mboost-dp1

Samsung

Rygte: Samsung Galaxy S4 bliver virkelig hurtig

- Via CNET UK Crave - , redigeret af Pernicious

En mystisk benchmarktest for en unavngiven Samsung-telefon er dukket op på nettet, det har givet grund til spekulation om, at dette er hastighedtest og hardware detaljer fra den meget ventede Samsung Galaxy S4.

Som med alle ubekræftede rygter skal dette tages med et gran salt, men enheden dukkede op på GLBenchmark under tilnavnet “Samsung SHV-E300S” med detaljer om ydelsen for denne.

Denne enhed leverede nogle ret så imponerende resultater. I en af de to benchmarktest der kunne findes, så man, at den i 2.5 Egypt HD offscreen testen opnåede 4672 frames mod Googles Nexus 4 der “kun” fik 3803 frames og mens Samsungs nuværende topmodel Galaxy S3 fik 1872 frames.

I den anden test GLBenchmark 2.5 Egypt HD Onscreen opnåede den en smule mindre end Google Nexus 4, med 4450 frames mod 4977 frames.

I systeminformationen for denne mystiske enhed kunne man se, at telefonen kørte Android 4.2.1 og havde en skærm med en opløsning på 1920×1080, begge specifikationer man forventer at Galaxy S4 kommer med.

Ifølge bloggen Techkiddy ser det ud som om, at processoren er en Qualcomm chip i stedet Samsungs egen Exynos processor.

Det er ikke muligt at kunne sige, om denne telefon virkelig er Samsung Galaxy S4, men det tyder i høj grad på at der arbejdes på en højtydende telefon fra Samsung. Det rygtes at Samsung Galaxy S4 vil blive lanceret allerede midt i marts, så der går måske ikke lang tid før vi får disse rygter bekræftet.





Gå til bund
Gravatar #1 - Keeper32
15. feb. 2013 12:03
Give battery instead pwease.
Gravatar #2 - Mr AC
15. feb. 2013 12:22
Det kunne vel også være en Galaxy Tab 3?
Gravatar #3 - blacktiger
15. feb. 2013 12:39
#1 Det er ikke enten eller. Det er ikke sådan at du får lang batterilevetid ved at putte en langsom CPU i din telefon. Det er i langt højere grad antenner og skræm som bruger din strøm.
Gravatar #4 - ThomasMyrup
15. feb. 2013 12:41
hvad nytte har det, at have en mobil der kan så meget, i 6 timer...
jeg vil have en mobil jeg kan bruge i mere end 24 timer... som efter hånd MEGET med de nye mobil telefoner...

giv min en smartphone med levetid på 6 dage... som i gamle dage.
Gravatar #5 - winson
15. feb. 2013 12:41
"Rygte: Samsung Galaxy S4 bliver virkelig langsom"

Se, det havde været en virkelig overraskelse!

Gravatar #6 - XorpiZ
15. feb. 2013 12:47
ThomasMyrup (4) skrev:
hvad nytte har det, at have en mobil der kan så meget, i 6 timer...
jeg vil have en mobil jeg kan bruge i mere end 24 timer... som efter hånd MEGET med de nye mobil telefoner...

giv min en smartphone med levetid på 6 dage... som i gamle dage.


Køb dig en Asha så. Eller en gammel Symbiantelefon
Gravatar #7 - kurt6624
15. feb. 2013 13:19
Nu er det jo ikke meget ved at have en super sportsvogn motor i et Fiat 127 karrosseri, Samsung er jo gode til lave hurtige ram og cpuer men software det lærer de vist aldrig.
Og det software kan ødelægge en god og hurtig mobil.
Gravatar #8 - dprocs
15. feb. 2013 13:23
ThomasMyrup (4) skrev:
hvad nytte har det, at have en mobil der kan så meget, i 6 timer...
jeg vil have en mobil jeg kan bruge i mere end 24 timer... som efter hånd MEGET med de nye mobil telefoner...

giv min en smartphone med levetid på 6 dage... som i gamle dage.


Du kan faktisk godt få smartphones til at holde i lang tid, kræver bare du slår Push notifications, bluetooth etc. fra.

Min Lumia 920 holder normalt 16 timer...
Men sidst jeg var i udlandet slog jeg stort set alt fra, og så holdt den indtil jeg kom hjem til Danmark og slog alt til igen (+5 dage).
Gravatar #9 - Bjarni
15. feb. 2013 14:01
dprocs (8) skrev:

Du kan faktisk godt få smartphones til at holde i lang tid, kræver bare du slår Push notifications, bluetooth etc. fra.



Og en af de vigtigste ting at slå fra kan være GPS. Hvis ens telefon synes det er sjovt at bruge GPS-enheden ofte, så er det en af de komponenter der dræner batteriet mest.

Gravatar #10 - m910q
15. feb. 2013 14:18
ThomasMyrup (4) skrev:
giv min en smartphone med levetid på 6 dage... som i gamle dage.

Her er min unrooted SG2 med stock rom: https://dl.dropbox.com/u/1098960/SG2_bat.png

Har også en fra min gamle rooted SG1 med stock rom: https://dl.dropbox.com/u/1098960/SG.png
Push er slået til.

Billederne er inkl. SMS brug, og en anelse browsing/app-brug.
Det er ikke fordi det er blevet værre end "gamle dage".
Gravatar #11 - Slettet Bruger [557270318]
15. feb. 2013 15:14
Jeg vil nu også slutte mig til folk der siger at en smartphone godt kan holde lang tid på batteri.

Kærestens Samsung Galaxy Ace (unrooted, stock rom) holder sig fint 5-7 dage på batteri. Min egen Samsung Galaxy Nexus (rooted, stock rom) har nu været i gang i 7 timer og den er på 90% batteri. Hvis den kære Nexus fortsætter sådan, så rammer den snart 3 dage inden den kommer til nul.

