Fotograferingsteknikken HDRi (High Dynamic Range imaging), hvor man tager tre eller flere billeder med forskellig eksponering for til sidst at kombinere dem i et program, bliver mere og mere udbredt, senest set indbygget i iPhones med iOS 4.1.

Når det kommer til video, er brugen af HDR ikke særlig udbredt, men det kan måske snart ændre sig. Hos selskabet Soviet Montage har man eksperimenteret med HDR-videooptagelser i de seneste måneder, og det er blevet til en lille teaser, der viser, hvilke muligheder HDR giver til video.

Optagelser er lavet med to Canon 5D Mark 2 spejlreflekskameraer, der har været indstillet til henholdsvis at overeksponere og undereksponere. I den efterfølgende efterbehandling kan det endelige resultat tilpasses efter ønske, som det også kan ses i videoen herunder.

Teknikken kan, ud over at skabe nogle bemærkelsesværdige optagelser, også benyttes til at give naturlige optagelser af objekter i modlys uden brug af udfyldningslys.

Efter opkøbet af Sun er Oracle klar med den første opdatering af Solaris under deres ledelse. Der er tale om en opdatering til Solaris 10 kaldet Oracle Solaris 10 9/10.

Ud over Solaris opgraderes Oracle Solaris Cluster til version 3.3, og Oracle Solaris Studio til version 12.2. Fælles for opdateringerne er, at de retter en række fejl samt tilføjer forbedringer og ny funktionalitet.

For Oracle Solaris 10 9/10 er der indført understøttelse af en mængde nyt hardware, ligesom det er blevet til forbedringer på netværksdelen, filsystemet ZFS, virtualisering og generelt på ydelsen.

Det er også blevet til en tættere integration til Oracles database, der nu kan anvende krypterings-co-processoren, som findes i Sparc T2 og T2+ processorerne.

En komplet oversigt over den nye Solaris-version kan læses i udgivelsesnoterne.

PBS kunne i går melde ud, at de ikke længere vil hedde PBS, men i stedet vil skifte navn til Nets. I forbindelse med navneskiftet har de dog ikke sikret sig, at domænet nets.dk er ledigt, for det er det ikke.

Computerworld kan oplyse, at domænet ejes af Sten Kristian Axelsen, der købte domænet tilbage i år 2000. Domænenavnet er Stens navn stavet bagfra, og han anvender det i forbindelse med sin bibeskæftigelse som webdesigner.

PBS forsøgte i første omgang at købe domænenavnet via en stråmand for 100 kroner, men det var Sten ikke interesseret i. Senere blev tilbuddet forøget væsentligt, til 50.000 kroner, men idet Sten ikke agter at skille sig af med domænet, takkede han fortsat nej.

Det har fået PBS til at skrue bissen på, og en marketingsmand fra firmaet kunne således fortælle, at de rådede over de bedste erhvervsadvokater og nok skulle få vristet domænet fra ham.

Næste skridt bliver sandsynligvis domæneklagenævnet, men dem frygter Sten ikke, idet han mener, han har en god sag. Computerworld har fosøgt at få en kommentar fra PBS om sagen, men uden held.

I science-fiction-film, der foregår ude i rummet, er en yndet metode til at indfange objekter via en såkaldt trækkestråle (tractor beam). Nu er det lykkedes forskere fra Australian National University at lave en fungerende stråle i virkeligheden.

Som stråle anvendes laserlys, der tidligere er blevet benyttet til at skubbe mikroskopiske objekter få millimeter, ved hjælp af en såkaldt optisk pincet. Forskerne fra Australien har overgået dette med mere end en faktor 100.

Ikke nok med at objektet, de har flyttet, er over 100 gange større, så har de kunnet flytte det frem og tilbage over en afstand på 1,5 meter.

Strålen fungerer ved, at laserstrålen er hul som et rør, hvorved den opvarmer luften omkring de glaspartikler, som anvendes til forsøget. Midten af laserstrålen forbliver kold, men partiklerne vil søge ud mod laserstrålen. Her møder de en mur af varme luftpartikler, der skubber glaspartiklerne ind mod midten igen.

Noget af lyset fra laseren opvarmer også glaspartiklerne, hvilket får partiklerne til at flytte sig inde i røret, væk fra lyskilden. Ved at anvende to lasere, der peger direkte mod hinanden, og variere lysstyrken, kan forskerene bestemme, hvor i strålen partiklerne skal befinde sig.

Der er i realiteten mere tale om en skubbe-stråle, og modsat sci-fi-filmene, så kræver den luft for at fungere. Forskerne mener dog sagtens, det vil være muligt at finde anvendelse for teknologien.

Ifølge hjemmesiden Pocket-Lint så står det fast, at Microsofts kommende bud på et operativsystem til smartphones, Windows Phone 7, vil udkomme den 11. oktober.

Oplysninger skulle hjemmesiden have fra flere forskellige kilder, der alle er bekendte med sagen, uden dog at komme nærmere ind på, hvem de er, andet end at de har ledende stillinger inden for industrien.

Kilderne kan også oplyse, at lanceringsarrangementet vil finde sted i New York, som vil blive sendt live til resten af verden. Som altid ønsker Microsoft ikke at kommentere, hvad de kalder rygter og spekulationer.

