Hvor farlige diverse radiobølger og andre former for stråling er, har i de sidste mange år været oppe til diskussion. Nu har en gruppe forskere ved Karolinska Institute i Stockholm dog stået frem og sagt, at mobilnettet er til stor skade, og udviklingen deraf bør stoppes med det samme.
Olle Johansson, neuroscience-professor skrev:
De eksisterende regler for radiobølger og mikrobølgestråling fra trådløse enheder er klart utilstrækkelige. Reglerne for stråling har aldrig været tænkt at skulle gælde for de fire milliarder mennesker, der nu er udsat for dem.
Udmeldingen kommer, efter gruppen af forskere har haft et møde omkring stråling, hvor de har sammensat deklarationen “Seletun Statement”, der beskriver, hvad de mener, er problemet.
Forskerne pointerer, at især gravide og børn er udsatte, og slet ikke bør bruge mobiltelefoner selv, eller i det hele taget være for meget i nærheden af dem, hvis de er i brug. Det samme gælder for brugen af andre trådløse enheder som blandt andet babyalarmer.
En foreslået lappeløsning på det stigende problem er at sætte de tilladte grænseværdier for den effekt, der må sendes med mobiltelefoner, ned. Begrundelsen er, at de nuværende tilladte værdier er sat alt for højt i forhold til, hvornår elektromagnetiske bølger egentlig gør skade.
Læs mere omkring redegørelsen hos IEMFA.