mboost-dp1

androidheadlines.com

Jelly Bean findes nu på mere end 10 procent af alle Android-enheder

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Selvom det efterhånden er ved at være længe siden Android 4,1, der er bedre kendt som Jelly Bean, blev udgivet, har versionen haft svært ved for alvor at vinde frem i statistikkerne på det globale plan, hvor Android Gingerbread længe har ligget stabilt i front, når det kommer til anvendelsesgrad.

Denne tendens ser dog endelig ud til at blive ændret, eftersom anvendelsesgraden af Android Gingerbread er faldet til under 50 procent af det samlede Android-marked for første gang siden versionens udgivelse, mens Jelly Bean fortsætter sin opadgående stime og netop nu runder milepælen på 10 procent af markedet.

Tallene kommer fra Android Dashboard, der har specialiseret sig i at indsamle netop sådanne statistikker. Android Dashboard forudsiger i samme udmelding, at de forventer den nye tendens vil fortsætte lang tid endnu, og at Jelly Bean engang i fremtiden kommer til at overtage førstepladsen blandt Android-versionerne.

Android Jelly Bean blev udgivet den 27. juni sidste år.





Gå til bund
Gravatar #1 - KristofferKristensen
4. jan. 2013 16:24
Jelly Bean <3
Gravatar #2 - vooze
4. jan. 2013 17:18
Har også lige fået JB 4.2 på min SGS2.. kører fantastisk :)
Gravatar #3 - bjoeg
4. jan. 2013 17:23
Klart Jelly Bean vil overtage eller måske udgå alt efter udgivelserne, langsomt som folk skifter telefonerne ud.

Hvis producenterne af telefoner og tablets var mere villige til at frigive opdaterede ROMs med Jelly Bean ville markedsandelen jo stige mere eksplosivt.

Man kan jo blot se hvor mange Gingerbread telefoner der stadig er til salg idag, som aldrig vil se lyset af Jelly Bean, medmindre man er fingernem og kan leve med modded ROM.

Men ikke at det er Googles problem.
Gravatar #4 - Remmerboy
4. jan. 2013 17:37
Det er ikke kun producenternes skyld at tallet er steget. Meget skyldes xda, hvor jeg har opgraderet min desire til 4.2.1
Gravatar #5 - Magten
4. jan. 2013 17:54
Er der nogen der ved hvornår 4.1 kommer til SGS2? Min far bliver ved med at spørge efter den ^_^
Gravatar #6 - vooze
4. jan. 2013 18:33
Magten (5) skrev:
Er der nogen der ved hvornår 4.1 kommer til SGS2? Min far bliver ved med at spørge efter den ^_^


Root hans telefon og smid en samsung based ROM på den. Jeg kørte i lang tid med en port af samsungs S3-rom, men bare til S2, kørte fantastisk.

http://wanamlite.com/forums/showthread.php?tid=232...

Fordi det er en 3parts rom, behøver det ikke betyde det er noget bug fyldt pis ;)

Men ellers tror jeg ikke det sker lige foreløbig.
Gravatar #7 - Oculus
4. jan. 2013 18:36
Det er en skræmmende lav %-del for en version der har et halvt år på bagen.

Tror iOS6 ramte 50% efter en uge. Kan godt forstå Google vil gøre noget ved det.
Gravatar #8 - Magten
4. jan. 2013 18:39
vooze (6) skrev:
Root hans telefon og smid en samsung based ROM på den.
Jeg gider ikke roote andre folks telefoner.. Hvis de ikke selv kan finde ud af det, så er der også en risiko for de laver et eller andet galt eller vil have hjælp når jeg har gjort det, og det har jeg ikke tid til :)
Gravatar #9 - bjerh
4. jan. 2013 19:32
#8 Hvis vedkommende ikke aner hvad et root er, er sandsyneligheden for at han/hun kommer til at lave ged nok ret lille. Derudover kan du jo altid bare fjerne SU igen, eller i det mindste dit program til at håndtere root-privilegier. :-)
Gravatar #10 - Magten
4. jan. 2013 20:16
#9
Min erfaring med brugere siger det stik modsatte.. Hvad der kan gå galt, vil gå galt - og sikkert også mere end der burde kunne gå galt.

Det er fint i gider bruge tid på det, men det gider jeg ikke når det ikke er min egen telefon. Slut. Punktum.
Jeg ville bare gerne vide om der var en release date eller et rygte om en dato.. Jeg har kun fundet "januar 2013".

Hvis jeg skal fejlsøge på den en dag, så skal alt være som Samsung har tiltænkt det. Der er ikke noget værre end at sidde og finde hjælp til en helt specifik ROM version til et problem man ikke har nogen anelse om hvordan er kommet på en telefon man knap kender.
Gravatar #11 - bjerh
4. jan. 2013 21:41
#10 Okay, modtaget! Muligheden var der også bare. :-)

Jeg har forresten lige spottet at opdateringen kommer den 20. januar, udsat fra at skulle have været udgivet i november.

http://global.christianpost.com/news/samsung-galax...
Gravatar #12 - Magten
4. jan. 2013 21:46
#11
Det er helt iorden, sorry jeg var lidt skarp i det :) Jeg er bare ved at være lidt træt af "du skal bare root"-svaret som kommer stort set overalt hvor jeg spørger om Android ting :D

Og takker!
Gravatar #13 - bjerh
4. jan. 2013 21:49
#12 Ingen sure miner herfra. ;-) God weekend!
Gravatar #14 - Brugernavn
4. jan. 2013 22:47
Magten (10) skrev:
Min erfaring med brugere siger det stik modsatte..


