mboost-dp1

Kodak

Kodak et skridt tættere på at genopstå

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Kriseramte Kodak har gennem en længere periode forsøgt at sælge flere af firmaets afdelinger i håb om at kunne betale de mange kreditorer, som firmaet skylder penge tilbage og undgå konkurs, og nu har firmaet så annonceret, at endnu en afdeling er blevet solgt.

Der er denne gang tale om firmaets afdeling for scannere of dokumenthåndtering, der så snart handlen bliver godkendt bliver overdraget til Brother Industries for en sum af 210 millioner dollars eller 1,2 milliarder danske kroner.

Brother Industries er en af verdens førende producenter af multifunktionsprintere, og købet synes derfor forholdsvis naturligt for firmaet, hvis målgruppe hovedsageligt er større firmaer og koncerner.

Hvornår Brother Industries præcis kan kalde sig ejere af Kodaks afdeling vides ikke, men mange gætter på, at de sidste ting vil være på plads i slutningen af juni i år. Kodak håber med dette, og andre forventede salg af sine aktiver, at kunne gå ud af betalingsstandsning inden årets udgang.

Kodaks ledelse havde følgende at sige til handlen:

Kodak skrev:
We are pleased that under this agreement with Brother, Document Imaging will continue to strengthen its position as a leader of information capture and management solutions for enterprise customers. Our valued customers will receive the highest quality product, world-class customer service and reseller support that have been the hallmarks of our business.





Gå til bund
Gravatar #1 - Kian
16. apr. 2013 08:01
Jeg spørger muligvis dumt, men: hvad kan Kodak i dagens verden?
Kamera med filmrulle?
Burde de, hvis de stadig vil satse på kameraer, ikke prøve at gå over til digitalkamera og evt prøve med professionel konsumer/digital spejlreflekskamera. Sony er fx lige hoppet ind i kampen.
Gravatar #2 - syska
16. apr. 2013 08:27
Kian (1) skrev:
Jeg spørger muligvis dumt, men: hvad kan Kodak i dagens verden?
Kamera med filmrulle?
Burde de, hvis de stadig vil satse på kameraer, ikke prøve at gå over til digitalkamera og evt prøve med professionel konsumer/digital spejlreflekskamera. Sony er fx lige hoppet ind i kampen.


De har vist også et shitload af patenter. Derudover har de sikkert også en masse "know how", som de andre kan gøre brug af. Hvad de mangler er nok som du siger et produkt kunderne vil købe. Derfor er det nok meget klogt de sælger.
Gravatar #3 - Isendk
16. apr. 2013 08:28
Kian (1) skrev:
Jeg spørger muligvis dumt, men: hvad kan Kodak i dagens verden?

Kodak opfandt digitalkameraet i 1975

Kamera med filmrulle?

Tror det eller ej - Det bruges stadig, men lur mig, om ikke Kodak har andre forretningsområder


Burde de, hvis de stadig vil satse på kameraer, ikke prøve at gå over til digitalkamera og evt prøve med professionel konsumer/digital spejlreflekskamera. Sony er fx lige hoppet ind i kampen.

Hvordan definere du "lige"? Sony købte og overtog Konica Minolta i 2006

Tjaaa... Og et eller andet må de trods alt kunne, når nu Brother påtænker at købe dele af deres forretning.
Gravatar #4 - Jackiass
16. apr. 2013 08:36
Jeg tror Kodak stadig ville have en chance i filmfotografiens verden. Der er stadig mange der bruger film, går tilbage til film eller starter ud med digitalt for så at søge over til film. Det er jo super hipt lige nu. De fleste husker også stadig udtrykket "Et Kodak moment". Hvis de satte alt på det ene bræt (og evt. polaroid)?
Gravatar #5 - amelsen
16. apr. 2013 09:42
Kodak udvikler stadig nogle af verdens bedste CCD chips... hvis ikke _DE_ bedste...

Specielt i forbindelse med astro-fotografering, der vil langt de fleste anerkende Kodak som et top-mærke...

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login