mboost-dp1

Flickr - Jacob Bøtter

Et stigende antal danske børn må behandles for computerskader

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

Flere og flere danske børn kommer i behandling for computerskader hos fysioterapeut på grund af deres brug af computere, smartphones og tablets. Det skriver Politiken.

I 2007 var der således 5.253 danske børn mellem 7 og 12 år, der gik til fysioterapeut. I 2011 var det tal steget med 22 % til 6.425 børn. Børnefysioterapeut Hanne Christensen forklarer til DR’s Ultra Nyt, at børnene skal huske at bevæge sig ind imellem, for ikke at sidde i samme stilling for længe.

Hanne Christensen, børnefysioterapeut skrev:
Hvis man har siddet én til to timer med computeren, så er det vigtigt at lave noget andet. […] Når man er barn, skal man ikke have ondt i hovedet, og man skal ikke kunne mærke, at der er noget, der snurrer i hænderne eller kunne mærke noget i ryggen. Man skal lytte til kroppen.

Foreningen Danske Fysioterapeuter opfordrer dog ikke til, at forældre helt dropper børnenes adgang til computer, telefon eller tablet, men i stedet at man hjælper børnene med at indlægge pauser, og selvfølgelig bruger elektronikken med omtanke.





Gå til bund
Gravatar #1 - Eldrups
14. mar. 2013 06:43
Så må den danske folkeskole jo komme ud af 1960 og undervise i korrekt brug af "moderne" teknologi...?

Ellers må EU jo forbyde mus. Eller computere. De bliver alligevel kun brugt til porno.
Gravatar #2 - Robbss
14. mar. 2013 06:47
Heh, da jeg var i den alder sad jeg tit på computeren i over 12 timer af gangen og lærte mig selv programmering, men har alligevel aldrig haft nogle af de syntomer.

De / forældrene burde købe ordentligt 'gamer' grej, så at det er komfortabelt at bruge :P
Gravatar #3 - ThomasMyrup
14. mar. 2013 07:09
jeg var nok ikke 7, da jeg fik min første PC... men mere 11...
men hold da op jeg spillede meget Red alert og quake... og det var altså i mere end 2 timer ad gang....

MEN MEN MEN....

" fysioterapeut på grund af deres brug af computere, smartphones og tablets"

Mon ikke Smartphones kan tage en del af skylden... hvor mange af dem var der lige tilbage i 2007? eller Tablets for den sags skyld...

At lige frem inddrage PCer ind i det... er der lidt off synes i ikke?

Og hvad med Consoler? man tage måske ikke skader af dem? Så det er den sunde underholdnings måde?
Gravatar #4 - Eldrups
14. mar. 2013 07:28
#3, Kinect, Move og Wii er da bestemt sund underholdning. Og joypads er meget ergonomisk formede, plus man kan sidde / stå præcis som man foretrækker.

Jeg tror også at smartphones og tablets er den helt store synder. Jeg har siddet foran en PC skærm siden... Ja, siden 133MHz var hurtigt. :P Og jeg har sgu aldrig fejlet noget.
Gravatar #5 - Akasha
14. mar. 2013 07:30
Tja nu kommer skaderne ikke altid med det samme, jeg er 25 og har brugt computere siden jeg var 4-5 år gammel, helt tilbage til DOS-æren, og jeg kan i dag mærke det i mine finger.

Tror ikke alle er lige ramte af den slags efter samme mængde brug på samme måde, men det sker før eller siden, og man opdager det typisk ikke før mange år senere, og det er vist her kerne problemet ligger.
Hvis børn og unge skader deres krop allerede i en tidlig alder, så vil det komme og ramme dem igen i en senere alder.

