mboost-dp1

Wikimedia - Luna04

Undersøgelse: Neandertalerne uddøde delvist på grund af deres store øjne

- Via BBC - , redigeret af Pernicious

En undersøgelse af neandertalere viser, at de delvist uddøde på grund af, at deres øjne var større end homo sapiens’. Derfor var mere af neandertalernes hjerne nemlig tilegnet synssansen, end hvad der var tilfældet hos vores forfædre. Det betød, at mindre af neandertalernes hjerne kunne bruges på andre ting.

Både neandertalerne og homo sapiens havde deres oprindelse i Afrika, hvor dagene var længere og lysere. Derfor blev neandertaleren efter sin udvandring til Europa nødt til at udvikle større øjne, så den blandt andet kunne se bedre om natten, mens homo sapiens, der på det tidspunkt forblev i Afrika, kunne udvikle sin hjerne anderledes.

Homo sapiens hjerne er derfor bedre til at behandle informationer og følelser, hvilket hjalp vores forfædre med blandt andet at kunne lave varmt tøj og opbygge sociale relationer.

Chris Stringer skrev:
Even if you had a small percent better ability to react quickly, to rely on your neighbours to help you survive and to pass on information – all these things together gave the edge to Homo sapiens over Neanderthals, and that may have made a difference to survival.

Ifølge undersøgelsen var neandertalernes øjne i gennemsnit 6 mm større fra toppen til bunden af øjet i forhold til homo sapiens,

Google Inc.

Google lukker Google Reader til juli

- Via Google Blog - , indsendt af praktikant muffe AKA pewbe

I endnu en forårsrengøring af sine produkter har Google besluttet at lukke for deres RSS-tjeneste Google Reader, som efter den 1. juli ikke længere vil fungere.

Sammen med Reader lukker også en andre række tjenester, blandt andet Snapseed Desktop, Google Voice App til BlackBerry og Google Cloud Connect. Af lukningerne var Google Reader dog det største produkt. Alligevel, forklarer Google, har Reader set sin brugerskare falde i takt med, at RSS er blevet erstattet af deling via sociale netværk. Derudover forklarer Google også, at det fremover vil fokusere mere på færre produkter, så disse produkter kan blive endnu bedre.

Lukningen kan også være sigende for RSS’ fremtid, da Google Reader er en af de mest populære RSS-tjenester i verden. Derudover findes en række tredjepartsapplikationer, som benytter Google Reader til at vise nyhedsartikler, blogindlæg, osv. Alle disse må altså nu finde en ny måde at tilbyde deres funktioner på.

Google tilbyder indtil lukningen i juli, at man som Google Reader-bruger kan eksportere sine data via Google Takeout.

Samsung

Samsung Galaxy S III kommer i opdateret version

- , redigeret af Pernicious

Samsung Galaxy S III har solgt i enorme mængder, og er i øjeblikket verdens mest populære Android-telefon med mere end 35 millioner salg. Denne flotte statistik har således fået firmaet bag telefonen, Samsung, til at annoncering udgivelsen af en opdateret Galaxy S III-version.

Den opdaterede Galaxy S III-version er endnu ikke blevet navngivet, men som det har været tilfældet med både Galaxy S og Galaxy S II, bliver den nye version sandsynligvis tæt beslægtet navnemæssigt med den oprindelige version.

Den nye Galaxy S III-version kommer efter sigende med en bedre skærm, større batterikapacitet og trådløs opladning, mens flere af de andre specifikationer ligger som tæt op ad specifikationerne, vi kender fra den originale Galaxy S III.

Udgivelsesdatoen for den nye enhed er i skrivende stund ukendt, hvilket også er tilfældet for prisen.

Flickr - Jacob Bøtter

Et stigende antal danske børn må behandles for computerskader

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

Flere og flere danske børn kommer i behandling for computerskader hos fysioterapeut på grund af deres brug af computere, smartphones og tablets. Det skriver Politiken.

I 2007 var der således 5.253 danske børn mellem 7 og 12 år, der gik til fysioterapeut. I 2011 var det tal steget med 22 % til 6.425 børn. Børnefysioterapeut Hanne Christensen forklarer til DR’s Ultra Nyt, at børnene skal huske at bevæge sig ind imellem, for ikke at sidde i samme stilling for længe.

Hanne Christensen, børnefysioterapeut skrev:
Hvis man har siddet én til to timer med computeren, så er det vigtigt at lave noget andet. […] Når man er barn, skal man ikke have ondt i hovedet, og man skal ikke kunne mærke, at der er noget, der snurrer i hænderne eller kunne mærke noget i ryggen. Man skal lytte til kroppen.

Foreningen Danske Fysioterapeuter opfordrer dog ikke til, at forældre helt dropper børnenes adgang til computer, telefon eller tablet, men i stedet at man hjælper børnene med at indlægge pauser, og selvfølgelig bruger elektronikken med omtanke.

SXC - adyna

Europa-Parlamentet stemmer for at forbyde porno, men internettet går fri

- Via Falkvinge - , redigeret af Pernicious

Europa-Parlamentet har besluttet ikke at forbyde internetporno, som det ellers havde diskuteret. Blokeringen er nemlig blevet begrænset, så det i stedet kun gælder reklamer og uspecificerede trykte medier.

Forslaget med titlen “Eliminering af kønsstereotyper i EU” blev derefter vedtaget med stemmerne 368 for og 159 imod. Det originale forslag handlede om at forbyde alle former for pornografi i alle medieformer.

Dermed skulle det have været op til internetudbyderne at overvåge sine kunder, som skulle blokeres fra at tilgå internettets mange pornografiske hjemmesider. Nogle af Europa-Parlamentets medlemmer fik dog droppet denne del af forslaget, og fik også stoppet en anden del, som lagde op til, at hvert enkelte EU-land skulle oprette en instans til at regulere medierne.

