mboost-dp1

qualcomm

Qualcomm afslører ny Snapdragon-chip til Windows-laptops

-

Qualcomms Snapdragon 8cx kan erstatte blandt andet Intels chips i nye laptops.

Qualcomms Snapdragon 850 har indtil nu været processoren, der gav kræfter til Windows ARM-laptops. Nu er producenten klar med en ny chip til ‘2-i-1’-laptops og laptops, der altid er tændt – ligesom en smartphone.

Snapdragon 8cx er navnet, og det er den største processor, som Qualcomm nogensinde har lavet, og den har både den kraftigste CPU og GPU fra selskabet. Samtidig siger Qualcomm, at det er den første 7 nm-chip til PC. (mere…)

Newz

Den danske efterretningstjeneste tager britiske advarsler om Huawei seriøst

- Via DR - , indsendt af Ufomekaniker

Den britiske efterretningstjeneste, MI6, advarer mod at samarbejde med Huawei. Det tager danske efterretningstjeneste seriøst.

Huawei er en af de primære aktører, når det kommer til etableringen af TDC’s 5G-netværk i Danmark, men efter advarsler fra den britiske efterretningstjeneste vil Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) muligvis undersøge sagen. (mere…)

Wikimedia

Microsoft bekræfter Chromium-baseret Edge-browser: Kommer også til Macs

- Via The Verge -

Microsoft har bekræftet nylige rygter. Edge bliver lavet om med Chromium og kommer også til Macbooks.

Nylige rygter lød, at Microsoft ville erstatte deres Edge-browser med et Chromium-baseret alternativ. Dette bekræfter Microsoft nu – delvist.

Der er nemlig ikke tale om et decideret alternativ, men en ny version af Edge, der er baseret på Chromium, som er open-source-basen bag Googles Chrome-browser.

Denne nye Edge-browser kommer både til Windows 7, Windows 8, Windows 10 og Mac.

Microsoft beholder altså Edge-navnet sammen med det overordnede design i browseren.

Microsoft laver ændringen, for at deres browser kan stemme mere overens med andre moderne browsere, samtidig med at browseren vil få hurtigere opdateringer, når Chromium-basen bliver opgraderet.

huawei

Huawei-app hjælper døve børn med at lære at læse

- Via engadget -

En ny app fra Huawei bruger AI til at hjælpe døve børn med at lære at læse. 

Mange døve børn har forældre med hørelsen intakt, der derfor ikke altid kan tegnsprog. Blandt andet derfor har Huawei lavet appen StorySign, der bruger AI til at hjælpe døve børn med at øve læsningen.

Appen fungerer ved, at man peger ens telefon-kamera mod bestemte børnebøger, og så oversætter appen ordene på siden til tegnsprog med hjælp fra en animeret figur.

Der er dog et begrænset udvalg af børnebøger, som appen fungerer med. Hvert af de 10 tegnsprog, som appen understøtter, har én børnebog, som fungerer med den nye app.

Appen fungerer også med Android-telefoner, der ikke er lavet af Huawei, og kan hentes gratis på Google Play. Dog understøtter appen endnu ikke dansk tegnsprog.

Nokia

HMD lancerer Nokia 8.1: Er billig og har Android Pie

-

Den nye Nokia 8.1 giver billig adgang til Android Pie, et dobbelt-kamera og en Full HD+-skærm med HDR10.

HMD er klar med en ny Android One-telefon, ligesom de har gjort det før med Nokia 7.1.

Nu lancerer de Nokia 8.1, der har ren Android, og som derfor også kommer med Android Pie. (mere…)

Newz

Newz-holdet relancerer spil-sitet Railgun.dk

-

Nørderne her på Newz.dk udvider nu nørderierne til gaming og e-sport. 

Det er med glæde, at holdet bag Newz kan annoncere, at vi relancerer spil-sitet Railgun.dk.

På Railgun vil vi bringe og dele seriøse, sjove og hurtige nyheder fra den store spil-verden.

Hvis man har lyst til at følge Railgun, kan det ske på Facebook eller direkte via Railgun.dk.

Game on!

