Næsten alle mennesker har hørt om en gekko, og langt de fleste kender også til gekkoens ekstraordinære evne til at kravle op ad lodrette flader uden de mindste problemer. Det er derimod de færreste der ved hvordan det lille dyr bærer sig ad, men nu synes et forskerhold fra University of Massachusetts Amherst at have fundet hemmeligheden.

Forskerholdet er nemlig kommet op med et materiale, der udnytter hvad de har kunnet lære fra gekkoerne, og som kan bære op til 318 kg.

Geckskin, som materialet er blevet døbt, kan derved uden problemer anvendes til ophæng af fladskærme eller lignende, og ifølge forskerne bag projektet, kan materialet pilles af væggen med samme lethed som vi kender det fra tape, og derefter genbruges et andet sted.

Duncan Irschic skrev:

Our design for Geckskin shows the true integrative power of evolution for inspiring synthetic design that can ultimately aid humans in many ways

Sådan siger Duncan Irschic, der er en af de få biologer fra projektet, og hvis materialet viser sig at være ligeså fascinerende som forskerne bag får det til at lyde, bliver det svært at se sig uenig med ham.

Når Microsoft frigiver Windows 8, bliver det med en meget tæt forbindelse til deres cloud service SkyDrive, der som navnet antyder, gør det muligt at gemme data i skyen hos Microsoft.

Alle Windows 8 baserede enheder en bruger måtte have, kan uden videre dele data mellem hinanden ved hjælp af SkyDrive. Tilgangen kan ske på flere måder, blandt andet ved brug af et decideret SkyDrive-program der følger med Windows 8 og baseres på Metro grænsefladen.

SkyDrive vil gøre data tilgængeligt til andre Metro-baserede programmer, hvor man vil kunne åbne og gemme data som på et almindeligt drev. Data vil også kunne tilgås fra den almindelige stifinder, hvis man arbejder i desktop tilstand.

Ved brug af Microsofts Mesh-teknologi vil det også være muligt at synkronisere data, der ligger på lokale drev med SkyDrive. Denne funktion vil også blive tilgængelig for brugere af Windows Vista og 7.

SkyDrive har også mulighed for at dele data, som ligger lokalt, med andre brugere, i det tilfælde man ikke ønsker at have data liggende i skyen.

Googles drøm om at sætte selvkørende biler på vejene er kommet et skridt nærmere en realitet, efter den amerikanske stat Nevada, som de første, har godkendt de selvkørende biler.

Det er Nevadas afdeling for motorkøretøjer, der i samarbejde med statens lovgivende kommision, har godkendt test-bilerne, og selvom bilerne indtil videre skal køre med specielle plader, ser Google lyst på bilernes fremtid.

Bruce Breslow, director of the Department of Motor Vehicles skrev:

Nevada is the first state to embrace what is surely the future of automobiles

Sådan sagde direktøren i Nevadas afdeling for motorkørtøjer, Bruce Breslow, efter godkendelsen, og hvis han får ret i, at de selvkørende biler er fremtiden, skriver Nevada sig da også for alvor ind i historiebøgerne.

I 2010 tilbagelagde Googles test-biler hele 160.000 mil eller godt 255.000 km, og udover et mindre uheld, der senere blev karakteriseret som en menneskelig fejl, har de selvkørende biler fungeret fejlfrit.

Et hold af forskere fra Purdue University i USA og University of New South Wales i Australien har lavet en fungerende transistor, der består af et enkelt fosforatom indlejret i silicium. Forskerholdet mener, at teknikken har store anvendelsesmuligheder inden for kvantecomputere.

At lave transistorer af enkelte atomer er blevet demonstreret tilbage fra 2002 og fremefter, men aldrig under ret kontrollerede forhold, hvor transistorerne opstod ret tilfældigt.

Den metode forskerne har brugt i den nye metode, er langt mere præcis og kan nemt reproduceres. Som med så mange andre forsøg på atom-niveau, så har forskerne brugt et skanning tunneling-mikroskop til at udføre deres forsøg med.

Et skanning tunneling-mikroskop er ikke et redskab, der kan bruges til masseproduktion og arbejder desuden ved meget lave temperaturer. Disse lave temperaturer kan i sig selv også have været med til, at forsøget lykkedes i første omgang.