Mange af os tror vi er super mennesker, nogle er da også meget heldige og slippe for de her skader, men før eller siden skal det nok komme med alderen.
Gravatar #6 - ThomasMyrup
14. mar. 2013 07:34
#5
Jeg kan kun give dig ret, at efter 20+ år med brug af pc.. så vil man mærke det, hvis man bruger det for meget/forkert

Men artiklen handler om børn, ned til 7 år, som har skader. og her mener jeg at det er Telefoner og tablets der er synder for disse tal. og ikke så meget pc, da disse har ikke ændret sig i 20 år

eller jo, fleste mus er blevet bedre at holde på, og skærme er ikke lige så giftig at kigge på som de var en gang :D
Gravatar #7 - Wicker
14. mar. 2013 07:36
Det var da mærkeligt. Jeg har lige som så mange andre brugt min computer uendelig meget siden jeg var 6-7 år. Og forbruget er der ikke blevet meget anderledes. Og jeg har aldrig haft problemer med noget som helst.
Men selvfølgelig er det jo heller ikke en stor del 6000 ud af gud ved hvor mange børn der er i Danmark.
Gravatar #8 - Eldrups
14. mar. 2013 07:39
Nu skal man altså heller ikke gøre det værre end det er. De burde sammenligne de tal med børn der laver parkour, spiller fodbold, cykler osv. i samme antal timer som dem der bruger computeren.

Jeg er ret sikker på at de vil være mere ødelagte 10 år efter.

ThomasMyrup (6) skrev:
og skærme er ikke lige så giftig at kigge på som de var en gang :D


Og man slår heller ikke på skærmen mere når man bliver gal :-P
Gravatar #9 - Athinira
14. mar. 2013 07:39
Shrix (5) skrev:
Tror ikke alle er lige ramte af den slags efter samme mængde brug på samme måde, men det sker før eller siden, og man opdager det typisk ikke før mange år senere, og det er vist her kerne problemet ligger.


Nej, problemet ligger i to ting:
1) Ikke-ergonomisk mus (måske også tastatur)

2) Ingen anden fysisk aktivitet hvor hænderne bliver brugt

Jeg er i præcis samme situation som dig (25 år, brugt IT siden jeg var 6), og det eneste tidspunkt jeg nogensinde har haft problemer med museskade var da jeg brugte en ekstremt dårlig trådløs mus (fra dengang de lige var kommet frem). På under en uge gjorde den mus min arm til et smertehelvede, og det tog endnu en uge (med en ny og ordentlig mus fra Logitech) for at få det til at forsvinde.

ThomasMyrup (3) skrev:
Mon ikke Smartphones kan tage en del af skylden... hvor mange af dem var der lige tilbage i 2007? eller Tablets for den sags skyld...


Jeg tror ikke tablets og smartphones kan blandes ind i den her diskussion.

Tablets og smartphones bliver i modsætning til en mus holdt i hånden det meste af tiden (hvilket vil sige at musklerne bliver brugt), samt at de i modsætning til en mus bliver brugt i et hav af forskellige arbejdsstillinger. Den variation burde sikre dig mod skader i de fleste tilfælde.

Jeg har dog op et tidspunkt oplevet smerter i forbindelse med tabletbrug, og det var et spil der krævede store mængder "whack-a-moling" (læs: hurtige og gentagne tryk på skærmen over lang periode), men den smerte var forbundet med de gentagne slag min finger blev udsat for, og havde intet at gøre med hånd- eller fingerled.
Gravatar #10 - Eldrups
14. mar. 2013 07:44
Athinira (9) skrev:
Jeg tror ikke tablets og smartphones kan blandes ind i den her diskussion.

Tablets og smartphones bliver i modsætning til en mus holdt i hånden det meste af tiden (hvilket vil sige at musklerne bliver brugt), samt at de i modsætning til en mus bliver brugt i et hav af forskellige arbejdsstillinger. Den variation burde sikre dig mod skader i de fleste tilfælde.


Mjaah der tror jeg du tager fejl. Man kan jo nærmest ikke sidde korrekt med en tablet i hånden. Man vil enten have en forkert stilling i nakken / ryggen, eller have armene strakte og spændte. Og man slapper ikke af i hænder eller håndled.
Gravatar #11 - ThomasMyrup
14. mar. 2013 07:45
#9
Jo, Telefoner og tablet skal nemlig tages med i denne diskussion, da det er en del af problemer for at tallet er 22% højere end tilbage i 2007.

