Videnskaben nærmer sig måske nu en forklaring, på hvordan livet opstod på Jorden. Man har længe haft konceptet om ursuppen, der er de kemiske byggeklodser, som skal til for at skabe liv, men det står ikke klart, hvordan disse stillestående søer og pytter pludselig startede processen.
Forskning fra University of Leeds kommer dog nu med et bud på, hvordan objekter fra rummet så som meteoritter kan have startet den reaktion, der skabte liv. Forskerne foreslår, at meteoritter der har indeholdt fosfor, kan være landet i varme syrebade, og dermed have startet en reaktion, som minder om den reaktion man finder i alle levende organismer, når de skaber energi ved hjælp af ATP.
Når menneskekroppen nedbryder ATP, bruger den dog et enzym, som er alt for komplekst til, at det kunne have eksisteret tidligt i Jordens historie. Derfor ledte forskerne efter en lignende, men simplere reaktion, der ikke behøver et enzym for at fungere. Da fosfor er en vigtig del af ATP, valgte forskerne derfor at teste teorien om, at en meteorit kan have ramt ned på den dengang meget vulkanaktive Jord.
En del af Sikhote-Alin-meteoritten, som styrtede ned på Jorden i 1947, blev derfor puttet i syre fra et geotermisk område på Island. Efter fire dage blev meteoritstykket taget op, og syren undersøgt. Resultatet var, at der var blevet dannet pyrofosfit, hvilket molekylært minder om pyrofosfat, som er en del af ATP.
Holdet fra University of Leeds mener, at denne pyrofosfit kan have fungeret som en form for ATP for det det tidligste, kemiske liv. Holdet arbejder nu videre med at undersøge præcist hvordan dette kemiske liv kan være videreudviklet til biologisk liv.