Sony er klar med deres nyeste bud på en mobiltelefon, Xperia Z. Xperia Z er Sonys bud på en topmodel, der er støvtæt og vandtæt i 30 minutter til en dybde af 1 meter.

Sony har valgt at lave telefonen med glas på både for- og bagside i størrelsen 139x71x7,9 mm med en vægt på 146 g. Operativsystemet vil være Android 4.1.2, men det forventes, at Sony vil opgradere til Android 4.2.

Xperia Z har en 5” berøringsfølsomskærm af typen TFT, som kan vise HD i opløsning 1920×1080. Dette giver en pixeltæthed på 443 ppi. Telefonen drives af en Snapdragon S4 SoC, som har 4 Krait-kerner på 1,5 GHz, den har 2 GB hukommelse og 16 GB lager til rådighed. Lageret kan udvides med et microSD-kort. Grafikken klares af en Adreno 320 GPU.

Udover skærm, processor, hukommelse og lager har Xperia Z også et kamera på 13 megapixels, samt mulighed for at optage video i fuld HD. Desuden kan videoen løbende tilpasse kontrasten med HDR. Batteriet i telefonen er på 2.400 milliamperetimer. Xperia Z har også mulighed for TV-out.

Udover de sædvanlige netværksforbindelser som Bluetooth 4.0, Wi-Fi, USB og NFC, vil Xperia Z også have mulighed for LTE.

De anmeldere som har testet telefonen mener, at Xperia Z vil være topmodel de næste par måneder. Telefonen forventes at koste omkring 5.000 kroner og være klar i de danske butikker i marts.

En mystisk benchmarktest for en unavngiven Samsung-telefon er dukket op på nettet, det har givet grund til spekulation om, at dette er hastighedtest og hardware detaljer fra den meget ventede Samsung Galaxy S4.

Som med alle ubekræftede rygter skal dette tages med et gran salt, men enheden dukkede op på GLBenchmark under tilnavnet “Samsung SHV-E300S” med detaljer om ydelsen for denne.

Denne enhed leverede nogle ret så imponerende resultater. I en af de to benchmarktest der kunne findes, så man, at den i 2.5 Egypt HD offscreen testen opnåede 4672 frames mod Googles Nexus 4 der “kun” fik 3803 frames og mens Samsungs nuværende topmodel Galaxy S3 fik 1872 frames.

I den anden test GLBenchmark 2.5 Egypt HD Onscreen opnåede den en smule mindre end Google Nexus 4, med 4450 frames mod 4977 frames.

I systeminformationen for denne mystiske enhed kunne man se, at telefonen kørte Android 4.2.1 og havde en skærm med en opløsning på 1920×1080, begge specifikationer man forventer at Galaxy S4 kommer med.

Ifølge bloggen Techkiddy ser det ud som om, at processoren er en Qualcomm chip i stedet Samsungs egen Exynos processor.

Det er ikke muligt at kunne sige, om denne telefon virkelig er Samsung Galaxy S4, men det tyder i høj grad på at der arbejdes på en højtydende telefon fra Samsung. Det rygtes at Samsung Galaxy S4 vil blive lanceret allerede midt i marts, så der går måske ikke lang tid før vi får disse rygter bekræftet.

Sidste år tabte Oracle sagen mod Google, hvor Oracle mente, at Google havde kopieret og brugt en del af API’erne og funktionaliteterne i Java i Googles Android, men den blev efterfølgende anket af Oracle.

Læs også: Oracle vil ikke acceptere java-dom

Oracle har nu indsendt en forklaring til dommeren i ankedomstolen, hvor de blandt andet bruger Harry Potter til at forklare, hvorfor Dommer Alsup lavede en fejl, da han dømte til fordel for Google.

Oracle starter forklaringen med en person, Ann Droid, der vil lave en roman. Ann Droid starter med Harry Potter og Fønixordenen, hvor hun kopierer titlerne på kapitlerne og de første sætninger over i sin egen bog. Hun omformulerer derefter resten af kapitlerne og udgiver bogen som sin egen. Oracle mener J.K. Rowling nu ville sagsøge Ann Droid for krænkelse af ophavsretten og plagiat, mens Ann Droid forsvarer sig med at hun kun kopierede dele af bogen og at det dermed var ”fair use”. Resten af bogen har hun jo selv skrevet, selvom det er omformuleret. På samme måde mener Oracle, at Google har kopieret Java og brugt det i Android.

