mboost-dp1

HMD Global

HMD lancerer Nokia 7.1 med ren Android og HDR-skærm til budget-pris

-

HMD er på vej med en ny, relativt billig Nokia-telefon med ren Android og en skærm, der understøtter HDR-billeder.

Finske HMD Global lancerer Nokia 7.1 til 299 euro, der både har ren Android, dobbeltkamera og en skærm med notch, som understøtter HDR.

Der er tale om en Android One-telefon, hvilket betyder det er ren Android, der blandt andet sikrer telefonen nye opdateringer hurtigt i de næste tre år.

Skærmen på 5,84 tommer og med en opløsning på 2.280 x 1.080 er den første med såkaldt ‘PureDisplay’-teknologi, der understøtter HDR 10 og som kan konvertere almindelige SDR-billeder til HDR.

Derudover har Nokia 7.1 en ‘mid-range’ Snapdragon 636-processor, 3 eller 4 GB RAM, et 12 og 5 MP dobbeltkamera på bagsiden med Zeiss-optik, et 3.060 mAh-batteri og ikke mindst et 3.5 mm jackstik.

Prisen er omkring 300 euro i Europa når den lander senere på måneden, hvorfor den formentlig vil komme til at koste mellem 2.500 og 3.000 kroner.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
15. okt. 2018 08:21
Nokia notch, et tu Nokia?
Gravatar #2 - Ufomekaniker
15. okt. 2018 08:27
Konvertere SDR billeder til HDR? Det må være en form for tilpasning, for man kan jo ikke hive flere infos ud af billedet til farver end hvad der i forvejen er.

Mit TV har noget der hedder HDRpro hvor den kører billedet igennem et farvefilter, så man bildes ind at det er HDR. Det ser da osse pænt ud. Bevares. Men det er jo ikke en konvertering som sådan. Det er bare efterjustering eller tilpasning.
Gravatar #3 - Dreadnought
15. okt. 2018 09:25
Hver gang jeg ser et kamera der stikker ud af bagsiden på en telefon, så ryster jeg på hovedet. Hvorfor ikke brug et tykkere batteri, så telefonen er flad på bagsiden? I sær når den kun er udstyret med 3000mAh.
Gravatar #4 - CBM
15. okt. 2018 10:52
Dreadnought (3) skrev:
Hver gang jeg ser et kamera der stikker ud af bagsiden på en telefon, så ryster jeg på hovedet. Hvorfor ikke brug et tykkere batteri, så telefonen er flad på bagsiden? I sær når den kun er udstyret med 3000mAh.

100% enig.

Når kameraet stikker ud så er batteriet mindre end det kunne være uden at tykkelsen er mindre plus kameraet er i fare fordi det stikker ud
Gravatar #5 - GrillBiller
16. okt. 2018 05:14
Og stadig ikke QI ...
Det burde være standard i en telefon i år 2018.
Det er stortset derfor jeg stadig bruger min lumia 950xl ds
Der er ikke en ordentlig værdig afløser for den...
Gravatar #6 - CBM
16. okt. 2018 06:13
GrillBiller (5) skrev:
Og stadig ikke QI ...
Det burde være standard i en telefon i år 2018.
Det er stortset derfor jeg stadig bruger min lumia 950xl ds
Der er ikke en ordentlig værdig afløser for den...

Ja det er lidt underligt at der stadig er mange telefoner uden. Det er ved at være en gammel teknologi efterhånden.

Selv min gamle Samsung Galaxy S3 kunne få QI via et OEM bagcover

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login