I forbindelse med at teleselskabet 3 fik pålagt af fogedretten at blokere for indhold fra Grooveshark, har 3 anvendt Deep Packet Inspection. Deep Packet Inspection (DPI) er en metode, hvor man kigger på selve indholdet af den sendte pakke. Man har tidligere anvendt DNS-spærring, der blot forhindrede en bruger i at finde den pågældende IP-adresse til et domæne. Det skriver Comon.

Den internetpolitiske tænketank Bitbureauet mener, at teleselskabet 3’s brug af DPI giver associationer til lande hvor overvågning og censur er en del af hverdagen.

Bitbureauet skrev:

Hvor Danmark tidligere med brugen af DNS-blokering placerede sig i gruppen af internetcensurerende lande med Indien og Israel, placerer brugen af DPI-blokering os sammen med lande som Kina og Iran, hvor censur og overvågning af internettet anvendes dagligt til menneskerettighedskrænkelser.

Stine Green Paulsen fra teleselskabet 3 har bekræftet at de bruger DPI og ikke mener det er et problem. Holdningen er at hvis de skal blokere det, så vil de også blokere det effektivt. 3 bruger normalt kun DPI til at samkøre forbrugsmønstre kontra abonnementstyper.

Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen er ikke overraskende glade for at teleselskabet bruger DPI. [quote=Maria Fredenslund, Rettighedsalliancen] Ud fra de rapporter og det kendskab, vi har fået fra andre sager, så er DNS-blokering den mildeste form for blokering. Hvis 3 vælger en anden type, er det fint med os, så længe den er mindst lige så effektiv som DNS-blokering.[quote]

Siden NemID blev lanceret, har det kun været muligt at anvende den digitale signatur på traditionelle computere, hvorfor smartphones og tablets har måtte ty til andre løsninger i forbindelse med for eksempel netbanking.

Nu lover man hos Digtaliseringsstyrelsen, at NemID vil være ude i en version til mobil-operativsystemer inden udgangen af i år. Det skriver PCWorld BC.

Hos styrelsen er de ved at gennemgå de tekniske løsninger, hvor én mulighed er, at det skal fungere via apps, men det kan muligvis også ske via en browser uden brug af java, som ikke understøttes på alle platforme.

Hvorvidt tidsplanen kommer til at holde, kan der allerede sættes spørgsmål ved, idet tidligere deadlines, som DanID skulle overholde, løbende er blevet overskredet. Det fremgår dog ikke fra Digitaliseringsstyrelsen, om det er DanID, der skal stå for løsningen til de mobile styresystemer.

Teleselskabet 3 blev af Fogedretten dømt til at skulle blokere for Grooveshark. Danika Azzarelli fra Grooveshark mener imidlertid, at afgørelsen som fogedretten har truffet, er ulovlig i henhold til en afgørelse, som EU-domstolen er kommet med i en tidligere sag mellem rettighedsorganisationen SABAM og den sociale tjeneste Netlog. Det skriver Comon.

Læs også: Nu skal Grooveshark blokeres i Danmark

Danika Azzarelli, Grooveshark, til Comon skrev:

Enhver blokering af Groovesharks service fjerner indtægter fra de tusinde tilknyttede partnere i form af både pladeselskaber og artister. Af-gørelsen ved den danske fogedret lader desuden til at være i modstrid med de juridiske linjer, som blev trukket op i den aktuelle sag mellem SABAM og Netlog.

SABAM led ligeledes et nederlag ved EU-domstolen i en sag omhandlende generel filtrering hos internetudbyderen Scarlet.

Grooveshark påpeger derudover, at deres indhold er uploadet af brugerne og at afgørelsen fra fogedretten dermed kan være på kanten af EU-lovgivningen.

Det danske advokatfirma BvHD mener dog, at der er forskel på sagen SABAM mod Scarlet og sagen mellem Rettighedsalliancen og teleselskabet 3. I fogedrettens afgørelse er der tale om en specifik blokering, mens der i sagen mellem SABAM og Scarlet er tale om general overvågning og filtre-ring.

http://www.bvhd.dk/videnbase/?task=show&uid=1445&target=&category=&cHash=5a40156077dbc5ed5d2ebe4d47c18170 skrev:

De store forskelle mellem Scarlet-afgørelsen og de to danske afgørelser er således, at (i) Scarlet-afgørelsen vedrørte en generel overvågningsforpligtelse, som blev vurderet til at være for vidtrækkende, samt (ii) at de danske sager vedrørte blokering af konkret indhold, som var ulovligt. Scarlet-afgørelsen forventes derfor ikke at ændre på tidligere danske afgørelser om DNS-blokeringspålæg.

