Det sociale medie Twitter har fået en del opmærksomhed den seneste tid efter, at firmaet annoncerede, at de snart er klar med en musik-streamings-feature, der vil bringe en helt ny dimension til tweets, og nu er tjenesten så endnu engang i søgelyset efter at nye rygter peger på, at servicen er i dialog med både Viacom og NBCUniversal.

Samtalen med de to medie- og underholdningsfirmaer går angiveligt på, om de tre firmaer kan nå til enighed om en aftale, der sikrer Twitter, at de kan tilbyde indhold fra begge firmaer på deres hjemmeside.

Viser rygterne sig at være sande ser det således ud til, at Twitter snart er klar med både musik og video på deres populære hjemmeside, hvilket kunne være med til at cementere Twitters status som førende mikroblogging-service.

Om de tre firmaer er tæt på en aftale eller om der blot er tale om et indledende møde siger rygterne ikke noget om, men med den seneste tids udvikling hos Twitter synes rygterne på ingen måde usandsynlige.

Vi har gennem de sidste måneder hørt meget om Google Fiber, der med hastigheder på op til 1 Gbps er enhver internet-entusiasts store drøm, og som indtil videre kun er tilgængeligt i få amerikanske områder.

Ideen om lynhurtigt internet er Google dog ikke alene om, og i Tokyo har asiatiske Sony således lanceret deres eget fibernet, der fordobler Google Fibers hastighed, og således tilbyder 2 Gbps-hastigheder til bare små 300 kroner om måneden.

Nuro, som Sonys tilbud hedder, gælder som allerede nævnt for beboerne i Tokyo, men også for indbyggere enkelte andre steder i Japan. Sammen med 2 Gbps i download vil Nuro-brugere ligeledes modtage 1 Gbps i upload.

Til sammenligning kan vi i Danmark få noget lignende 30/2 Mbps til denne pris.

Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at det koster 3.000 kroner at få installeret fiberledningerne.

StarDock, der blandt andet er kendte for det populære Start8-program til Windows 8, der giver en startmenu som i Windows 7, har annonceret et nyt program, der skal gøre op med en begrænsning i Windows 8.

Det drejer sig om programmet ModernMix, der gør det muligt at afvikle ens Modern UI/Metro-apps på desktoppen, ligesom den giver mulighed for at pin’e genveje af Apps til startbaren.

Med programmet imødekommer Stardock den kritik, som flere har haft af Modern UI, at det kun er muligt at have to apps synlige på samme tid, og det kun med begrænset kontrol over hvor meget af hver app man vil se.

Ønsker man de nye funktionalitet koster det $4,99, eller det kan købes som en del af en større pakke af hjælpeprogrammer til Windows for $49,99.

Streaming-tjenesten Netflix bruger i dag Silverlight til at streame sin video til brugerne, men eftersom Microsoft har annonceret, at Silverlight ikke understøttes efter 2021, har firmaet valgt allerede nu at se andre veje. Derfor er de begyndt at arbejde hen imod HTML5-video i stedet.

Et skifte til HTML5 har den fordel, at man slipper for at afhænge af browser-udvidelser. Det betyder blandt andet, at videoen vil kunne afspilles direkte fra iOS-udgaven af Safari, eller Internet Explorer i Metro mode på Windows 8.

For at komme videre i processen har Netflix på det seneste hjulpet med udviklingen af tre W3C-initiativer for HTML5-video. Samlet kaldes udvidelserne “HTML5 Premium Video Extensions”, og giver firmaet mulighed for at styre sine videostreams via JavaScript, at indarbejde DRM-beskyttelse, samt at benytte kryptografiske funktioner til at beskytte og verificere den data, der sendes mellem browseren og Netflix’ servere.

Netflix har samarbejdet med Google om at indarbejde udvidelserne i Chrome, og firmaet lancerede for nyligt en test til Samsungs ARM-baserede Chromebook-computer. Krypteringsudvidelsen er dog endnu ikke blevet indarbejdet i Chrome, så her måtte Netflix benytte sin egen udvidelse. Lige så snart krypteringsudvidelsen finder vej til Chrome, vil Netflix dog kunne begynde at teste HTML5-video på både Windows og OS X.

Ældre typer af batterier har længe været kendte for at indeholde, hvad man kalder for hukommelseseffekten, som med tiden nedsætter batteriernes effektivitet. Litium-ion-batterier har man indtil nu troet var fri for effekten, men den er nu også blevet opdaget i denne type batteri.

Hukommelseseffekten sker, når et batteri ikke oplades eller aflades fuldstændigt, hvilket fører til et lille fald i batteriets spænding. Dette betyder, at batteriet med tiden ikke kan levere den nødvendige spænding for at drive et apparat, hvilket medfører, at beregninger, der ud fra spændingen fortæller hvor opladt batteriet er, bliver meget forkerte.

Effekten er blevet opdaget i materialet litiumjernfosfat, hvis kemiske betegnelse er LiFePO4. Dette materiale er et af de mest almindeligt brugte til den positive elektrode i litium-ion-batterier.

Petr Novak, medopdager af effekten skrev:

Ours is the first study that has specifically looked for a memory effect in lithium-ion batteries. It had simply been assumed that no such effect would arise. […] The effect is in fact tiny: the relative deviation in voltage is just a few parts per thousand. But the key was the idea of looking for it at all.

Under særlige forhold kan hukommelseseffekten undgås ved at vente tilstrækkeligt længe efter en ufuldstændig opladning og en komplet afladning af batteriet.

