Wikimedia Foundation gennemførte i marts sidste år en brugerundersøgelse over sine bidragsydere, som viste, at blot 13 % var kvinder. Nu har organisationen sat som mål, at dette tal skal være steget til 25 % inden 2015.

Ifølge Sue Gardner, som er administrerende direktør ved Wikimedia Foundaton, handler det dog ikke om ligestilling eller mangfoldighed, men om at få gjort den online encyklopædi så god som muligt.

Sue Gardner, Wikimedia Foundation skrev:

The difference between Wikipedia and other editorially created products is that Wikipedians are not professionals, they are only asked to bring what they know. Everyone brings their crumb of information to the table. If they are not at the table, we don’t benefit from their crumb.

Som et eksempel peges der på artiklen om venskabsarmbånd, der er populære blandt amerikanske teenagepiger. Sammenligner man med amerikansk drengelegetøj så som baseball-kort, er forskellen på artiklernes længde enorm. Disse forskelle mellem artikler om emner, der henvender sig til henholdsvis kvinder og mænd, afspejles flere steder.

Sue Gardner forsøger indtil videre gennem Wikimedia Foundation at få alle nye brugere på Wikipedia til at føle sig velkomne, så blandt andet kvinder ikke sætter tvivl ved deres kompetencer og værdi for siden. Hun vil ikke kaste Wikipedia ud i en stor hvervekampagne målrettet kvinder, da det kan medføre enorme debatter, som udløser stærke følelser blandt nogle brugere.

Lavprisflyselskabet Norwegian Air Shuttle ASA, som blandt andet tilbyder flere ruter i Danmark, tilbyder nu trådløst internet i sine fly og er dermed også det første flyselskab, som tilbyder den trådløse tjeneste inden for Europa.

Den første testflyvning blev udført med en Boeing 737 tirsdag i sidste uge, efter dagen inden at have fået installeret det nødvendige udstyr. Tjenesten bliver dog først lanceret i morgen, d. 8. februar, på et andet fly end dét, som blev brugt til testen.

Ifølge Norwegians planer vil 11 af firmaets fly have internetadgang til sommer, mens tallet forventes at være oppe på 21 ved årets udgang. Adgangen til det trådløse netværk vil være gratis, i hvert fald resten af året.

Norwegians konkurrent SAS har tidligere tilbudt internet i sine fly, men fjernede tjenesten igen i 2007, hvilket de dog siden har fortrudt, idet de nu er på vej med en lignende tjeneste igen.

En af de nok ældste og mest ombejlede danske hjemmesider er netop blevet overtaget af Berlingske Media.

Netdoktor.dk startede i 1998 og har ifølge Foreningen af Danske Interaktive Medier imellem 350.000 og 400.000 unikke besøgende hver måned. På trods af denne succes har websitet dog kun kunnet vise beskedne overskud i løbet af de sidste fem år.

Netdoktor.dk har hidtil været ejet af hhv. mediehuset Netdoktor Media A/S og investorerne Frederik Heegaard og Lars Thuesen. Frederik Heegaard og Lars Thuesen trækker sig ved overtagelsen helt ud af virksomheden, mens Berlingske Media overtager 80 % af ejerforholdene. De resterende 20 % tildeles ledelsen hos Netdoktor Media A/S.

Lisbeth Knudsen, koncernchef for Berlingske Media, bedyrer, at selve portalen vil fortsætte som tidligere, mens man vil undersøge, hvorledes man kan udbrede kendskabet til den og integrere indholdet i andre dele af Berlingske Medias forretninger.

En statistiker fra Toronto, Mohan Srivastava, fik i 2003 et par skrabelodder af en kammerat, som senere skulle vise sig at være nemme at få gevinst på.

Der var tale om et kryds og bolle-skrabelod (TicTacToe), hvor man ved at skrabe en række tal fri skulle matche disse op med fortrykte tal på spillefelterne. Var man heldig, var der angivet de tal, som skulle til for at få tre på stribe, og dermed vinde.

Srivastava arbejder til dagligt som statistiker for mine- og olieselskaber på konsulentbasis, men blev nysgerrig i skrabelodderne, og om systemet bag dem kunne brydes, hvilket det kunne. Den første tanke var, at nu kunne han blive rig, men han kom dog på andre tanker.

Hans beregninger viste, at han “kun” kunne tjene omkring $600 om dagen på sit TicTacToe-system; væsentligt mindre end hans konsulentjob giver. Derfor henvendte han sig til spillets udgiver, der ikke tog ham alvorligt. Først da han sendte dem to konvolutter med lodder der ikke var skrabet – én med vinderlodder og én med nitter – vendte de tilbage. Han havde forudsagt 19 af 20 lodder korrekt.

Historien om Srivastavas opdagelse har nogle år på bagen, men er fornyligt kommet frem hos Wired.

Lige inden jul kom det frem, at Nokia angiveligt var i snak med Microsoft om at lave en smartphone baseret på Windows Phone 7. Oplysningerne kom fra den kendte mobiltelefon-ekspert Eldar Murtazin, men blev afvist. Nu er der igen liv i rygterne.

Ifølge de seneste dages hændelser, hvor Android har overhalet Symbian som det mest populære smartphone-OS og Nokias administrerende direktør har udtalt, at de vil overveje andre økosystemer, er der pustet liv i rygterne igen.

Kilder inden for industrien mener, et samarbejde mellem Nokia og Microsoft vil give god mening, og parterne er da også netop, i et åbent brev til dem begge, blevet opfordret til at lave en Nokia-smartphone med WP7.