Oracle skriver i sin forklaring, at et digt, en menu på kinesisk eller en jingle alle er beskyttet af ophavsret, og at programkode ikke nyder samme beskyttelse, selvom programkode ofte er mere kreativt og originalt. Derfor har retten lavet en fejl, da den undtog programkode for ophavsretsbeskyttelse.

Dommer Alsup skrev dengang, at programkode der ligner funktionaliteten i andet programkode, men er forskellig, ikke krænker ophavsretten. Oracle mener dog ikke, at dommeren har ret heri, og henviser til sit eksempel med Harry Potter, da Google blandt andet direkte kopierede navne på objekter, metoder, variabler og exceptions.

Computer History Museum har fået lov af Adobe til at frigive kildekoden til version 1.0.1 af det nu velkendte billedbehandlingsprogram Photoshop under en licens, der tillader ukommerciel brug.

Programmet blev lanceret til Macintosh i starten af 1990, og består af omkring 128.000 linjer kode fordelt på 179 filer. Omkring 75 % af de 128.000 linjer kode er skrevet i Pascal, mens yderligere 15 % er i 68000 Assembly, særligt ved funktioner, der har krævet høj ydelse. Resten af koden er data i forskellige former. Kildekoden indeholder dog ikke MacApp applications-biblioteket, som man dengang licenserede fra Apple.

Selvom størstedelen af kildekoden er ukommenteret, forsikrer Computer History Museum at den er velstruktureret, og derfor burde være overskuelig.

Sammen med frigivelsen af kildekoden fortæller Computer History Museum også historien bag Photoshop, blandt andet hvordan version 0.87 af programmet blev udsendt som Barneyscan XP, før en aftale kom i stand med Adobe.

NASA har netop annonceret, at organisationen efter alt at dømme har fundet Mælkevejens yngste sorte hul, der således giver forskerne og astronomerne muligheden for, at studere udviklingen fra supernova til sort hul på “nært” hold.

Det er NASAs Chandra X-ray Observatorium, der har fundet resterne af den tusind år gamle supernova W49B, der befinder sig omtrent 26.000 lysår væk. W49B er på ingen måde alene om at gå til grunde i rummet, men i modsætning til mange andre døende stjerner har W49B valgt ikke at eksplodere udad i rummet, men i stedet at eksplodere med sine poler, og derved danne en meget asymmetrisk eksplosion.

Denne asymmetriske eksplosion er i sig selv interessant, men da astronomerne ledte efter stjernens neutronstjerne, som er et biprodukt af stjernedød, fandt de noget endnu mere interessant – nemlig at et sort hul havde taget neutronstjernens plads i eksplosionens midte.

NASA selv har følgende at sige til emnet:

NASA skrev:

It’s a bit circumstantial, but we have intriguing evidence the W49B supernova also created a black hole. If that is the case, we have a rare opportunity to study a supernova responsible for creating a young black hole.

Den amerikanske forsvarsministerie har netop indgået en aftale med det californiske firma AOptix, der er kendt for sit smartphone-baserede biometriske identifikationssystem.

AOptixs identifikationssystems største styrke er, at den via et kamera og en smartphone eller en smartphone med kamera, i bedste Mission Impossible-stil, kan identificere personer, der går i ens retning, og derved forhindre eventuelle lejemordere eller lignende i at komme for tæt på.

Det amerikanske forsvar har i forbindelse med aftalen givet 3 millioner dollars til AOptix, der er øremærket til udvikling af systemet, som forsvaret ser som en essentiel del af fremtidens sikkerhedssystem.

AOptix selv udtrykker stor glæde og stolthed over aftalen, som firmaet kalder et enorm skridt, der kan være starten på en stor fremtid for det lille firma.

Amerikanske NVIDIA har netop offentliggjort deres årsregnskab for 2012, og det viser, at teknologifirmaet har slået sin egen rekord, når det kommer til største årsindtjening.

Således havde NVIDIA i 2012 en årsindtjening på 24 milliarder danske kroner, hvilket slår firmaets tidligere rekord med hele 7,1 procent.

NVIDIA er naturligvis glade for regnskabet og NVIDIAs administrerende direktør Jen-Hsun Huang understregede da også, at hans medarbejdere havde præsteret forrygende i det forgangne år, da han berørte emnet overfor pressen:

NVIDIA CEO Jen-Hsun Huang skrev:

this year we did the best work in our company’s history

Blandt NVIDIAs succeshistorier i 2012 finder man Tegra 3 og med produkter som Tegra 4 og Project Shield på vej, ser Nvidia frem til 2013.

