mboost-dp1

sxc.hu - a_Roman

Overvågning giver stor vækst i mobilabonnementer

- Via Ingeniøren - , redigeret af Pernicious

Overvågning vha. GSM-moduler har i løbet af få år skabt en stor vækst i salget af mobilabonnementer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation. Benyttelsen af GSM-moduler bliver primært brugt til aflæsning af el- og vandmålere samt alarmer og flådestyring (primært transportvirksomheder).

Tidligere har udviklerne af disse produkter været nødsaget til at købe et fuldt mobilabonnement, hvis de vil gøre brug af en løsning med et GSM-modul, hvilket satte en bremse på forbruget af denne type kommunikation. I dag har teleselskaberne oprettet særlige abonnementer til M2M-kommunikation, da datatrafikken for hver overvågningsenhed typisk er meget begrænset (ca. én daglig kommunikation eller færre), og det har gjort denne løsning mere attraktiv. Udviklingen har desuden sænket omkostningerne forbundet med udviklingen af et GSM-modul.

Antallet af M2M-abonnementer steg fra 143.000 i 2007 til 470.000 i 2009, og det forventes, at der p.t. er over en halv million M2M-abonnementer.

Google

Google intensiverer jagten på socialt netværk

- Via Computerworld - , redigeret af Pernicious

Der bliver pustet lidt til ilden på historien om Googles forsøg på at skabe et alternativ til Facebook. Det sker i form af Googles opkøb af en mindre virksomhed ved navn Angstro. Angstro har specialiseret sig i at udvikle tjenester, der supplerer de dominerende social-networking-tjenester som Facebook, Twitter, LinkedIn m.fl. Blandt andet har de tjenester, der tilbyder at holde øje med venners aktiviteter på nettet i form af f.eks. blogindlæg.

Opkøbet af Angstro er det fjerde opkøb, Google har foretaget i august, som tilsyneladende har relevans til social-networking. De andre tre opkøb vedrører spil-udviklerne Slide, der har fokus på sociale netværk, Jambool som bruges til at administrere online betaling af virtuelle varer solgt i spil og på sociale netværksider samt en virtuel shop-motor i form af Like.com.

Der har i et stykke tid gået rygter om, at Google vil lancere en konkurrent til Facebook i form af Google Me, og analytikere spekulerer i, at en sådan tjeneste vil have fokus er på online-spil.

Google

Google Chrome får også GPU-acceleration

- Via Conceivably Tech - , redigeret af Pernicious

Microsoft har markedsført GPU-acceleration i deres Internet Explorer 9, Firefox 4 beta 4 har også denne funktion, og nu fortæller Google, at GPU-acceleration også vil blive implementeret i deres browser, Chrome.

Det er især hurtige opstartstider, som Google jagter med denne funktion, men det er også billedeskalering, compositing og ikke mindst hele Chromes måde at “tegne” indhold, der vil få et løft.

De seneste Nightly Builds af Chrome har også budt på en ny funktion kaldet about:labs, som gør det muligt at eksperimentere med en række forskellige indstillinger. For eksempel er det muligt, at man kan få sine faneblade vist i venstre side af skærmen.

Det er muligt at læse meget mere om GPU-acceleration i Chrome på Chromium-hjemmesiden.

Darpa

Firmaer valgt til at bygge flyvende Humvee

- Via Popular Mechanics - , redigeret af Pernicious

I foråret udsendte DARPA kravene til et nyt projekt, hvor udviklere skal forsøge at lave en flyvende bil, der kan bruges af militæret. Flere virksomheder valgte at følge opfordringen, og Pentagon har nu valgt firmaerne AAI Corp. og Lockheed Martin til at fortsætte til næste etape i udviklingen af Transformer X-projekt.

Projektet omfatter en bil, der, fuldstændig automatisk, kan køre som en bil og derefter lette som et helikopter-lignende luft-fartøj. Det sidste for blandt andet at kunne undgå vejsidebomber, de berygtede IED’er, der står bag mange af tabene i Mellemøsten.

Bilen i sig selv skal kunne transportere fire personer og ville kunne bruges til mange forskellige slags opgaver, deriblandt rekognoscering, personel-evakuering og som en decideret angrebsenhed.

