mboost-dp1

8BitDo

Ny adapter muliggør brug af trådløse controllere med Playstation Classic

- Via The Verge -

8BitDo har lavet en adapter, der gør det muligt at bruge en masse forskellige, trådløse controllere med Playstation Classic.

En af flere kritik-punkter fra anmelderne er, at controllerne til Playstation Classic har alt for korte ledninger. Det problem vil 8BitDo løse.

Ligesom de har gjort det før med NES og SNES Classic, så har 8BitDo nemlig lavet en adapter, der lader dig bruge en række forskellige trådløse controllere sammen med den nye mini-Playstation.

Man kan blandt andet bruge trådløse PS4-, PS3-, Xbox One-, Wii U- og Nintendo Switch-controllere.

Adapteren har en amerikansk pris på 19,99 dollars og den kommer på markedet den 31. december. Læs mere på 8BitDos hjemmeside.

Vivo

Bekræftet: Vivo Nex 2 har dobbelt-skærm og 3D-scanner

-

Vivo har bekræftet lækket af deres Nex 2. Den har en dobbelt-skærm, en ‘time-of-flight’-3D-scanner og en LED-ring med forskellige funktioner.

Et nyligt læk afslørede Vivo Nex 2, men nu afslører Vivo selv deres nye flagskib med yderligere detaljer. (mere…)

Pxhere

Kina forbyder salg af iPhone-modeller grundet sag mellem Qualcomm og Apple

- , indsendt af arne_v

De fleste iPhone-modeller må ikke sælges mere i Kina, har en domstol i landet bestemt.

Midt i en handelskrig mellem Kina og USA har en kinesisk domstol forbudt salget af de fleste iPhone-modeller. Det gør domstolen på grund af en patent-sag mellem Apple og Qualcomm, hvor sidstnævnte ønskede at stoppe iPhone-salget i landet.

Det skriver CNN.

Forbuddet gælder iPhone 6S, iPhone 6S Plus, iPhone 7, iPhone 7 Plus, iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X. Forbuddet gælder ikke de nyere iPhone XS, XS Max og XR, da de telefoner ikke var tilgængelige, da Qualcomm lagde sag an.

Patenterne som Apple, ifølge domstolen, overtræder, gør det muligt at redigere og gøre billeder større på en telefon og håndtere apps med en touch-skærm.

De pågældende iPhone-modeller sælges tilsyneladende stadig af Apple i Kina, hvorfor Qualcomm udtaler, at de har tænkt sig at få forbuddet håndhævet.

Samsung

Ny Galaxy A8S er Samsungs første telefon uden minijack: Har også kamera-hul

- Via The Verge -

Galaxy A8S er blandt de første telefoner med kamera-hul i stedet for notch og er samtidig Samsungs første smartphone uden minijack-port.

Ligesom Huaweis Honor View 20, så har Samsungs Galaxy A8S forbigået notchen til fordel for, hvad der tegner sig til at være den nye trend, nemlig en hul-udskæring i skærmen til front-kameraet.

Galaxy A8S er samtidig den første telefon fra Samsung uden en minijack-port til lyd. (mere…)

Sony Interactive Entertainment LLC

Playstation Classic-fejl gør den nem at hacke

-

Sløset krypterings-arbejde betyder, at Playstation Classic allerede er blevet hacket, så den kan køre andre spil end de 20, der er pre-loadet.

Den anmelder-kritiserede Playstation Classic har kun været ude i lidt over en uge, men allerede nu har nogle fundet ud, hvordan man hacker den, så den kan køre andre spil end de 20, som mini-konsollen kommer med. (mere…)

Google

Google vil fjerne køns-bias fra Translate

- Via engadget -

Google tager endnu et skridt mod mindre diskrimerende AI-teknologi.

I slutningen af november kom det frem, at Google ville fjerne køns-stedord fra deres ‘Smart Compose’-funktion i Gmail. Nu gør selskabet noget lignende med deres populære Google Oversæt-tjeneste.

Google skriver, at når der hersker tvivl, om et ord skal oversættes til et mandligt eller kvindeligt ord, så vil man fremover få to oversættelses-muligheder i Google Translate.

Førhen fik man kun én oversættelse lige meget hvad. Samtidig har Google Translate haft lært fra eksisterende oversættelser, hvilket har resulteret i køns-skævheder, hvor at ord som “stærk” og “læge” forbindes med han-køn og “sygeplejerske” og “smuk” forbindes med hun-køn.

Dette vil altså ikke være tilfældet mere, men dette gør sig dog indtil videre kun gældende, når man oversætter fra engelsk til fransk, italiensk eller spansk.

Google er på vej til at tilføje ændringen til andre sprog, og selskabet vil også tage ikke-binære køn med i deres overvejelser i fremtiden.

Beddit

Apple udgiver ny søvn-tracker

- Via CNET -

Apple har lanceret en ny Beddit søvn-tracker, som man kan lægge under sit senge-lagen.

Apple købte det finske selskab Beddit i 2017, og nu kan man finde en ny Beddit søvn-tracker på Apples hjemmeside.

Beddit 3.5 Sleep Monitor hedder den. Denne tracker er to mm tyk og kan måle, hvor længe man sover, ens vejrtrækning, ens puls og ens snorken – samt fugtigheden og temperaturen i rummet.

Den åbenlyse fordel ved denne tracker er, at man ikke behøver have et armbånd eller et smartwatch på.

Dog kan Beddit-trackeren forbindes til både ens iPhone eller Apple Watch, hvilket blandt andet gør, at man kan få notifikationer med ens søvnstatistik og blive mindet om, når det er sengetid.

Beddit 3.5 Sleep Monitor har en amerikansk pris på 150 dollars.

Tesla

Tesla tester nye selvkørende funktioner: Skal klare lyskryds og rundkørsler

-

Tesla er på vej med nye selvkørende funktioner, der lader bilen klare lyskryds, stopskilte og rundkørsler selv.

Teslas biler er ikke selvkørende, men de har flere funktioner, der lader bilen tage over for en i bestemte situationer. Nu er der flere funktioner på vej. (mere…)

huawei

Huawei afslører også telefon med 48 MP-kamera: Har hul i stedet for notch

- Via engadget -

Huawei har afsløret den nye Honor View 20, der både er en af de første med et 48 MP-kamera og med et kamera-hul i skærmen i stedet for en notch.

Huawei er på vej med en efterfølger til ‘mid-range’-telefonen Honor view 10 fra tidligere i år. Honor View 20 lader dog ikke til at være ‘mid-range’ længere. (mere…)

Mozilla

Mozilla kritiserer Microsofts Chromium-baserede Edge-browser

- Via engadget -

Mozillas chef siger, at Microsoft giver mere kontrol over internettet til Google med deres nye Chromium Edge-browser.

Microsoft har bekræftet, at de laver en ny version af deres Edge-browser, der vil være baseret på Chromium-basen ligesom Google Chrome. Denne beslutning er Mozilla-chefen Chris Beard ikke glad for.

Beard skriver i et Mozilla-blogindlæg, at beslutningen betyder, at Microsoft giver endnu mere magt over internettet til Google.

Chefen sammenligner denne situation med tiden i starten af det nye årtusind, hvor Microsoft havde monopol med deres browser. Historien kunne nemt gentage sig med Google og Chromium.

Hvis Chromium får en stor nok markedsandel, så vil det være mindre nødvendigt for selskaber og udviklere, at deres tjenester og hjemmesider virker med andet end Chromium, fortæller Beard.

Firefox kører på Mozillas egen open-source-software med navnet Quantum Gecko.