Siden reglerne om at brugeren skal spørges, før der bruges cookies på en hjemmeside, trådte i kraft har det været svært at finde ud af, hvordan det i praksis kan udmøntes.

DI ITEK har nu lavet en vejledning, der hjælper virksomheder med at finde rundt i reglerne for brugen af cookies. Det skriver Version2.

Vejledningen anbefaler at inddele cookies i tre kategorier. Den første kategori er de cookies som brugeren selv sætter for at give en teknisk funktionalitet. Dette kan være til brug i en indkøbskurv. Disse cookies er ikke omfattet af reglerne for brugen af cookies.

Den anden kategori er cookies, der bruges til at spore brugeren internt på netværket eller på flere sessioner. Disse cookies skal brugeren spørges om, og have mulighed for at trække sin accept tilbage.

Den tredje kategori er de cookies som sættes af eksterne partnere. Disse cookies bør gives en ekstra overvejelse om de er nødvendige og om de kan fjernes.

Henning Mortensen fra DI ITEK mener, at cookiereglerne kan blive en dyr udgift for virksomhederne, hvis der er mange domæner og CMS-systemer.

Henning Mortensen, DI ITEK skrev:

Der er ingen tvivl om, at det her bliver dyrt for virksomhederne. Især virksomheder med mange domæner og CMS-systemer kommer til at betale en høj pris. Denne pris vil jo alt andet lige blive væltet over på forbrugerne. Uanset hvad man måtte mene politisk om bekendtgørelsen, så er lov lov, og lov skal holdes.

Det kom fornyligt frem, at logfilerne på danskernes færden på internettet, der bliver generet af teleselskaberne, er næsten ubrugelige.

Det kunne have været undgået, hvis ikke politikerne havde handlet mod bedre vidende, da de vedtog Logningsbekendtgørelsen i 2007. Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien advarede nemlig daværende Justitsminister Lene Espersen om, at det var en dårlig ide at indføre logning af danskernes internetbrug. Det skriver Version2.

I et brev til Lene Espersen d. 27. marts 2006 bliver flere problemer påpeget overfor ministeren, som nu viser sig i dag at være realiteter. Brevet kommer også til samme konklusion, hvor det anføres, at logfilerne ikke vil have nævneværdig nytteværdi.

Brev til Justitsminister Lene Espersen, 27. marts 2006 skrev:

Telekommunikationsindustrien finder samtidigt, at logning af kundernes færden på Internettet ikke efter den foreslåede metode i praksis vil have nævneværdig nytteværdi.

Brevet skriver også, at Logningsbekendtgørelsen går længere end EU-direktivet som ligger til grund, hvor EU-direktivet ikke har krav om logning af internetforbrug.

Lektor i persondataret, Charlotte Bagger Tranberg, fra Aalborg Universitet mener, at terrorfrygten var skyld i at Logningsbekendtgørelsen blev vedtaget til trods for kritik fra Telekommunikationsindustrien. Hun mener, at det især var terrorangrebene i London og Madrid, der gjorde politikerne bange.

Hvis Logningsbekendtgørelsen havde været med til at stoppe terror, mener Charlotte Bagger Tranberg at kritikken af Logningsbekendtgørelsen ville forstumme. Dog er det ikke sket, og overvågningen rammer nu almindelige danskere.

Et flertal udenom regeringen ser nu ud til at ville revidere loven.

EU’s politienhed Europol har lukket en gruppe af internetsvindlere, der udgav sig for at være Europol selv, og brugte politienhedens navn til at inddrive flere millioner euro i falske bøder via internettet.

Gruppen var spredt ud over mere end 30 lande, og har i løbet af de sidste 2 år inficeret computere med en virus, der viste beskeder om, at computernes ejere skulle betale en bøde til Europol, hvis de ville have adgangen til computeren tilbage.

Rob Wainwright, Europol skrev:

It’s impossible to know for sure how many citizens were affected by this, but we estimate hundreds of thousands of Europeans were. If we take into account that the average fine was 100 euros ($130) and 3 percent […] paid it, then the estimated damage is millions of euros

Svindlergruppens malware eksisterede i 48 forskellige former, der blev brugt til at omgå antivirusprogrammer.