I forbindelse med lanceringen er det tidligere oplyst, at Asus, Dell, HTC, LG og Samsung vil være blandt de partnere, der har en telefon klar fra starten.

Der er ingen forlydende om, hvad prisen på en WP7-telefon vil blive, eller om lanceringen er global eller kun gælder USA.

Apples iPad lader stadig vente på sig her i Danmark, hvilket måske kan blive til Samsungs fordel med deres Galaxy Tab. Specifikationerne får rosende ord med på vejen de fleste steder, men på ét punkt får den ikke ros, prisen.

I Samsungs egen pressemeddelelse nævnes ikke en specifik pris, men at den vil koste omkring 7.000 kroner. Det ser dog ud til, det vil være muligt at købe tablet-computeren billigt med tilskud, som det kendes fra mobiltelefoner.

I udlandet har flere selskaber meldt deres tilskudsplaner ud, og i USA forventer man en pris mellem $200 til $300 + abonnement i to år. Det giver en startpris på omkring 1.200 kroner.

Endnu er der ikke kommet nogen meldinger fra danske teleselskaber, men ser man på prisen for dyre smartphones som iPhone 4 32 GB, der koster lige under 6.000 kroner uden abonnement, så skal man nok forvente en pris herhjemme på mellem 2.000 – 3.000 kroner plus mobilabonnement. Kommer der en løsning kun med et dataabonnement, vil prisen sandsynligvis være højere.

Det meget omtalte og stærkt kritiserede digitale tinglysningssystem vil ifølge udregninger foretaget af Version2 spare staten for cirka 100 millioner kroner.

Ser man på, hvad det har kostet i udviklingsomkostninger, omkostninger der blev langt højere end budgetteret, så vil det tage lidt under fire år at tjene de 363 millioner kroner hjem, systemet kostede.

Det kan lyde som en god investering, men oven i regningen til staten for udviklingen af systemet kommer over en milliard kroner, som det vurderes, det forsinkede system har kostet danske borgere. Dertil kommer et større beløb fra det danske erhvervsliv.

De mange spildte penge blev betalt som unødvendige renteudgifter, fordi der var store forsinkelser på at få gennemført en tinglysning i forbindelse med lanceringen af systemet.

Det er ikke længe siden, ARM lancerede deres Cortex-A9 dual-kerne processor, der er tiltænkt smartphones og andre mobile enheder. Det får dog ikke selskabet til at hvile på laurbærene, hvilket de viser med annonceringen af Cortex-A15.

Den nye chip, der først forventes at være på gaden i 2013, er en markant forbedring i forhold til de nuværende modeller. Der er tale om en arkitektur, der kan indeholde op til fire kerner og arbejde ved hastigheder på op til 2,5 GHz.

ARM oplyser, den nye processor vil være op til 10 gange kraftigere, end hvad man finder i moderne smartphones i dag. Cortex-A15 vil dog ikke kun henvende sig til mobile enheder, men også til servere, hvor der er større og større fokus på at få mest mulig ydelse pr. watt.

Det er muligt at licensere teknologien nu, hvilket flere eksisterende partnere allerede har gjort, heriblandt Texas Instruments, Samsung og ST-Ericsson.

Når den første Cortex-A15-baserede processor udkommer, vil den, ligesom de andre processorer i A-serien, være bagudkompatibel med tidligere A-processorer, hvorfor den vil kunne bruges uden større ændringer på langt de fleste platforme.

Du kan se en video om den nye processor herunder, hvor selve introduktionen af Cortex-A15 sker ca. 2:10 inde i videoen, eller læse mere om den her.

Når det kommer til smartphones, som vinder kraftigt frem for tiden, så viser en ny rapport fra analysefirmaet Piper Jaffray, at Android vil ende med at sætte sig på halvdelen af markedet om fem år.

I rapporten fremgår det, at både Android og Apples iOS vil vokse i de kommende år, men at Android vil have den største vækst. Om fem år vil iOS være på andenpladsen med en markedsandel på mellem 20-30 procent.

Resten af markedet vil blive dækket af de resterende spillere, Nokia, Research in Motion og Microsoft. Sidstnævnte kan dog blive en joker, da det endnu er svært at vurdere, hvor stor en succes Windows Phone 7 kan blive.

Konkret for Nokia og RIM mener man hos Piper Jaffray, at de ikke har de nødvendige software-kompetencer til at være konkurrencedygtige, hvorfor de kan blive nødt til at anvende f.eks. Android eller Windows Phone 7.

Med introduktionen af processorer, der også indeholder en GPU, fra både Intel og AMD, så vurderer analytikere, at der om få år ikke vil være et marked for de billigste grafikkort.

Intel laver allerede processorer med integreret grafik, der dog ikke rigtig kan meget mere end det mest basale, men med Sandy Bridge lover Intel bedre ydelse.

AMD lancerer deres Fusion-teknologi inden for det næste halve år, og her forventes der en ydelse, der nemt kan konkurrere med de billige grafikkort, som findes på markedet i dag.

Det er dårligt nyt for Nvidia, der ikke kan tilbyde samme løsning som Intel og AMD, men kun har diskrete løsninger i produktsortimentet.

De integrerede løsninger forventes at slå hurtigt igennem, da de vil tilbyde god værdi for pengene ved netop at have det hele i en pakke. Flere mener derfor, markedet for de billigste grafikkort vil være døende allerede i 2012.