mboost-dp1

U.S. federal government

FBI taber krigen mod hackerne

- Via CNET News - , redigeret af Net_Srak

Shawn Henry, der er direktør for FBI erkender, at til trods for anholdelsen af en masse hackere på det seneste, taber FBI alligevel krigen mod hackerne. Shawn Henry kan i øjeblikket ikke se hvordan man kommer foran hackerne uden en række ændringer.

Shawn Henry, FBI skrev:
I don’t see how we ever come out of this without changes in technology or changes in behavior, because with the status quo, it’s an unsustainable model. Unsustainable in that you never get ahead, never become secure, never have a reasonable expectation of privacy or security.

Flere sikkerhedseksperter og FBI i form af Shawn Henry mener, at det er som at lege Whack-a-mole, hvor der ved anholdelsen af én hacker, dukker en ny op. Desuden har hackerne flere mål at angribe end der med rimelighed kan beskyttes.

SXC - happe

EU fremsætter forslag om fængsel til hackere

- Via European Parliament News - , redigeret af Net_Srak

EU har under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Indre Anliggender fremsat forslag, der vil opdatere EU’s lovgivning om IT-kriminalitet. Forslaget vil harmonisere straffen for IT-relaterede angreb på tværs af EU.

Forslaget vil gøre det ulovligt at producere og sælge værktøjer, der kan bruges til for eksempel hacking og botnets. Det vil også være ulovligt at forfalske en IP-adresse f.eks. IP spoofing, hvor det foreslås at give overtrædelser op til 3 års fængsel. Det vil også være ulovligt at hyre en hacker til at angribe en anden virksomhed. Mere generelt lægger forslaget op til, at maksimumstraffen for en forseelse som minimum skal være på 2 eller 5 års fængsel afhængig af graden og om der er skærpende omstændigheder.

Et af medlemmerne af udvalget, Monika Hohlmeier mener, at der sker flere hackerangreb og at det er nødvendigt med en regulering inden for den virtuelle verden.

Monika Hohlmeier, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Indre Anliggender skrev:
We are dealing here with serious criminal attacks, some of which are even conducted by criminal organisations. The financial damage caused for companies, private users and the public side amounts to several billions each year. No car manufacturer may send a car without a seatbelt into the streets. And if this happens, the company will be held liable for any damage. These rules must also apply in the virtual world.

Anonymous

Anonymous vil lukke internettet på lørdag

- Via Pastebin - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Tukanfan

Hacktivistgruppen Anonymous, der tidligere har haft succes med at hacke og nedlægge flere store firmaer og regeringer, har ifølge gruppens seneste pastebin-meddelelse planer om at nedlægge internettet på lørdag den 31. marts.

Ifølge meddelelsen er Operation Global Blackout, som operationen er blevet døbt, sat i scene i protest mod “SOPA” (Stop Online Piracy Act), “Wall Street”, “uansvarlige ledere” og “selviske bankfolk”.

Anonymous fortæller ligeledes, hvordan gruppen har tænkt sig at føre truslerne ud i livet, hvilket skal ske ved at overbelaste de centrale DNS-servere.

Der findes 13 overordnede DNS-servere på verdensplan, og Anonymous har angiveligt tænkt sig at overbelaste dem ved at lancere et DDos-angreb med falske anmodninger.

Flere computereksperter er dog skeptiske over for angrebet, men tør dog ikke at afvise en Anonymous-succes.

Lykkes angrebet kan det betyde blackout af dele af internettet, og true systemer, som mange er afhængige af for en kort periode.

Flickr - remon.rijper

USA: Lovændringen om arbejdsgiversnagen skudt ned

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

Det kom frem i sidste uge, at arbejdsgivere i USA bad nuværende og fremtidige ansatte om fuld adgang til deres profiler på sociale tjenester. Det skulle være for at gennemgå de ansattes kommunikation for dårlig omtale.

Læs også: Facebook: Arbejdsgivere skal ikke bede om din Facebook-kode

Debatten i USA nåede et niveau, hvor demokraten Ed Perlmutter i Repræsentanternes Hus fremsatte et ændringsforslag til Federal Communications Commission Reform Act, der ville gøre det ulovligt for arbejdsgivere at bede om fuld adgang til profiler på sociale tjenester.