Her mener jeg, at PC er kun blevet bedre (i frohold til mus/tastatur og skærm) så er der kommet en del flere tablets og telefoner siden 2007.

og disse er også omtalt i artiklen....
Gravatar #12 - Athinira
14. mar. 2013 07:59
Eldrups (10) skrev:
Mjaah der tror jeg du tager fejl. Man kan jo nærmest ikke sidde korrekt med en tablet i hånden. Man vil enten have en forkert stilling i nakken / ryggen, eller have armene strakte og spændte. Og man slapper ikke af i hænder eller håndled.


Det er nødvendigvis heller ikke godt at slappe af. En stor årsag til museskader kan bl.a. findes i det faktum at de fleste mus vejer for lidt, og dine muskler derfor bliver brugt forkert fordi de kontant flytter på et objekt som stort set ingenting vejer.

Det er bedre for dine hænder og håndled at arbejde en smule. Det indikerer også samtidigt til din krop på et tidligere niveau at den skal bryde bevægelsesmønsteret (og evt. tage en pause). Når det kommer til tablets så vil de fleste også før eller senere støtte den på benet eller ligge den på et bord hvis den skal bruges i lang tid af gangen. Variation og vægt er de to absolut vigtigste faktorer for at undgå skader i håndledet, og tablets/smartphones tillader begge.

Jeg er enig med dig i at det er skadeligt for ryggen at sidde for lang tid ad gangen i den samme stilling, uanset hvad (jeg fokuserede mest på skader/smerter i håndled). Dette er bestemt et potentielt problem for tablets, men jeg tvivler på at det er et problem for smartphones. Forbrugsmønsteret for de to ting er relativt forskelligt, og smartphones bliver ofte brugt mere flygtigt end tablets (om end en del oftere).

ThomasMyrup (11) skrev:
#9
Jo, Telefoner og tablet skal nemlig tages med i denne diskussion, da det er en del af problemer for at tallet er 22% højere end tilbage i 2007.


Jeg sov lidt og glemte at tænke på at der er tale om skader udover hånd/håndled. For skader i nakke, ryg og andre led kan tablets og smartphones bestemt være problematiske.

ThomasMyrup (11) skrev:
Her mener jeg, at PC er kun blevet bedre


Den er faktisk blevet dårligere.

PC-verdenen har taget et ryk væk fra stationære computere til bærbare computere, og bærbare computere bliver brugt i virkeligt dårlige arbejdsstillinger, inkl. folk som sidder med dem i sengen. En stationær PC vil typisk være stillet op på et bord velegnet til formålet. Bærbare computere bliver stillet op og brugt på et utal af forskellige steder med dårlige stole og borde.

Samtidigt slæber flere folk rundt på deres bærbare, og det kan - især hvis det ikke er en let ultrabook - også give smerter. Tasker til bærbare computere er ikke ligefrem ergonomiske at bære rundt på (folk som har deres bærbar i en god rygsæk vil være meget bedre dækket ind). Så er der også touchpad, som jeg ikke ved om er godt eller dårligt får håndledet, men baseret på personlig erfaring tror jeg bestemt ikke den er helt sund at bruge.

Sidst men ikke mindst har langt flere børn fået adgang til bærbar i en tidlig alder siden 2007, så det overrasker mig ikke at det er et større problem nu end for 6 år siden :o)
Gravatar #13 - TezlaByte
14. mar. 2013 08:01
I er godt nok startet tidligt med at "bruge IT"...
Men selvfølgelig, jo yngre I er, jo før er I startet - altså med nuværende teknologialder - hvor alle får stukket en smartphone i hånden som 5 årig! :)

Er fra '82, og startede med min første computer som 14 årig. Har da selvfølgelig tæsket C64/C128, NES, SNES, SEGA, Amstrad osv. (inklusive den der, som kun kunne spille Pong med en drejeknap)
Jeg tror jeg startede med at spille i 1989 ca., og jeg har aldrig haft en eneste skade - hverken øjne, hørelse, arme, hænder, håndled osv., måske min fantasi ;)


Ontopic:
Jeg tror, at forældrene skal kigge lidt på deres egne forhold. Jeg har før set børn sidde på en alm. spisestol ved et højt bord, så deres hånd ligger alt for forkert på kanten af bordet, og at de nærmest skal række op for at nå musen. Jeg tvivler på, at det primært er pga. udstyret, om så er konsol eller PC.
Gravatar #14 - Eldrups
14. mar. 2013 08:12
#12, Det har du selvfølgelig ret i, jeg har nok bare taget det som en selvfølge at have en tung mus, da det altid har været tilfældet for mig.