Der er ikke tale om en produktion endnu, de to firmaer skal nemlig først koncentrere sig om det overordnede design.

Læs også: DARPA annoncerer krav til flyvende bil

The Pirate Bay

Udvikler: Fjern ikke torrent fra The Pirate Bay

- Via TorrentFreak - , redigeret af Pernicious

Folkene bag det kendte fildelings-site, The Pirate Bay (TPB), har modtaget en overraskende [url=-http://i.imgur.com/0359H.png]e-mail[/url]. Mailen er fra en Dmitry Chestnykh, der er stifter af et firma ved navn Coding Robots, som udvikler programmet Memories, der bliver markedsført som den nemmeste måde at holde en dagbog på sin Mac.

Chestnykh opdagede, at programmet var blevet cracket og kunne hentes via The Pirate Bay, hvilket han prøvede. Efter at have set, hvordan programmet var blevet cracket, valgte han at skrive til TPB, men i stedet for at kræve torrenten fjernet, så var det en opfordring til at beholde den på siden. Årsagen er, at Chestnykh synes, cracket af programmet er så dårligt udført, at det mere viser, hvor ringe crackeren (Minimoto) er.

Dmitry Chestnykh skrev:
I demand that you don’t remove this torrent, so that people can laugh at Minimoto and CORE skills. However, I also demand the better crack be made, so that it doesn’t cripple the use experience of my beautiful program.

Det ser dog ikke ud til, opfordringen er blevet fulgt, idet det ikke længere er muligt at finde den omtalte torrent på TPB.

newz.dk

Arkiverne: Uge 34

- Via newz.dk - , redigeret af johnny_newz

Bedre sent end aldrig, denne uges arkivnyhed er nu klar.

For 10 år siden:
De første billeder af den kommende håndholdte spillekonsol Game Boy Advance rammer nettet, og selvom der er delte menninger om designet, bliver konsollen taget godt imod, da den rammer hylderne året efter.

Game Boy Advance er som den første håndholdte konsol udstyret med en 32 bit processor og opererer ved 16,78 Mhz.

Game Boy Advancen-serien når i sin levetid at sælge 81,5 mio. eksemplarer, hvilket er nok til at placere den på en tredjeplads på listen over bedst sælgende håndholdte konsoller – kun overgået af dens forgænger, Game Boy/Game Boy Color, og efterfølger, Nintendo DS.

De tre Game Boy Advance-konsoller, der nåede at udkomme, markerede desuden enden på Game Boy-franchisen, da Nintendo ikke siden har udgivet konsoller under Game Boy-navnet.

For 5 år siden:
I lyset af den stadig større udvikling inden for processor-arkitekturer vælger Intel at droppe markedsføringen af deres CPU’er baseret udelukkende på clockfrekvensen. I stedet vil Intel fremover anvende en måleenhed, hvor der ses på ydelse i forhold til strømforbruget. Det skal gøre det lettere at sammenligne ydelsen på bl.a. stationære og mobile CPU’er.

Virkeligheden bliver dog en anden, og Intels processorer markedsføres i dag primært under selvvalgte serie- og produktnavne, som ikke nødvendigivs har nogen større sammenhæng til hverken clockfrekvens eller ydelse i forhold til strømforbrug.

For 1 år siden:
Blizzard kan annoncere, at det længe ventede spil StarCraft II: Wings of Liberty ikke vil komme med LAN-support, således at man kan spille multiplayer-spil uden at sidde på internettet. Denne udmelding vækker stor furore hos fans verden over, og på rekordtid rammer en underskriftsindsamling 100.000 underskrifter, der alle ønsker, at Blizzard skal lave deres beslutning om.

Selvom indsamlingen efterfølgende når at runde de 250.000 underskrifter, vælger Blizzard at holde fast i deres beslutning, og i juli i år udkommer spillet så endeligt – stadig uden LAN-support.

Google Inc.

Google lancerer dedikeret realtid-søgemaskine

- Via LA Times - , redigeret af Pernicious

Google har siden december haft en realtid-søgetjeneste tilgængelig, der har til mål at gøre nyheder fra onlinetjenester som Twitter og Facebook søgbare sekunder efter at de blev udgivet på de respektive tjenester. Tidligere har Google kørt dette som et indlejret vindue som del af en almindelig søgning, men har nu gjort det muligt at centrere ens søgning til udelukkende at gælde disse nyheder.