Opfordringen kommer fra analytikeren Adnaan Ahmad fra tyske Berenberg Bank, der mener, Nokia skal droppe MeeGo og Symbian til smartphones og i stedet satse på Windows Phone 7.

Hverken Microsoft eller Nokia har endnu kommenteret sagen.

Læs også: Nokia overvejer måske WP7-telefon

Odense Kommune har det seneste år gerne villet indføre Google Apps, men det har de ikke fået lov til af Datatilsynet. Årsagen har været, at systemet ikke var sikkert nok. Efter en række tilretninger og to yderligere forsøg har tilsynet ikke ændret mening; Google Apps er stadig for usikker at bruge.

I den seneste afgørelse gør Datatilsynet det klart, at de ikke mener, Google Apps opfylder en række krav i henhold til Persondataloven og Sikkerhedsbekendtgørelsen.

Odense Kommune har oplyst, at brugen af Google Apps vil involvere behandling af personfølsomme oplysninger. I den forbindelse har Datatilsynet fem konkrete punkter, som de mener, er et problem, når man vælger et cloud-baseret system.

En af problemstillingerne er det faktum, at data sendes til udenlandske servere, hvilket der skal søges tilladelse til. Dertil kommer, at kommunen ikke kan kontrollere, om Google overholder de ønskede sikkerhedsforanstaltninger, når de ikke ved, hvor data fysisk er gemt.

Du kan læse hele tilsynets begrundelse ved at følge linket til kilden.

Læs også: Datatilsynet ser sort på Google Apps

I henhold til deres aggressive udgivelsesplan for Chrome, så er Google nu cirka to måneder efter udgivelsen af Chrome 8 klar med den niende udgave af den stadig mere populære browser.

Den største nyhed i Chrome 9 er inkluderingen af WebGL, der gør det muligt at vise avanceret 3D-indhold direkte i browseren, accelereret via ens grafikkort.

En anden nyhed er Google Instant, der nu er indbygget i browseren. Med funktionen i Chrome vil browseren begynde at indlæse en side, efterhånden som man indtaster URL’en for den. Funktionen er ikke aktiveret som standard, men det kan ske under Valgmuligheder, i fanebladet “Grundlæggende valgmuligheder”.

Amerikanske brugere kan også nyde godt af Chrome Web Store, der nu er blevet åbnet op for alle i landet. Det er uvist, hvor funktionen vil blive tilgængelig uden for USA, Google oplyser blot, at de arbejder hårdt på at gøre den tilgængelig for alle.

Bruger du Chrome i forvejen, vil du automatisk blive opdateret, hvis ikke kan den hentes hos Google.

Telenor har valgt at åbne firmaets musikstreaming-tjeneste WiMP for alle danskere, uanset hvilket teleselskab man benytter. Er man kunde ved Telenor, vil man dog stadig modtage prisfordele i forhold til andre brugere. Telenor mener, at ændringen vil føre til en større succes for tjenesten.

Har man eksisterende bredbånds-, mobil- eller mobilt bredbåndsabonnement ved Telenor, vil WiMP kunne tilgås for en månedlig pris på 49 kroner, hvilket er halv pris. Teleselskabets kunder får også fri mobildatatrafik i forbindelse med brugen af WiMP. Alle andre vil altså månedligt skulle betale 99 kroner for tjenesten.

Kim Sørensen, Telenor skrev:

Når WiMP nu åbnes for alle, er det fordi at vi tror på at den største årsag til WiMPs succes er at det er en social tjeneste, hvor man kan dele musikken lovligt med familie og venner på Facebook, mail, SMS og andre digitale medier. Det er simpelthen en forudsætning for langvarig succes at tjenesten er åben for alle.

WiMP kan prøves gratis i 30 dage på www.telenor.dk/getwimp

Telia var de første her i landet, som kunne tilbyde danskerne en trådløs LTE-forbindelse, også kaldet 4G, men det var forventet, at TDC ville følge trop i januar, det blev dog ikke til noget.

ComputerWorld har talt med TDC’s Henrik Poulsen, og han kan fortælle, at forsinkelsen skyldes tekniske problemer med de usb-dongles, der skal bruges til at skabe forbindelse til netværket.

Henrik Poulsen til ComputerWorld skrev:

Brugeroplevelsen er ikke god nok, fordi de ikke klarer overgangen fra 4G- til 2G- eller 3G-nettene tilstrækkelig godt. Forbindelsen bliver simpelthen tabt. […] Vi kunne godt tænke os en mere gnidningsfri brugeroplevelse, inden vi går ud med det store artilleri.

Hvornår artilleriet så sættes ind, vil Poulsen ikke oplyse, blot at det vil blive senere i år.

På samme måde som krigsførsel i dag er underlagt reglerne for kamp i Geneve-konventionen, så foreslår den anerkendte amerikanske tænketank EastWest Institute i New York at lave en lignende ordning for krig i cyberspace.

Forslaget vil blive fremlagt ved en sikkerhedskonference i München, som har deltagelse af blandt andet Storbritanniens premierminister, Tysklands kansler samt USA og Ruslands respektive udenrigsminister.

Truslen i cyberspace vokser ifølge eksperterne konstant, men der mangler klare definitioner på, hvad der ses som en konflikt, idet tingene på nettet ikke altid er så sort/hvid som ved en væbnet traditionel konflikt.

EastWest Institute skrev:

How strongly should a state respond to an attack when you do not know who did it, where they did it from or what the intention was? In conventional military terms these questions are easier to answer – not so in the cyber world.

Målet er blandt andet at undgå angreb på institutioner som hospitaler og skoler.