mboost-dp1

qualcomm

Qualcomm afslører ny Snapdragon-chip til Windows-laptops

-

Qualcomms Snapdragon 8cx kan erstatte blandt andet Intels chips i nye laptops.

Qualcomms Snapdragon 850 har indtil nu været processoren, der gav kræfter til Windows ARM-laptops. Nu er producenten klar med en ny chip til ‘2-i-1’-laptops og laptops, der altid er tændt – ligesom en smartphone.

Snapdragon 8cx er navnet, og det er den største processor, som Qualcomm nogensinde har lavet, og den har både den kraftigste CPU og GPU fra selskabet. Samtidig siger Qualcomm, at det er den første 7 nm-chip til PC.

Chippens Adreno 680 Extreme-GPU er dobbelt så hurtig som GPU’en i Snapdragon 850-chippen og er samtidig 60 procent mere strømeffektiv.

Qualcomm hævder selv, ifølge The Verge, at ydeevnen på en Snapdragon 8cx er sammenlignelig med en Intel U-serie-processor på 15 watt, men Snapdragon-chippen kræver kun 7 watt.

Snapdragon 8cx understøtter op til 16 GB LPDDR4x RAM og hurtige NVMe SSD’er. Samtidig har den Qualcomms nye X24 LTE-modem, der understøtter datahastigheder op til 2 Gbps.

Batterilevetiden på en bærbar med en Snapdragon 8cx-processor vil være sammenlignelig med en Snapdragon 850, hvilket er godt.

Qualcomm regner med, at de første bærbarer med 8cx-chippen vil udkomme i anden halvdel af 2019.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
10. dec. 2018 13:42
det er stadig en ARM chip og det betyder vel at man skal køre windows 10 lite aka windows S aka windows RT aka ?

MS VIL bare ikke give op mht.
* en stripped down winsows 10?
* EDGE/IE
* mobil

vil dog medgive at Google ikke vil give op mht. deres FB alternativer
Gravatar #2 - bobolobo
14. dec. 2018 08:29
Ville være en fantastisk chip til en chromebook :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login