Men det er netop sådanne ting man burde undervise om tidligt. Normalt støder folk jo først på korrekt siddeposition og højde ved et skrivebord når de er teenagere og nogle endda først når de kommer ud og arbejder i kontor/IT branchen.

TezlaByte (13) skrev:
I er godt nok startet tidligt med at "bruge IT"...


Jeg er fra '85, og min far er programmør, og startede også ca. i '85. Så jeg har så længe jeg kan huske, brugt computere. Ligeledes ingen skader.

Problemet med forældrene er nok at det er så dejligt nemt at få passet ungen af iPad'en... Jeg kan da også godt nyde at knægten sidder og stener TV, og jeg kan få fred :)
Gravatar #15 - Pts99
14. mar. 2013 08:22
Well, jeg tror problemet kan løses ved at undervise i korrekt brug af teknologi, samt håndleds øvelser.

Jeg spiller StarCraft 2, som et fast paced RTS spil, på et rigtigt højt niveau(high master, aka omkring de 200 bedste i europa), hvilket kræver lang tids forbrug af mus og tastatur i et højt tempo, hver dag. Og jeg har ikke haft problemer, i de snart 3 år jeg har spillet det.
Gravatar #16 - smiley
14. mar. 2013 08:49
Er vokset op med en Mac fra 84(samme år som jeg er født) og har brugt den fra jeg har kunnet huske.

I bund og grund har jeg aldrig haft skader fra det, men har måske manglet anden aktivitet til at holde kroppen ordentligt i gang.

Jeg tror måske nærmere det er pylrede forældre der straks smider ungerne til alle mulige mennesker ved det mindste tegn af ømhed.
Stakkels unger...
Gravatar #17 - TezlaByte
14. mar. 2013 09:26
#16
Jeg tror du har fat i noget... Jeg synes også, at unger fejler al muligt i dag.
F.eks., hvis en unge ikke har ADHD, så er man nærmest unormal i dagens Danmark.

Der er ikke noget der hedder "krudt i røven" nu om dage mere.
Gravatar #18 - -N-
14. mar. 2013 09:30
#1 Eller også må forældrene bare erkende, at de skal være forældre :-D

Børn har en tendens til at fordybe sig og glemme tiden, så det er mere de ansvarlige forældre der skal holde styr på det mere end en undervisning i korrekt brug :-D

Det ligger også implicit i fysioterapeuternes udmelding :-D
Gravatar #19 - el_barto
14. mar. 2013 09:45
Børn på 20 kg skal bære og betjene 10" tablets der vejer 600 g+.

Det svarer ca. til at vi voksne skal bære og betjene tablets på 16" der vejer 2,5 kg. Noget at sige til at de små poder får ondt i skuldre, nakke osv. ? Det må da være forfærdeligt ukomfortabelt at sidde med.
Gravatar #20 - FeedMe
14. mar. 2013 11:10
Hvad bliver det næste? Computerkrager og computerfasaner?
Gravatar #21 - TezlaByte
14. mar. 2013 12:06
Don't feed the troll ^
Gravatar #22 - Nagelfar^^
14. mar. 2013 12:10
#20
aarhh den er lidt søgt den der hva? -lollede en lille smule tbh
Gravatar #23 - Athinira
14. mar. 2013 12:41
el_barto (19) skrev:
Børn på 20 kg skal bære og betjene 10" tablets der vejer 600 g+.

Det svarer ca. til at vi voksne skal bære og betjene tablets på 16" der vejer 2,5 kg. Noget at sige til at de små poder får ondt i skuldre, nakke osv. ? Det må da være forfærdeligt ukomfortabelt at sidde med.


Bortset fra at ungerne ikke bærer dem af netop den årsag. I forhold til voksne bruger de dem langt oftere på gulvet, bordet eller lign.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login