Tjenesten gør det muligt at lokalitetsbestemme nyhederne, og der er således mulighed for at man kan følge tweets, der er i nærheden af sig selv. Derudover er det også muligt at følge svar på tweets, og man slipper derfor for at gå igennem den jungle af tweets-links, som ellers var alternativet.

Google selv kan nemt se anvendeligheden i denne tjeneste, da de selv følger modtagelsen af lanceringen på denne tjeneste.

Tjenesten kan opleves ved at foretage en almindelig google-søgning. Derefter vil der i venstre menu være en mulighed for at klikke på ”Opdateringer” i samme menubjælke som det er muligt at søge på ”Bøger”, ”Blogs” m.m., eller du kan besøge den her.

Flickr - HJ Barraza

Hackere sender kode til Microsoft

- Via ZDNet Australia - , redigeret af Pernicious

Når ens Windows maskine går ned, får man gerne muligheden for at sende detaljerne om fejlen til Microsoft, de fleste af os kan med ro i sindet sende dem afsted, hvorimod blandt andet hackere og folk der udvikler vira nok ikke skal gøre det.

Overraskende nok, ifølge Microsoft, viser det sig at netop en stor del af sidstenævnte, sender fejl-detaljerne, og dermed den kode de sidder og roder med, afsted til Redmond. Ifølge ledende sikkerhedsarkitekt hos Microsoft, Rocky Heckman, modtager de masser af den slags kode.

Rocky Heckman, Microsoft skrev:
People have sent us their virus code when they’re trying to develop their virus and they keep crashing their systems.

Ud over at modtage data fra malware-udviklere via crash-rapporter, så kan Heckman også fortælle, at Microsoft registrerer mange angreb mod deres servere hver dag. Således håndterer deres systemer mellem 5.000 til 7.000 angreb i sekundet.

Google

YouTube klar med 400 gratis film

- Via Guardian -

Mangler man lidt at lave i weekenden, så har Google netop udvidet udvalget i YouTube Film, hvor det nu er muligt at se op til 400 forskellige film ganske gratis.

Google har indgået en række aftaler med blandt andet Lionsgate, MGM, Sony Pictures og den britiske tjeneste Blinkbox, der leverer filmene. Ikke overraskende er der tale om film af ældre karakter, som diverse film med blandt andet Jackie Chan og Bruce Lee.

Hos YouTube er man glade for at kunne lancere tjenesten og håber brugerne vil tage godt imod den.

Donagh O’Malley, YouTube skrev:
We hope film lovers enjoy the range of titles in this free library, whether catching up on a mainstream hit or delving into the vast archive of classic films from decades past.

En del af financeringen af de gratis film sker via reklamer, som filmselskaberne får del i. Du kan prøve YouTube Film her.

newz.dk

Mobiltelefoni mellem selskaber skal være billigere

- Via IT- og Telestyrelsen -

Står det til IT- og Telestyrelsen, så skal der fra 1. maj 2011 blive billigere at ringe fra et mobilselskab til et andet.

I dag er prisen for den såkaldte terminering af opkald på op til 51 øre pr. minut (i HI3G’s net) og 44 øre pr. minut i TDC’s, Telias og Telenors net. Det er priser som styrelsen mener er for høj på grund af manglende konkurrence.

Udspillet fra IT- og Telestyrelsen er et udkast til prisafgørelse, hvor prisen maksimalt kan være på 33 øre pr. minut.

Ud over at give lavere priser når man ringer fra en mobiltelefon fra et selskab til en mobiltelefon i et andet selskab, så vil det også betyde lavere priser for opkald fra fastnettelefon til mobiltelefon.

IT- og Telestyrelsen skrev:
Øget konkurrence betyder lavere forbrugerpriser på mobiltelefoni. De lavere mobiltermineringspriser giver endvidere fastnetselskaber bedre mulighed for at sætte prisen ned på opkald til mobiltelefoner.

Udkastet skal nu i høring hvor høringsfristen er den 27. september. Hele udkastet kan læses her.