Hvis man slår alle de funktioner fra der heller ikke ville være/være i brug på en dumbphone, så holder en smartphone fint i lang tid.
Gravatar #12 - Zombie Steve Jobs
15. feb. 2013 18:31
#3 Det der bruger mest batteri, hos mig i hvert fald, er google maps med deres skide partial wakelocks og kernel wakelocks.

Men ja, med dårligt signal bliver strømmen sgu suget hurtigt.

Min Galaxy Nexus (Pranoid Android 3.00, LeanKernel) holder vel, ingen ide, faktisk? Slår mail sync fra men FB og skype er altid online, ligger den 7-8 timer så ryger der 7-10% batteri. Jeg bruger den sindssygt meget, når jeg er hjemmefra (musik, browse, kommunikation, maps, navigation, læsning), så det er svært at få et billede af, hvor lang tid den egentlig kan holde strømmen. På en togtur fra Århus til KBH med musik (spotify) hele vejen og konstant sms/fb chat røg den fra 90% til 40%, hvilket egentlig er helt ok med mig.


Gravatar #13 - helskov
15. feb. 2013 18:51
Tja jeg klager sgu heller ikke. Min Galaxy Nexus tages normalt fra lader kl 6 om morgenen. En normal arbejdsdag er telefon opkald og lige facebook. Når jeg kommer hjem plejer jeg at pløje samtlige nyheds sites igennem. Facebook. Se lidt Youtube og lign. Og den har som regel omkring 30% strøm når jeg går i seng. Oplever yderst sjældent behov for at lade på andre tidspunkter.

Det er som regel apps der æder. Vi har Lotus traveler på arbejdet. Og med dens standard indstilinger kan den æde en telefons batteri op. Men med en lille ændring om hvor tit den skal søge efter mails, figurer den slet ikke på top 10 listen. Der er meget man kan gøre bare ved lige at tjekke den liste i ny og næ på sin mobil.
Gravatar #14 - m910q
15. feb. 2013 19:24
#13
Notes Traveler tager stadig meget strøm, selvom du har slået automatisk hentning af mails fra, og du ikke kan se den i listen over strømsugende apps.
Det hjælper desuden at fjerne den som administrator via Settings -> Security.
Det gør dog at den spørger efter admin-rettigheder hver gang du bruger en af app'sne, men det er det værd.

Selv med disse ændringer, har det halveret batterilevetiden på mine telefoner.
Gravatar #15 - Mr.Smiley
16. feb. 2013 05:00
Keeper32 (1) skrev:
Give battery instead pwease.


De skulle lære lidt fra deres Note 2..

Jeg holder nemt 3-4 dages batteri på min og jeg spiller endda på den, samt browser nettet osv.

Kan de få SGS4 op på det, så tror jeg mange vil blive glade.

..men vi ved jo ikke rigtig noget endnu..
Gravatar #16 - PraetorianGuard
16. feb. 2013 05:52
Ingen af mine seneste smartphones har holdt mere en MAX 1 dag på strømmen og det er med en del ting slået fra som jeg realt set godt kunne bruge. Har jeg min telefon med så holder den kun nogle gange 8 timer før at den vil lades op, og nogle gange kan den klare op til 12 timer.

Så jeg må jo være en mega power user siden at Samsung gik ud og sagde at selv Heavy users ville få "garanteret" 24 timer ud af en Galaxy S3 fx. Jeg har endnu at se det opfyldt på min side :P.

Men er af princip ligeglad med processor hastighed. Har haft Galaxy S3 og har nu S3 LTE udgaven. Begge mobiler er mere eller mindre ens, og sjovt nok så kører LTE udgaven bare bedre og mere stabilt for mig uden at være skildpadde langsom. Det der gjorde at min brugeroplevelse var så forskellig var at LTE udgaven shippede med 2 GB ram og ikke de asmatiske 1GB som den almindelige S3 havde.

Havde samme problem med LG Optimus 2x, den var total ulidelig at arbejde sammen med indtil at jeg fik en Galaxy S2 som sjovt nok også havde den dobbelt mængde ram. Skulle slet ikke have opgraderet til S3 men være hoppet direkte til S3 LTE, men alle sagde at den fik vi ikke her i DK >.<.

Så pt holder jeg lige vejret og ser hvad der sker på mobilmarkedet det næste år eller 2 før at jeg kaster mig ud i noget nyt...
Gravatar #17 - loddo
16. feb. 2013 12:39
"Rygte: Samsung Galaxy S4 bliver virkelig hurtig" :D!! Synes det er en meget meget meget meget underlig overskrift. Alt bliver vel hurtigere ligemeget hvad. Denne slags overskifter burde vel bare give the troll noget at tale om.
Gravatar #18 - JxB
16. feb. 2013 19:15
Ja, en smartphone kan godt holde strøm ... medmindre man bruger den ...

Hvis man slår alt fra på sin telefon og ellers ikke bruger den - hvad fanden skal man så med en "smartphone"? - Det er jo ikke særlig smart.

Batteritiden på Galaxy Nexus sutter kogle ligesom alle andre smartphones i den klasse. Sådan er det bare.

Gravatar #19 - markjensen
16. feb. 2013 19:43
loddo (17) skrev:
"Rygte: Samsung Galaxy S4 bliver virkelig hurtig" :D!! Synes det er en meget meget meget meget underlig overskrift. Alt bliver vel hurtigere ligemeget hvad. Denne slags overskifter burde vel bare give the troll noget at tale om.


Det er vel meget normalt at man er nødt til at læse indholdet af nyheden før man kan bedømme nyhedsværdien. Men jo, overskriften er måske en smule underlig.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login