Min kæreste kører med en rootet ROM kaldet ParanoidAndroid. Hun har ikke rigtigt problemer med den. Men hun er også ung.
Gravatar #15 - amplificator
5. jan. 2013 00:35
Brugernavn (14) skrev:
Men hun er også ung.


Oh snap!
Gravatar #16 - fusk
5. jan. 2013 11:01
Er glad for at jeg smed cm10 på min one s, køre jo fortrinligt.
Gravatar #17 - bjoeg
5. jan. 2013 15:00
Prøvede selv CM10 på SG Mini, meeeen det var vidst lidt for megen for den lille telefon.
Gravatar #18 - Zombie Steve Jobs
5. jan. 2013 15:09
bjoeg (3) skrev:

Man kan jo blot se hvor mange Gingerbread telefoner der stadig er til salg idag, som aldrig vil se lyset af Jelly Bean, medmindre man er fingernem og kan leve med modded ROM.

Men ikke at det er Googles problem.


Kan man leve uden? :)
Gravatar #19 - jeldtoft
5. jan. 2013 16:00
Remmerboy (4) skrev:
Det er ikke kun producenternes skyld at tallet er steget. Meget skyldes xda, hvor jeg har opgraderet min desire til 4.2.1


Jeg kører også stadig på Desire (MildWild 4.8 oxygen ROM). Har dog ikke oplevet nogle ROM over 4.0 der kørte ordentligt på den. Det er så ½ år siden jeg sidst testede. Det kører måske fint nu?
Gravatar #20 - Remmerboy
5. jan. 2013 18:01
jeldtoft (19) skrev:
Jeg kører også stadig på Desire (MildWild 4.8 oxygen ROM). Har dog ikke oplevet nogle ROM over 4.0 der kørte ordentligt på den. Det er så ½ år siden jeg sidst testede. Det kører måske fint nu?

Det var først værd fra november. Jeg kører rom fra nikez lente som kører på en evervolv rom. Nightlies kan findes på http://dl.evervolv.com, kig efter bravo. Jeg bruger dog ikke den indbyggede a2sd da det er crap, så jeg bruger mount2sd (kan findes på google play eller en zip på nettet). Kamera er lidt bugged, men brugbar. FM radio virker ikke
Gravatar #21 - gensplejs
5. jan. 2013 19:27
Hvordan er tendensen ændret?
Prøv da lige at se på graferne man kunne tegne dem med en lineal... Jaja GB er under 50% nu men det var da til at forudse i flere måneder....
Gravatar #22 - demolition
5. jan. 2013 22:40
Magten (12) skrev:
#11
Det er helt iorden, sorry jeg var lidt skarp i det :) Jeg er bare ved at være lidt træt af "du skal bare root"-svaret som kommer stort set overalt hvor jeg spørger om Android ting :D

Er helt enig. Kører også selv med en custom ROM på mit rootede Desire, hvilket har forlænget levetiden på telefonen markant. Med standard ROM ville den have været utålelig at bruge idag.

Jeg kunne dog aldrig finde på at roote eller lægge andre ROMs på familiens telefoner/tablets. Root har de næppe noget at bruge til, og en anden ROM ville kræve at jeg selv skulle teste den meget grundigt, eksempelvis en måneds tid, da der kan være småting der ikke helt virker som forventet.
Gravatar #23 - alloedee
6. jan. 2013 13:22
Jeg forstå ikke det med android. Er android jelly bean bagudkompatibelt, altså Kan man opdaterer alle android telefoner til 4.1, eller SKAL man købe en ny telefon for at få det?

Har Samsung Galaxy GT S5690 Xcover
Gravatar #24 - arne_v
6. jan. 2013 16:11
#23

I princippet kan alle Android telefoner opdateres til 4.1.

Men medmindre man rooter og selv gør det, så er man afhængig af om ens telefonproducent laver en opdatering (baseret på Googles generiske kode og diverse producent specifikke drivere og programmer) og sender den ud.

Det sker ikke altid.

Det kan man så have forskellige hypoteser omkring årsagen til:
- gamle telefoner har ikke kraftig nok hardware til at køre den nye version
- producenterne foretrækker at brugerne køber nye telefoner
etc.etc.

Gravatar #25 - gramps
6. jan. 2013 17:03
#23
Som #24 er inde på, så kan man opgradere sin Android-enhed til 4.1 eller 4.2 (begge to hedder Jelly Bean), ligesom alle kan opgradere deres Windows XP-maskine til Windows 8. Nogle gange giver det så ikke mening, da hardwaren ikke kan følge med.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login