Grooveshark har ikke haft indflydelse på fogedrettens afgørelse, men de er uenige i den. 3 indførte på baggrund af fogedforbudet omgående en blokering, hvor de har valgt at anvende Deep Packet Inspection, der er væsentligt mere effektiv end DNS-blokering.

Inden for patentverdenen findes begrebet FRAND (fair, reasonable, and nondiscriminatory), der skal sikre, at meget grundliggende og essentielle patenter ikke kan udnyttes for groft af patenthaverne.

Microsoft mener, at Motorola bryder med disse regler, ved at forlange en meget høj pris for en række patenter, der er dækket under FRAND, hvorfor de har rettet en formel klage over Motorola til EU-kommissionen.

Patenterne dækker over afspilning af videoer på nettet, hvor Motorola har 50 patenter inden for H.264 standarden, som de vil have 22,5 dollars for ved en 1.000 dollars computer. På baggrund af FRAND licenserer Microsoft yderligere 2.300 patenter fra 29 andre firmaer vedrørende H.264 standarden, men dem skal de kun betale 2 cents for.

Apple har også lagt sag an mod Motorola for en lignede sag omkring FRAND-patenter, hvor der er tale om 3G patenter.

Microsoft er selv kendt for, at indgå aftaler med blandt andet producenter af Androidtelefoner, hvor producenter licenserer Microsoftpatenter, som de bruger i deres produkter. Microsoft påpeger, at der ikke er tale om patenter, som er dækket af FRAND i disse tilfælde.

Ifølge et lækket dokument som bloggen Gigaom er kommet i besiddelse af, planlægger Facebook angiveligt at opgradere sine premium ads den 29 februar i år. De nye premium ads kommer ifølge dokumentet til at være mellem 40 og 80 procent mere effektive end de nuværende ads, da de skal gå fra person til person.

Ifølge dokumentet vil de nye “Premium annoncer” fungere ved, at alle fans af et givent produkt vil modtage opdateringer hver gang der opdateres på produktets side, mens alle deres venner og måske også deres venners venner ligeledes bliver bombarderet med reklamer for det givne produkt.

Det sociale medies idé bag ændringen er, at folk vil være mere modtagelige overfor reklamer når de kommer fra venner eller bekendte, og at firmaers eller produkters reklamer derfor vil have større effekt.

Om det er nogen form for hold i rygterne vides naturligvis ikke, men om ikke andet må et svar være tilgængeligt den 29.

Ifølge flere kilder, der ønsker at være anonyme, så arbejder Google på et projekt, der skal munde ud i en brille, der leverer et heads-up display for brugeren.

Projektet blev første gang opdaget tilbage i december 2011, men der er sidenhen kommet flere oplysninger til i sagen. Brillen vil være udstyret med en 3G eller 4G dataforbindelse og have op til flere sensorer så som GPS, bevægelsesregistrering og kamera.

Kameraet vil gøre det muligt for brillen at genkende ting og indblænde oplysninger omkring disse og dermed give en augmented reality (AR)oplevelse.

Brillen vil få adgang til en række af Googles tjenester, hvor specielt navigering vil blive en af trækplastrene, hvor information via AR nemt vil være tilgængelig for brugeren.

Styringen af brillen vil ske ved små hovedbevægelser, hvilket efter sigende hurtigt bliver en naturlig måde at bruge brillen på, uden at det kan ses af andre. Operativsystemet vil ikke overraskende blive baseret på Android.

Brillen udvikles i øjeblikket i Googles X Offices, hvor flere fremtrædende Google personligheder er med i projektet, her i blandt medstifteren af Google, Sergey Brin, der er en af lederne for projektet.

Det forventes, at brillen vil komme på markedet i slutningen af 2012 til en pris, der svarer til hvad en smartphone koster i dag. Brillen skulle angiveligt minde om Oakleys Thump i udseende.

Vi har her på newz gennem længere tid omtalt ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) og den indflydelse den kan få på internettet. Mange er imod den kommende handelsaftale, som Danmark allerede har underskrevet.

Læs også: Danmark og andre EU-lande underskriver ACTA

Aftalen har allerede ført til demonstrationer i flere lande, og nu kommer demonstrationerne også til Danmark.