Flere eksperter og almindelige Samsung-brugere har i forbindelse med annonceringen af det kommende Samsung-flagskib, Galaxy S IV, givet udtryk for, at de godt kunne tænke sig at se et nyt materiale på de nye Samsung-enheder, og dette råd ser Samsung ud til at have taget til sig.

I hvert fald tyder nye rygter på, at den asiatiske elektronikgigant har planer om at anvende aluminium, når firmaet lancerer den næste Galaxy Note-enheder, Galaxy Note III.

Rygterne stammer fra en kilde tæt på begivenhederne i Samsung, og kilden mener altså at vide, at Samsung har planer om et nyt design til deres kommende enheder, og at denne ændring, som de fleste vil mene er i positiv retning, skyldes frygt for konkurrenternes netop lanceres flagskibe, hvoraf specielt HTCs One og Sonys Xperia Z har givet Samsung bange anelser.

Om den kommende Galaxy Note virkelig kommer med en aluminiumsramme vil kun tiden vise, og vi må i mellemtiden tage til takke med rygter, der i øjeblikket går på, at enheden bliver helt anderledes end dens forgængere.

Kriseramte Kodak har gennem en længere periode forsøgt at sælge flere af firmaets afdelinger i håb om at kunne betale de mange kreditorer, som firmaet skylder penge tilbage og undgå konkurs, og nu har firmaet så annonceret, at endnu en afdeling er blevet solgt.

Der er denne gang tale om firmaets afdeling for scannere of dokumenthåndtering, der så snart handlen bliver godkendt bliver overdraget til Brother Industries for en sum af 210 millioner dollars eller 1,2 milliarder danske kroner.

Brother Industries er en af verdens førende producenter af multifunktionsprintere, og købet synes derfor forholdsvis naturligt for firmaet, hvis målgruppe hovedsageligt er større firmaer og koncerner.

Hvornår Brother Industries præcis kan kalde sig ejere af Kodaks afdeling vides ikke, men mange gætter på, at de sidste ting vil være på plads i slutningen af juni i år. Kodak håber med dette, og andre forventede salg af sine aktiver, at kunne gå ud af betalingsstandsning inden årets udgang.

Kodaks ledelse havde følgende at sige til handlen:

Kodak skrev:

We are pleased that under this agreement with Brother, Document Imaging will continue to strengthen its position as a leader of information capture and management solutions for enterprise customers. Our valued customers will receive the highest quality product, world-class customer service and reseller support that have been the hallmarks of our business.

Internet Archive, der blandt mange er bedst kendt for sin Wayback Machine, der arkiverer store dele af internettet, er nu den største samling af software i online-verdenen.

Ud over hjemmesider arkiverer Internet Archive også meget andet, for eksempel bøger, musik, og videoer. Software-arkivet har dog op til nu været mangelfuldt, men det er der blevet rådet bod på.

Jason Scott har nemlig udvidet software-arkivet, som nu er på flere terabytes. Han har har tilføjet software fra eksisterende arkiver så som FTP Site Boneyard, Shareware CD Archive, og TOSEC-arkivet.

Jason Scott skrev:

There is now a fully-accessible, worldwide-reachable, massive-bandwidth and completely unrestricted collection of computer history up right now, in these collections I’ve just mentioned.

Næste skridt, som allerede er påbegyndt, er en udvidelse af arkivet til dokumentation af softwaren. Scott påpeger også, at filernes metadata ikke er tilfredsstillende, da der for eksempel er manglende beskrivelser af dokumentationen, som dermed bare “er der”, men ikke er forklaret. Meget af softwaren befinder sig også inde i andre arkiver så som cd’er, sådan at man skal grave lidt for at finde frem til de mange filer.

På Hawaii er den kommende opførsel af teleskopet Thirty Meter Telescope (TMT) blevet godkendt. Teleskopet kommer til at koste $1,3 milliarder, hvilket svarer til cirka 7,4 milliarder kroner.

Til den pris får teleskopet, som navnet siger, en blændeåbning med en størelse på 30 meter. Dermed bliver teleskopet større end noget nuværende optisk teleskop. Teleskopet vil også kunne se infrarødt lys, og med sin store størrelse vil det kunne indfange lys, der har sin oprindelse for 13 milliarder år siden.

Planlægningen af TMT har været i gang i mere end et årti, men nærmer sig altså nu endelig konstruktionsfasen. Grunden, hvor teleskopet skal ligge, begyndes at klargøres i løbet af i år, så det første spadestik i byggefasen kan finde sted i løbet af april næste år.

Hver dag dør flere mennesker verden over på grund af nyresvigt. Mange af disse mennesker kunne være blevet reddet, hvis en donornyre havde været tilgængelig, hvilket er et af sygehusvæsenets helt store problemer i øjeblikket.

Dette problem ser et hold amerikanske forskere dog ud til at være tæt på at løse, eftersom de netop har fremstillet verdens første kunstige nyreorgan, og selvom der er tale om en rottenyre, er der stadig tale om et større gennembrud, eftersom organet synes fuldt funktionsdygtigt.

Nyren er således blevet opereret ind i en forsøgsrotte, og den har her genoptaget funktionen fra den fjernede nyre, og har renset blod og produceret urin som håbet.

Dog skal det tilføjes, at den kunstigt fremstillede nyre ikke er helt så effektiv, som det naturligt forekommende organ, hvorfor kunstige nyrer ikke kan overtage funktionen, hvis begge naturlige nyrer sætter ud.

Mens der naturligvis er flere ulemper ved at bruge denne kunstige nyre, er der også fordele hvoraf det, at en kunstig nyre kan fremstilles så kroppens immunsystem ikke angriber den, er den mest markante.