Forslaget er dog ikke bindende, da Europa-Kommissionen nu skal udarbejde et konkret lovforslag, hvorefter der endeligt skal stemmes for eller imod.

Skype

Frankrig: Skype skal registrere sig som teleselskab

- Via IT World - , redigeret af Net_Srak

Den franske instans for reglementering af teleselskaber vil nu have, at Skype registrerer sig som netop et teleselskab, og dermed underskriver sig de regler, der gælder for disse.

Det kræver den franske instans fordi, at Skype i tillæg til sine VoIP-opkald mellem Skype-brugere også tilbyder funktionen Skype Out, som gør det muligt at foretage opkald til almindelige telefonnumre.

Reglerne for telselskaber i Frankrig betyder blandt andet, at Skype dermed vil skulle stille en tjeneste til rådighed til nødopkald, samt at et system til at overvåge opkald skal stilles til rådighed for landets politi.

Skype er angiveligt ikke villig til at følge instansens krav, på trods af at de allerede har et system implementeret, til netop at udlevere data til politi. Derfor er grunden måske, at Skype ikke vil fungere som nødtelefon. Det kan derfor ende i en retssag, der endeligt skal bestemme, om Skype får sin vilje eller ej.

Microsoft Corporation

Microsoft aktiverer Flash i IE 10 for Windows 8

- Via MSDN Blogs - , redigeret af OnkelDunkel , indsendt af Magten

Siden lanceringen af Windows 8 og dermed også Internet Explorer 10, har det i RT-udgaven og Modern UI-udgaven ikke været muligt at afvikle Flash som standard. Microsoft havde valgt at slå det fra, men de oplyser nu på deres blog, at de vil slå det til igen.

Ændringen sker i en kommende opdatering, og kommer fordi, at Microsoft nu mener, at det meste Flash-indhold er kompatibelt med de krav, de har til touch, ydelse og batterilevetid.

Der vil fortsat være en håndfuld af sider hvor Flash ikke er tilladt, da de er fundet inkompatible med ovenstående krav. Denne liste er dog ikke gældende for desktop udgaven af IE 10, hvor alt Flash-indhold tillades.

Ud over at kompatibiliteten er blevet bedre for meget flash-indhold, så er målet også, at give brugere af IE 10 en bedre oplevelse, så de ikke skal skifte fra en tablet til en desktop version, for at kunne nyde sider med Flash.

ESA

NASA: Forholdene på Mars kan have understøttet liv

- Via NASA - , redigeret af Pernicious

Nye fund fra Mars viser, at den røde planet måske har understøttet liv for flere milliarder år siden. Det konkluderer NASA, efter man har fundet svovl, kvælstof, brint, ilt, fosfor og kulstof i prøver fra en sten på Mars.

Stofferne er nogle af de vigtigste ingredienser for liv. Prøverne de er blevet fundet i, er taget af NASAs Curiosity rover, der har boret dem ud af en sten fra et meget gammelt og indtørret flodleje.

Michael Meyer, NASA skrev:
A fundamental question for this mission is whether Mars could have supported a habitable environment. From what we know now, the answer is yes.

Selvom betingelserne for liv altså har været til stede på Mars, har man endnu ikke fundet noget, der peger på, at mikroorganismer rent faktisk har levet omkring stenen, der er blevet undersøgt.

Flickr - Scott Ableman

Det Hvide Hus kræver, at Kina stopper sine cyberangreb

- Via New York Times - , redigeret af Pernicious

Det Hvide Hus har oven på den seneste uges historier om cyberangreb mellem Kina og USA nu for første gang officielt forbundet førstnævnte med digital kriminalitet. Det er sket, da Det Hvide Hus har krævet, at Kina blokerer for angrebene, og går med til “acceptable normer for opførsel i cyberspace”.

Den amerikanske regering ønsker tre ting fra Kina: At landet erkender, at problematikken er presserende, at Kinas regering slår ned på hackere i landet, og at landet går med til at indgå i en dialog, der skal etablere globale standarder for cyberangreb.

Tom Donilon, sikkerhedsrådgiver for USA’s præsident skrev:
U.S. businesses are speaking out about their serious concerns about sophisticated, targeted theft of confidential business information and proprietary technologies through cyberintrusions emanating from China on an unprecedented scale. The international community cannot tolerate such activity from any country.

Kinas udenrigsministerium har ikke officielt udtalt sig om Det Hvide Hus’ anklager, men fortæller, at landets regering går ind for konstruktiv dialog om problematikken.

Læs også: Kina opfordrer til globale regler for hacking-problemer

DropBox

Dropbox klar med stor opdatering til sin Windows- og Mac-klient

- Via The Dropbox Blog - , redigeret af Pernicious

Filsynkroniseringstjenesten Dropbox har frigivet en stor opdatering til sin klient til Windows og OS X, som blandt andet byder på et nyt design til programmets menu.

Den nye menu skal gøre det nemmere at dele filer med andre, blandt andet ved at gøre det muligt at acceptere invitationer til delte mapper direkte fra Dropbox-klienten. Samtidig er der blevet tilføjet en liste, så man nemt kan se de senest ændrede filer i ens Dropbox-mappe. Man kan fra denne liste også få fat i et link til disse filer, hvis man vil dele dem med andre.

Den opdaterede klient integrerer også notifikationer, så man med det samme får det at vide, hvis nogen deler en fil med en. Implementeringen af notifikationer har også fundet vej til Dropbox’ Android- og iOS-klienter, der dermed også er blevet opdateret.

Klienten kan downloades fra Dropbox’ hjemmeside.