På lørdag vil det blive afholdt fire samtidige demonstrationer, der starter klokken 15, i henholdsvis København på Israels Plads, Aarhus på Rådhuspladsen, Aalborg på J.F. Kennedys Plads og i Odense på Flakhaven. Ønsker man at deltage, kan man tilkendegive sin deltagelse på Facebook ved at følge linkene ovenfor.

ACTA-aftalen er en multilateral aftale, der skal forsøge at bekæmpe piratkopiering i alle sine afskygninger, heriblandt også den digitale af slagsen, som i høj grad foregår på internettet. Sidstnævnte skal blandt andet ske ved at lægge større ansvar over på internetudbyderne, der skal kunne pålægges en slags politi-rolle over for sine kunder

Yderligere information om ACTA kan findes på stopacta.nu

I dag forbinder man Internettet med et sted, hvor det er muligt at finde og udbrede informationer i ubegrænset omfang, i de fleste lande verden over. Står det til en række lande i FN, så skal der inde for et par år stammes op omkring dette.

Tilbage i 1988 vedtog en lang række lande, at der ikke skulle ske reguleringer eller på anden måde indføres restriktioner for det dengang meget unge internet.

Den 27. februar mødes en række lande, med Kina og Rusland i spidsen, i Geneve for at foreslå ændringer, der skal indføre international kontrol over internettet.

I ændringsforslaget til aftalen fra 1988 er der flere punkter, der markant kan ændre internettet, som det ser ud i dag. Blandt disse finder man:
[list][li]Mulighed for teleselskaber at kræve betaling for international trafik.[/li]
[li]Indføre regulationsmuligheder overfor peering-regler og priser.[/li]
[li]Varetagelse af TLD’er af ITU (International Telecommunication Union)[/li][/list]
Går forslaget igennem i FN, kan det blive vedtaget som lov til december.

Ikke overraskende er mange organisationer imod forslaget, der ikke mener, det er en god idé at centralisere kontrollen over internettet.

Intel har for nyligt officielt sat navn på to launch-partnere til deres Medfield smartphone-chipsæt, og ganske som forventet er Motorola blandt de to.

At Motorola er en af de to partnere kommer som nævnt ikke som den store overraskelse, da flere rygter tidligere på måneden pegede på en kommende Motorola Medfield-smartphone, og dette rygte er altså nu blevet bekræftet. Den anden partner er Lenovo, der allerede på CES 2012 kunne fremvise en Medfield-drevet prototype – Racer A.

Med annonceringen viser Intel for alvor interesse for det marked, der ellers allerede har mange spillere som giganterne Qualcomm, NVIDIA, og ikke mindst Apple. Valget af Intels partnere synes dog en smule specielt, da hverken Motorola eller Lenovo på grund af deres kærlighed til Custom Interfaces ikke er blandt de hyppigste Android-partnere.

Intel Medfield skal i første omgang trække Android-styresystemer, men det forventes, at chipsettet i fremtiden også skal gøre sig gældende når det kommer til Windows Phone-telefoner.

Rumelevatorer har man længe kunnet finde i mange sci-fi-fortællinger, og der vil de også forblive, i hvert tilfælde indtil 2050, hvor det Japanske konstruktionsfirma Obayashi Corp regner med, at de vil have en rumelevator klar til brug.

Obayashi Corp mener, at man ved brug at kulstofnanorør kan lave den enorme konstruktion, der skal til for at placere en terminalstation i 36.000 km højde.

Rumelevatoren vil dog blive meget højere end de 36.000 km hvor terminalstation skal placeres, da en modvægt skal placeres i 96.000 kilometers højde, for at holde rumelevatoren oppe. Sammen med terminalstationen forventer Obayashi Corp at placere solceller, der kan sende energi ned til jorden.

Selve elevatoren der skal stå for transporten, angiver Obayashi Corp til at få en hastighed på 200 km/t, hvilket betyder, at en tur op til terminalstationen vil tage over en uge at gennemføre.

To af de vigtigste forhindringer der skal overvindes for at bygge rumelevatoren er, at kunne massefremstille den nødvendige mængde byggemateriale lavet af kulstofnanorør og få de nødvendige tilladelser, til i det hele taget at komme i gang med byggeriet.

Obayashi Corp bygger alt fra højhuse til dæmninger og lufthavne rundt omkring i hele verden.