Ed Perlmutter, Demokrat, Repræsentanternes Hus skrev:
People have an expectation of privacy when using social media like Facebook and Twitter. They have an expectation that their right to free speech and religion will be respected when they use social media outlets. No American should have to provide their confidential personal passwords as a condition of employment.

Ændringsforslaget blev dog nedstemt af Republikanerne. Der spekuleres i at ændringsforslaget blev nedstemt fordi, der allerede eksisterer lovgivning, som forbyder arbejdsgivere at kræve fuld adgang til ansattes profiler på sociale tjenester.

Senatorerne Richard Blumenthal og Charles Schumer har også bedt det amerikanske Justitsministerium om at starte en undersøgelse. Richard Blumenthal er meget utilfreds over arbejdsgivernes opførsel.

Richard Blumenthal, Senatet skrev:
I am alarmed and outraged by rapidly and widely spreading employer practices seeking access to Facebook passwords or confidential information on other social networks.

Facebook

Facebook QR-kode kan scannes fra rummet

- Via VentureBeat - , redigeret af Net_Srak

En håndfuld Facebook-ansatte har sat deres eget massive mærke på det sociale netværks nye hovedkvarter på Menlo Park campus.

Mærket er en 12 x 12 meter stor QR-kode, der iøvrigt kan scannes, som de ansatte har lavet på den nye bygnings tag. Idéen kom i scene, da Facebook-leder Mark Zuckerberg via Facebook opfordrede hans ansatte til at til at gøre det nye hovedkvarter til deres eget med annonceringen af et “Space Hackathon”.

Disse ord tog Mark Pike og hans kolleger meget bogstaveligt, og de valgte således at skabe den store QR-kode på taget.

Mark Pike, Facebook skrev:
”Hack yeah! I’d like to paint a gigantic QR code somewhere so we can RickRoll online maps, or point people to our careers site, or send them to a ‘Clarissa Explains it All’ GeoCities Page,”

Det nye mærke er blevet testet succesfuldt, og vil snart være at finde på satellit-billeder taget fra rummet. Indtil videre bliver man bare sendt til en side med teksten “coming soon”, hvis man scanner koden, men en sjovere side er allerede under konstruktion.

ESA

Sværm af satellitter skal skubbe asteroider væk

- Via gizmag.com - , redigeret af Net_Srak

I tilfælde af, at en større asteroide skulle have kurs mod jorden, så foreslår forskere fra Strathclyde universitetet i Glasgow, en sværm af satellitter, der med lasere skal skubbe indkommende asteroider væk.

Forskerne mener, at det er bedre at skubbe asteroiden væk end at ødelægge den, som man gør det i katastrofefilmen Armageddon.
Asteroidens bane kan ændres ved at overfladen pulveriseres med en eller flere lasere. Derved frigives der små stykker klippe fra overfladen, der vil ændre asteroidens bane.

Der er tidligere blevet foreslået forskellige løsninger på at beskyde en asteroide med en laserstråle. Forskerne mener dog at det bedste ville være at anvende en sværm af satellitter udstyret med solpaneler, der kan beskyde asteroiden på nært hold. Forskerne har udført laboratorietest, der viser, at laserne på satellitterne ikke vil få sænket effektiviteten i så høj grad som frygtet, af de klippestykker og støv laserne vil slynge væk fra asteroiden.

En af forskerne, Dr. Massimiliano Vasile udtaler, at en sværm af satellitter er den bedste løsning, da den er fleksibel og samtidig redundant.

Dr. Massimiliano Vasile, Strathclyde University skrev:
Our system is scalable, a larger asteroid would require adding one or more spacecraft to the flotilla, and intrinsically redundant – if one spacecraft fails the others can continue.

Google Inc.

Google giver dig en rapport over din Google konto

- Via Google Blog - , redigeret af Net_Srak

Google har på deres blog annonceret, at de har lanceret en ny service kaldet Kontoaktivitet, der som navnet antyder kan rapportere om alt aktivitet på din konto. Det betyder, at der hver måned sammenfattes en rapport, der fortæller om dine aktiviteter med din Google konto.

