spillet Farmville.

Selvom Facebook ikke vil udtale sig om, hvor mange af hjemmesidens brugere der benytter sig af Facebook Credits, kan de dog fortælle, at grunden til, værdikortene sælges i fysiske butikker, er for at udbrede Facebook Credits til en større gruppe mennesker, end man ellers ville have kunnet.

Den amerikanske kæde Target begyndte allerede tidligere på året at sælge værdikortene, men WalMart og Best Buys antal af butikker er meget større, hvorfor det har været i Facebooks interesse at få indgået aftaler med de to megakæder.