Mike Mayberry, Intel skrev:

It’s good science, but it’s complicated. By cooling it to very low temperatures, they’ve frozen out a lot of effects that might otherwise be there.

Fortsætter udviklingen inden for stadigt mindre procesteknologier, i den hastighed vi ser i øjeblikket hos Intel og andre, forventes det, at vi rammer et enkelt atom om 20 år.

Microsoft har i al stilhed udvidet supporten for de to seneste versioner af Windows til privatkunder, Windows Vista og Windows 7. Supporten er udvidet med 5 år, så den er på linje med hvad firmakunder nyder godt af.

Supporten for Windows Vista skulle egentlig have udløbet den 10. april 2012, men varer nu til 11. april 2017, mens Windows 7 skulle have været udløbet den 13. januar 2015 og nu varer til 14. januar 2020.

Alle versioner af Windows er normalt dækket af 5 års support, mens firmaversionerne har haft 5 års udvidet support og det er denne, de private versioner nu også er omfattet af.

Microsoft skrev:

Microsoft is updating the Support Lifecycle Policy to ensure that all consumer editions of our desktop operating systems are eligible to receive five years of Mainstream Support and five years of Extended Support. This update formalizes that all editions of our operating systems will receive security updates as long as they are using the most current [service pack].

Som det nævnes, skal ens Windows køre med den seneste servicepack for at være dækket at supporten.

Det er kommet frem, at Google i 2010 har indleveret en patentansøgning på at udføre en kommando i forbindelse med at låse op for brugen af en enhed.

Dermed melder Google sig ind i kampen mod Apple, hvor Apple allerede har fået udstedt et patent på ”slide-to-unlock” sidste år. Fra kravenene i ansøgningen, der dog ikke er fastlagte endnu, fremgår det blandt andet, at der i forbindelse med, at telefonen låses op, udføres en kommando, og at telefonen viser resultatet af denne kommando, efter telefonen er låst op.

Ansøgningen giver eksempler på hvordan dette kan gøres. Der kan på den låste skærm være vist nogle ikoner, som repræsenterer kommandoer eller programmer, for eksempel e-mail, sms eller andet. Brugeren skal herefter trække programikonet over et låseikon, hvorved telefonen låses op. Mens telefonen låses op udføres kommandoen forbundet med ikonet, og resultatet af denne kommando vises dernæst. Det beskrives også, at det kan være låseikonet, der trækkes over programikonet.

Denne metode er anderledes end Apples, og kan, såfremt den godkendes, hjælpe smartphone-producenter til at undgå søgsmål fra Apple på dette område.

Google annoncerede i januar, at de ville samle 60 forskellige politikker omhandlende brugen af private data i en samlet privatlivspolitik. Formålet er at give brugeren en mere ensartet oplevelse ved brugen af Googles produkter.

Pablo Chavez, Google skrev:

We’ve written our main Google Privacy Policy to make it much more readable, while incorporating most of our existing service-specific privacy notices.

De data der vil blive indsamlet er for eksempel logs, kontoinformation og tjeneste historik. Med disse data kan Google sælge mere målrettede reklamer til firmaer, ligesom Google også kan lave bedre anbefalinger på eksempelvis YouTube baseret på ens søgehistorik. Det er muligt at ændre på indstillinger for privatlivspolitiken via et kontrolpanel.

Googles repræsentant i Danmark, Christine Sørensen, udtaler om den nye politik:

Christine Sørensen, Google skrev:

Den nye privatlivspolitik indebærer ikke, at Google kan indsamle flere informationer om brugerne. Den handler om at kunne sammenlægge den information, som allerede findes, så vi kan give nye og bedre tjenester til brugerne.

Den nye privatlivspolitik vil træde i kraft d. 1. marts.

Forskere fra University of California og Microsoft Research har undersøgt fremtiden for SSD’er baseret på NAND-flashhukommelse. Dette er blevet publiceret i en artikel, hvor konklusionen lyder, at selvom kapaciteten på SSD bliver større, vil svartiderne og fejlprocenten stige.

SSD bruger i dag NAND-celler med en strukturbredde på 25 nm og det forventes at man frem mod 2024 vil have reduceret det til 6.5 nm. Dette vil øge kapaciteten drastisk og vil betyde at man i 2024 formentlig vil kunne købe en SSD på 16 TB, dog vil de være væsentlig langsommere end dagens SSD enheder.