Af de aktiviteter der kan findes i rapporten er for eksempel hvorfra der er blevet logget ind på din konto. Det kan give dig et praj om, hvis din konto er blevet hacket og der er logget ind på den fra eksempelvis Kina.

Der vises også hvilke browsere der er brugt, hvor mange e-mails der er sendt og modtaget i en given periode og hvem man har e-mailet mest med. Til sidst rapporteres der også på din søgehistorik med antal søgninger og søgetermer.

Samsung

Samsung: Vi har solgt 5 millioner Galaxy Note-enheder

- Via Slashgear - , redigeret af Net_Srak

Asiatiske Samsung har netop annonceret, at firmaet har rundet en milepæl på 5 millioner i salget af deres Galaxy Note-model. Galaxy Note, der er en 5,3” smartphone/tablet hybrid eller såkaldt “phablet”, har indtil videre kun været at finde i Europa og USA, hvor enheden i gennemsnit er blevet solgt 1 million gange om måneden siden udgivelsen.

Samsung har dog ikke i sinde at nøjes med 5 millioner enheder, og firmaet har allerede annonceret lanceringen af en Galaxy Note LTE-model, der udover Europa og USA også kommer på det japanske marked.

Samsung har tidligere fået voldsom PR efter at have offentliggjort antallet af sendte enheder som et salgstal, men denne gang ser det dog ud til at være legitimt nok, selvom historien ikke melder noget om, om der er tale om “salg” til butikker og forhandlere eller til kunder.

Ligemeget hvilken af de to tilfælde der er sandt, har Samsungs forvoksede smartphone vist sig som et interessepunkt blandt mange kunder, og successen har da også betydet, at LG er hoppet med på phablet-vognen med deres LG Optimus Vu.

Flickr - beggs

Kina står bag angreb på amerikanske firmaer

- Via CNET News - , redigeret af Net_Srak

Keith Alexander, der er chef for NSA, har været til senatshøring hvor han har fortalt, at Kina står bag mange af de hackerangreb, der har ramt amerikanske firmaer. Han bekræftede også at angrebet på RSA også kom fra Kina. Han mener, at hvis RSA blev hacket, er der ikke nogen amerikanske firmaer, som kan vide sig sikre.

Dermed er han også en af dem, der anklager Kina for at stå bag en række hacker-angreb med det formål at stjæle fortrolige data. Det giver et billede af, at den amerikanske regering mangler en handlingsplan til at stoppe disse hackerangreb. Richard Clarke, der er tidligere sikkerhedsrådgiver for det Hvide Hus, har for nylig været ude og sige, at den amerikanske regering ikke har nogen strategi til at stoppe kineserne.

Kineserne er ikke overraskende uenige med amerikanerne om at de står bag hackerangrebene. De benægter ethvert kendskab til angreb på amerikanske firmaer og mener at det er USA, der fører an i cyberkrigen. Det kinesiske militær har sagt at det er nødvendigt at have en stærk cyberhær for at kunne imødegå cyberangreb.

Kinesisk militær skrev:
The U.S. military is hastening to seize the commanding military heights on the Internet, and another Internet war is being pushed to a stormy peak. Their actions remind us that to protect the nation’s Internet security, we must accelerate Internet defense development and accelerate steps to make a strong Internet army.

Google Inc.

Rygte: Google GDrive kommer til april

- Via Giga Omni Media - , redigeret af Net_Srak

Siden 2006 har der været vedholdende rygter om, at Google ville lancere en cloudservice, GDrive, der er en storage løsning på linje med Dropbox. Nu fortæller en kilde til GigaOm, at Google vil lancere GDrive i den første uge af april. Gdrive vil tilbyde 1 GB gratis lagerplads i modsætning til Dropbox 2 GB gratis lagerplads, og man vil kunne betale sig til mere.

GDrive vil komme med et webinterface og en lokal klient, samt også være tilgængelig for Google Apps-brugere. Desuden vil andre apps have mulighed for at gemme data på GDrive via en API.

Google selv har ikke villet udtale sig med standard henvisningen til, at man ikke vil kommentere rygter, men inden for de næste par uger vil det vise sig, om GigaOms kilde har ret, eller om dette blot bliver endnu en fodnote i historien omkring GDrive.