I USA har den amerikanske konkurrencemyndighed FTC (Federal Trade Commission) de seneste 19 måneder undersøgt, om Google har misbrugt sin position på søgemarkedet, til at promovere egne tjenester frem for konkurrenternes.
Der er nu opnået et forlig i sagen, hvorved Google slipper for, at FTC pålægger sanktioner eller bøder, skulle de finde, at Google har misbrugt deres position.
Forliget indebærer, at Google vil give annoncører adgang til flere data omkring deres annoncekampagner, ligesom de ikke vil anvende tredjepartsdata i egne søgeresultater, som for eksempel anmeldelser af produkter.
Samtidigt har Google lovet, at de vil tilbyde en række nøglepatenter, som de fik via købet af Motorola Mobility, under FRAND, der sikrer billige licenspriser på grundliggende patenter.
Blandt anklagerne af Google er der skuffelse over, at Google, ifølge dem, slipper så billigt.
I Europa er EU-kommissionen fortsat i gang med en lignende sag, og bliver det her fundet, at Google overtræder de europæiske konkurrenceregler, kan det betyde en bøde på op til 23 milliarder kroner.