mboost-dp1

Samsung

Ny Galaxy A8S er Samsungs første telefon uden minijack: Har også kamera-hul

- Via The Verge -

Galaxy A8S er blandt de første telefoner med kamera-hul i stedet for notch og er samtidig Samsungs første smartphone uden minijack-port.

Ligesom Huaweis Honor View 20, så har Samsungs Galaxy A8S forbigået notchen til fordel for, hvad der tegner sig til at være den nye trend, nemlig en hul-udskæring i skærmen til front-kameraet.

Galaxy A8S er samtidig den første telefon fra Samsung uden en minijack-port til lyd.

Samsung har ellers længe været imod at fjerne lydstikket og har samtidig skiltet med den intakte minijack-port i reklamemateriale til deres seneste topmodeller.

Dog lader det ikke til, at Samsung er klar til at fjerne lydstikket fra deres kommende topmodel, Galaxy S10, hvis man skal tro på nedenstående video fra den kendte Twitter-tipster Ice Universe.

Andre specs på Galaxy A8S inkluderer en Snapdragon 710-processor, valget mellem 6 eller 8 GB RAM, 128 GB lagerplads, et triple-kamera på bagsiden og et 24 MP-kamera på forsiden i hul-udskæringen.

Det vides endnu ikke, om Huawei eller Samsung får æren at have den første telefon med et kamera-hul, da både Honor View 20 og Galaxy A8S er sat til at ramme det kinesiske marked i januar, imens vi må vente længere i resten af verden.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
12. dec. 2018 07:07
Som jeg sagde... en trend...

og nu har den udviklet sig til at de åbenbart er okay at bore HUL i skærmen blot for at placere et selfie kamera! *DYBT SUK*

og naturligvis har den heller ikke minijack


jeg har en ide til den næste evolution af denne trend:

flere huller hjørnerne til 2 eller 4 selfie kameraer (selfie kameraer skal vel også være med i klubben?)

OG
et stort hul midt i telefonen som går hele vejen igennem telefonen...

Så kan man lave nogle telefon holdere til det hul sådan at de bliver mere besværlige at placere i en bil og at man har et dejligt generende hul midt i skærmen!

Gravatar #2 - Nicoleet
12. dec. 2018 07:12
Samsung bruger sine mid-range telefoner til at teste markedet for ændringer, inden de laver en større ændring på sine flagship-modeller.
Gravatar #3 - CBM
12. dec. 2018 07:14
#2: de plejer nu ellers ikke at være blege for at "teste markedet for ændringer" på deres såkaldte "flagskibe"

Gravatar #4 - Athinira
12. dec. 2018 08:01
CBM (3) skrev:
#2: de plejer nu ellers ikke at være blege for at "teste markedet for ændringer" på deres såkaldte "flagskibe"

Har du komplet overset de nyheder der har været her på sitet om at det at teste nye features på mid-range-modellerne er deres nye politik?
Gravatar #5 - CBM
12. dec. 2018 08:08
Athinira (4) skrev:
CBM (3) skrev:
#2: de plejer nu ellers ikke at være blege for at "teste markedet for ændringer" på deres såkaldte "flagskibe"

Har du komplet overset de nyheder der har været her på sitet om at det at teste nye features på mid-range-modellerne er deres nye politik?

Nej, men jeg er temmelig sikker på deres flagskibe også får dette hul i skærmen. Men vi må se om jeg får ret.

Selv om det kommer til en midrange nu for at "teste markedet", så tror jeg stadig på at det kommer i deres flagskibe, hvis bare der er en anelse salg i a8s...

Derved ender de med også at "teste markedet" med deres flagskibs modeller
Gravatar #6 - ToFFo
12. dec. 2018 08:28
#1 - Det Samsung som vi kender, og Samsung Kina er meget forskellige. Samsung laver mange mobiler, som vi slet ikke kommer i nærheden af, herovre i vesten. Det samme gælder A8S, som med al sandsynlighed ikke kommer til europa overhovedet.

Hvis du gerne vil følge med i leaks, rygter og så videre, fra en no-bullshit youtuber, som samler de seneste leaks og facts, samt har styr på hvad der tidligere er sket, så følg TechTalkTV på Youtube. Han ved hvem man kan regne med når man taler leaks.

TAG TITLEN MED EN MASSE SALT - Leaks har bekræftet 3,5mm jack i S10. Men igen det er leaks. Dog tror jeg S10 kommer med jack.


Gravatar #7 - larsp
12. dec. 2018 09:52
Galaxy A8S ser egentlig meget fræk ud uden edgeskærmen. Men så slagter de mini-jack på lige den model. Hallelujah. Galaxy ABS...
Gravatar #8 - nwinther
12. dec. 2018 13:03
CBM (5) skrev:

Selv om det kommer til en midrange nu for at "teste markedet", så tror jeg stadig på at det kommer i deres flagskibe, hvis bare der er en anelse salg i a8s...

Derved ender de med også at "teste markedet" med deres flagskibs modeller


Øh, nej. Hvis de har en politik om at teste gennem deres mid-range modeller, og der så er salg i dem, og featuren så kommer i flagskibene, så er det jo testet.

Hvis det så viser sig, at der IKKE er salg i løsningen i flagskibet, så er det fordi testen med mid-range viste sig ikke at trænge over i flagskibsegmentet - ikke udtryk for en test.

Samsungs politik giver sådan set fin mening. At en "smutter" er mere tilgivelig på en telefon til 2k, fremfor en til 10k.
Gravatar #9 - CBM
12. dec. 2018 13:06
#8: det giver vel mening... jeg ville bare ønske de kunne finde nogle mere fornuftige ting at teste..

men som Toffo skriver, så slipper vi nok for den her i vesten.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login