Xiaomi

Xiaomi teaser telefon med 48 megapixel-kamera: Bliver måske første i verden

- Via engadget -

Xiaomi er på vej med en 48 megapixel-telefon – måske som de første i verden.

Sony og Samsung har tidligere på året afsløret 48 MP-billedsensorer, der altså slår Nokia-rekorden med 41 MP, men de har endnu ikke udgivet en telefon med teknologien. Det kan blive Xiaomi, der udgiver sådan en telefon.

Xiaomi-chefen, Lin Bin, har nemlig delt et billede på det kinesiske sociale medie Weibo, hvor man ser hjørnet af en telefon, hvorpå der står “48MP Camera”.

Bin kommer ikke med mange detaljer om telefonen, men skriver dog, at den bliver lanceret i januar.

Det er ikke usandsynligt, at Xiaomis telefon har enten Sony eller Samsungs 48 MP-billedsensorer, der hedder henholdsvis IMX586 og ISOCELL Bright GM1.

Wikimedia

Apple Music kommer også til Android-tablets

-

Apple lancerer deres musik-tjeneste på endnu en type enhed, der ikke er lavet af Apple.

Apple Music er på vej til Amazons smart-højtalere, selvom Apple selv laver en smart-højtaler. Nu viser det sig, at ejere af Android-tablets også får mulighed for at bruge Apple Music.

9To5Mac har opdaget, at den seneste beta-version af Apple Music understøtter Android-tablets, hvilket betyder, at tjenesten vil være optimeret til denne slags større Android-enheder.

Det vides dog ikke, hvornår Apple Music bliver tilgængeligt for alle ejere af en Android-tablet.

Apple Music findes allerede på Android-telefoner.

Samsung

Samsung bruger DSLR-foto til at reklamere for smartphone-kamera

- Via The Verge -

Samsung er blevet taget i at bruge et billede, taget med et DSLR-kamera, til at reklamere for kameraet på en smartphone.

En fotograf har opdaget, at Samsung har brugt et foto, som hun har taget med et DSLR-kamera, til at reklamere for deres Galaxy A8 Star-telefon – som man kan se på denne Samsung-side.

Fotografen, Dunja Djudjic, opdagede at nogle havde købt rettighederne til at bruge hendes billede via siden EyeEM. Da hun skulle se, hvor billedet var blevet brugt henne, opdagede hun, at det var Samsung, der havde købt lov til at bruge billedet.

Telefonen, der har et 24 MP front-kamera og et dobbelt-kamera på bagsiden med 16 og 24 MP, tager næppe ligeså gode billeder som et DSLR-kamera, og selvom der ikke direkte står, at billederne er taget med telefonen, så insinueres det kraftigt.

Samsung er før blevet taget i at snyde på samme måde, og det samme blev Huawei tilbage i august – læs mere her.

Microsoft

Windows Lite: Microsoft siges at være på vej med endnu en Chrome OS-konkurrent

-

Selvom de allerede har Windows 10 S, er Microsoft tilsyneladende på vej med endnu en konkurrent til Googles Chrome OS.

Googles Chromium-baserede styresystem er et mere simpelt styresystem til dem, der primært skal bruge deres laptop til at skrive, streame film og surfe nettet.

Dette har Microsoft forsøgt at efterligne sidste år med Windows 10 S. Nu prøver de tilsyneladende på ny med det nye styresystem med navnet Lite, skriver Petri baseret på insider-viden.

Windows 10 Lite – eller bare Lite, som det hedder i den nuværende form – vil, ifølge Petri, formentlig ikke bruge Microsofts Windows-branding og vil i stedet få et andet navn.

Lite vil, i modsætning til almindelig Windows 10, kun kunne køre Universal Windows Platform (UWP) apps og Progressive Web Apps (PWA).

Fordelene ved dette er, at styresystemet vil være mindre krævende, at computeren kan starte hurtigt op og at den vil kunne være forbundet til nettet hele tiden – ligesom en smartphone.

Petri forventer, at det nye styresystem vil blive afsløret ved Microsoft Build-konferencen, der bliver afholdt i maj 2019.