Grunden til denne noget usædvanlige trend er, at man i dag benytter sig af Multi Level Cell (MLC) og Triple Level Cell (TLC), hvor man kan gemme henholdsvis 2 og 3 bit i en enkelt NAND-celle. I en SLC, hvor man gemmer 1 bit i en NAND-celle, har man kun behov for at gemme to værdier – 0 og 1. Dette gøres ved at man bruger to spændingsniveauer over gaten i NAND-cellen, hvor der imellem disse to er et guardband, der adskiller disse to niveauer. Med MLC, hvor man gemmer 2 bit, skal man bruge 4 værdier og dermed også tre guardbands, og med TLC, som gemmer 3 bit, skal man bruge flere værdier og flere guardbands.

Med flere værdier og guardbands bliver det samme spændingsinterval inddelt i finere og finere spændingsniveauer, som skal rammes for at kunne læse og skrive i cellen. Dette betyder flere fejl og en lavere levetid for NAND-cellen. En SLC NAND-celle kan skrives og slettes mellem 50.000 og 100.000 gange, mens en TLC NAND-celle kun har en levetid på 500-1.000 gange. Fremtidens NAND-celler har mulighed for at gemme 4 bit, hvor problemet vil være endnu tydeligere.

Konklusionen på forskernes undersøgelse siger blandt andet, at mens kapaciteten stiger, vil resten af parametrene for SSD’er falde.

The Bleak Future of NAND Flash Memory skrev:

SSDs will continue to improve by some metrics (notably density and cost per bit), but everything else about them is poised to get worse.

En af forskerne Laura Grupp udtaler, at mens man er vant til at teknologi bliver bedre og bedre, vil man ikke se det samme med SSD.

Laura Grupp, University of California skrev:

It’s a pretty dramatic decline. People are used to working with technology that continues to just get better, but with NAND flash we’re going to be facing trade-offs as it evolves.

Intel fremviste sidste år en processor drevet af lyset fra en lampe, hvor den kørte Windows og Linux. Processoren hører til klassen Near-Threshold Voltage (NTV), da den kan operere ved meget lave spændinger. For eksempel kan den køre med en spænding på 280 mV ved 3 MHz og op til 1,2 volt ved 1 GHz.

Intel håber at kunne integrere denne lavspændingsteknologi i deres produkter, da Intel ikke umiddelbart har planer om at producere soldrevne processorer. Blandt andet satser de på at anvende teknologien i hukommelse og grafikchips.

Justin Rather, Intel skrev:

It’s allowing us to make Intel’s product more power efficient across the compute continuum, while reaching appropriate performance levels […] We are continuing to expand the use of these low-voltage techniques … to graphics and memory.

Selve processen har kodenavnet Claremont, der er baseret på et pentiumdesign og fabrikeret i 32 nm. Intel vil komme med flere oplysninger på en konference i næste uge.

Forskere fra University of California og HP Labs har undersøgt, hvad der gør at nogle artikler bliver populære på Twitter. De har fulgt Twitter i en uge i august 2011, hvor de for hver artikel gav den point i fire kategorier: nyhedskilden, emnet, graden af subjektivitet og indholdet af artiklen. Derefter målte de hvor populær artiklen blev på Twitter, og hvor hurtigt det gik. Dermed kunne de opstille en sammenhæng mellem de fire kategorier og en artikels popularitet.

Resultatet viser, at berømtheder som filmstjerne klarer sig godt. Det blev også vist at det er underordnet om tonen i artiklen er subjektiv, emotionel eller om der er brugt sensationsoverskrifter.

Den mest afgørende faktor var nyhedskilden. Det er især hjemmesider og blogs som for eksempel Mashable, AllFacebook eller BlogMaverick, som er meget aktive i deres brug af Twitter, der klarer sig godt. Nyhedskilder som BBC, Reuters eller Wall Street Journal formåede ikke at slå igennem på Twitter i samme grad. En tynd historie på Mashable kan få flere hundrede tweets, mens en historie på BBC kun får få tweets.

Med disse resultater formåede forskerne, at kunne forudsige om en artikel vil blive populær på Twitter med 84 % nøjagtighed, selv inden den blev publiceret.

Hele rapporten om undersøgelsen kan læses her (pdf).