mboost-dp1

unknown

Google maps nu til mobile enheder

- , redigeret af ZOPTIKEREN

Google har i dag gjort deres populære kortservice tilgængelig for mobile brugere.
Kortservicen vil gøre det muligt for folk at hente kort over deres position, finde vej, samt i USA få råd om restauranter i området. I USA skulle det ligeledes være muligt at hente information om traffiksituationen i området.

Ifølge listen over kompatible enheder ser det ud til at langt de fleste moderne telefoner er understøttet.

No Thumbnail

Nokia frigiver N73 og N93

- , redigeret af Net_Srak

Nokia har frigivet deres nye “multimediecomputere” N73 og N93.

Både N73 og N93 er mobiltelefoner med 2,4″ QVGA skærme og har 3,2 megapixel kameraer med Zeiss-linser.
Den store model, N93, har 3x optisk zoom og kan optage MPEG-4 VGA video i op til 30 fps. N93 har desuden indbygget Wifi med UPnP funktionalitet.

Pressemeddelser for de to “multimediecomputere” kan læses her for N73 og her for N93.

No Thumbnail

Udvikling af hydrogenopbevarende materiale

- Via Virginia Commonwealth Universitet - , redigeret af Net_Srak

Forskere ved Virginia Commonwealth Universitet, har teoretisk arbejdet med hydrogenlagring og har udtænkt en lithium-belagt fullerene som et godt materiale.

Buckminsterfullerenen (C60) kan belægges med 12 litiumatomer, som hver især kan binde til 5 hydrogenatomer. Det giver i alt 60 hydrogenatomer pr. molekyle.

Det nye teoretiske materiale har en vægtmæssig energidensitet på 13 % og en volumen energidensitet på det dobbelt af flydende hydrogen. Det er mere end mindstekravene stillet af industrien til rentable hydrogenopbevarende materialer.

Forskerne arbejder nu på at omsætte teori til praksis, så de kan bevise teorien og ud fra dette, finde metoder til at masseproducere materialet.

Microsoft

Microsofts portable medieafspiller døbes

- , redigeret af Pernicious

Hjemmesiden Engadget, er blevet kontaktet at Chris Stephenson fra Microsofts marketingsafdeling, der har oplyst hvad firmaets serie af portable medieafspillere kommer til at hedde, indtil nu har de været kendt under udviklingsnavnet Argo. Det nye navn bliver “Zune”.

Zune vil komme til at bestå af både hardware og software produkter. I første omgang skulle der komme en portabel videoafspiller og eventuelt også en håndholdt enhed til spil.

AMD

Kraftige prisfald for AMD processorer

- Via AMD - , redigeret af Pernicious

Som forventet, har AMD i dag nedsat priserne for sine processorer meget markant. Det sker som svar på Intels kommende Core 2 Duo processorer.

Prisfaldet er nødvendigt for AMD, for at kunne have den bedste pris kontra performance, eftersom Intels nye processorer, slår AMD’s i snart sagt alle discipliner ydelsesmæssigt.

Der er tale om prisfald på op mod 60%, hvor specielt de hurtigste processorer ser de største prisfald. En undtagelse er dog FX serien, der ikke falder markant meget i pris, set i forhold til de andre.

No Thumbnail

De to Skype-stiftere på banen igen

- Via BusinessWeek - , redigeret af Acro

Danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström er nu igen igang med et nyt projekt, og de vil denne gang fremstille et program til deling af film- og tv-klip via internettet.

Det nye projekt går under navnet “The Venice Project”. Programmet skulle være baseret på den samme fildelingsidé som Kazaa, som de to også har programmeret.

Ifølge BusinessWeek.com har de to allerede samlet en række top softwareudviklere rundt omkring i verden og er efter sigende igang med at forhandle forskellige TV-netværk.

No Thumbnail

Astronaut reddet af kuglepen – og ser UFO

- Via Mirror.co.uk - , redigeret af Acro

Neil Armstrong og Buzz Aldrin havde ikke kunne forlade månen, hvis det ikke lige havde været for en kuglepen, viser nyt materiale om månelandingen i 1969.

En kontakt var ved et uheld blevet kappet af et kontrolpanel i månelandingsfartøjet – sandsynligvis af en uvidende astronaut i en rumdragt. Buzz Aldrin var dog kvik og løste problemet ved at lade kontakten erstatte med en kuglepen.

Om der er tale om en 30 års forsinkelse af en retfærdiggørelse af NASAs omkostninger i forbindelse med udviklingen af kuglepenne til rumprogrammet vides ikke.

Astronauterne på Apollo 11 mener desuden, at de på deres tur observerede en UFO.

unknown

Et fly som kan printes

- Via New Scientist - Technology - , redigeret af Acro

Et nyt førerløst fly (UAV), The Polecat (ilderen), blev fremvist på Farnborough Air Show (England), og i modsætning til traditionelle fly er The Polecat blevet udprintet.

The Polecat er udviklet på Lockheed Martin´s super hemmelige “Skunk Works” i Palmdale (Californien, USA). Det er en 28 meter lang vinge, der vejer 4 ton og den er fremstillet for at afprøve nye billigere produktionsmetoder.

Printningen skete ved 3D rapid prototyping også kendt som 3D printning, som “Skunk Works” tror kan reducere omkostningerne, hvilket er nødvendigt da ubemandede fly styrter oftere end bemandede fly. Med den nye fremstillingsteknik tog det kun 18 måneder at fremstille flyet.

“Skunk Works” er også kendt fra fremstillingen er de kendte fly SR-71 og F-117 og står bag fremstillingen af den nye F-35.

unknown

Sony med 2 nye videokameraer

- Via DailyTech - , redigeret af Acro

Sony har nu introduceret to nye videokameraer. Der er tale om HDR-UX1 og HDR-SR1, der begge to kan optage i 1080i og Dolby Digital 5.1 surround sound.

På HDR-UX1 kameraet er det muligt at optage direkte ned på 3″ dvd’er, imens HDR-SR1 optager ned på en 30 GB indbygget harddisk.

Sonys HDR-UX1 vil koste ca. $1.400, når den kommer i handlen engang i septemper, mens HDR-SR1 udkommer engang i oktober til en ca. pris på $1.500.

unknown

Microsoft sætter fokus på det frie valg

- Via Microsoft - , redigeret af Acro

Ovenpå bøden fra EU Kommissionen og et formindsket overskud i fjerde kvartal 2005 på 24 % har Microsoft udviklet 12 principper, der fremover skal tegne firmaets holdning til Windows-produkterne på desktopmarkedet.

Fremover lover Microsoft bl.a., at forbrugere og producenter frit kan ændre alle standardvalg af programmer, at man får mulighed for at fjerne nøglefeatures, der ellers normalt opfattes som en del af Windows, og at man kan installere den software man vil.

De tolv principper kan læses på Microsofts websted.

Erklæringen kædes sammen med et ønske om at minimere antallet af monopolsager.