mboost-dp1

SXC - clix

Forskere laver transistor af et enkelt atom

- Via New York Times - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

Et hold af forskere fra Purdue University i USA og University of New South Wales i Australien har lavet en fungerende transistor, der består af et enkelt fosforatom indlejret i silicium. Forskerholdet mener, at teknikken har store anvendelsesmuligheder inden for kvantecomputere.

At lave transistorer af enkelte atomer er blevet demonstreret tilbage fra 2002 og fremefter, men aldrig under ret kontrollerede forhold, hvor transistorerne opstod ret tilfældigt.

Den metode forskerne har brugt i den nye metode, er langt mere præcis og kan nemt reproduceres. Som med så mange andre forsøg på atom-niveau, så har forskerne brugt et skanning tunneling-mikroskop til at udføre deres forsøg med.

Et skanning tunneling-mikroskop er ikke et redskab, der kan bruges til masseproduktion og arbejder desuden ved meget lave temperaturer. Disse lave temperaturer kan i sig selv også have været med til, at forsøget lykkedes i første omgang.

Mike Mayberry, Intel skrev:
It’s good science, but it’s complicated. By cooling it to very low temperatures, they’ve frozen out a lot of effects that might otherwise be there.

Fortsætter udviklingen inden for stadigt mindre procesteknologier, i den hastighed vi ser i øjeblikket hos Intel og andre, forventes det, at vi rammer et enkelt atom om 20 år.





Gå til bund
Gravatar #1 - tachylatus
22. feb. 2012 13:34
Mon ikke vi ser et gennembrud inden 20 år?
Jeg tænker computerchips der ikke håndterer data binært. Opbygningen vil selvfølgelig være langt mere kompleks.
Gravatar #2 - cryo
22. feb. 2012 14:08
#1 det er meget svært at spå om. Jeg tror til gengæld at vi får problemer langt før vi rammer ét atom med den nuværende teknologi og variationer af den. Den kan næppe skalere ned til under 11 nm eller noget i den retning. Vi er ved 22 nu, for de mindste ting.
Gravatar #3 - Hatsen
22. feb. 2012 15:07
#2 9 - 10nm skulle vist være der hvor det begynder for alvor at blive svært.

Intel regner ihvertfald med at deres kommende processor, Skymont, skal ramme de 10nm i 2016.
Gravatar #4 - Remmerboy
22. feb. 2012 15:09
Og en dna streng er på 5nm. Det er ellers meget lille
Gravatar #5 - LazerFuture
22. feb. 2012 18:13
hmm strøm opfører sig sjovt på atom skala - jeg forstår ik hvordan det kan lade sig gøre.

Strømmen burde da lave spring fra atom til atom selv ved meget lave temperaturer - synes det virker som en fluke
Gravatar #6 - nwinther
23. feb. 2012 15:20
Imponerende - men umiddelbart også kun "because we can". Det har vel ingen reel betydning, om en transistor fylder 1 eller 10 atomer. Jeg ved godt det lyder lidt "maskin-stormer"-agtigt, men hvor meget regnekraft er det vi forventer at skulle bruge? LAAAAAAANGT det meste vi anvender computere (produktivt) til i dag, anvender nogle få procent af computerens kraft.

For mig at se er det lige så interessant, som raket-biler der kan bryde lydmuren. Interessant, at det kan lade sig gøre, men har ingen praktisk anvendelse. I hvert fald ikke ét, hvor udgiften modsvarer "indtægten".
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login