mboost-dp1

Australian National University

Forskere laver fungerende trække-stråle

- Via Physorg - , indsendt af OnkelDunkel

I science-fiction-film, der foregår ude i rummet, er en yndet metode til at indfange objekter via en såkaldt trækkestråle (tractor beam). Nu er det lykkedes forskere fra Australian National University at lave en fungerende stråle i virkeligheden.

Som stråle anvendes laserlys, der tidligere er blevet benyttet til at skubbe mikroskopiske objekter få millimeter, ved hjælp af en såkaldt optisk pincet. Forskerne fra Australien har overgået dette med mere end en faktor 100.

Ikke nok med at objektet, de har flyttet, er over 100 gange større, så har de kunnet flytte det frem og tilbage over en afstand på 1,5 meter.

Strålen fungerer ved, at laserstrålen er hul som et rør, hvorved den opvarmer luften omkring de glaspartikler, som anvendes til forsøget. Midten af laserstrålen forbliver kold, men partiklerne vil søge ud mod laserstrålen. Her møder de en mur af varme luftpartikler, der skubber glaspartiklerne ind mod midten igen.

Noget af lyset fra laseren opvarmer også glaspartiklerne, hvilket får partiklerne til at flytte sig inde i røret, væk fra lyskilden. Ved at anvende to lasere, der peger direkte mod hinanden, og variere lysstyrken, kan forskerene bestemme, hvor i strålen partiklerne skal befinde sig.

Der er i realiteten mere tale om en skubbe-stråle, og modsat sci-fi-filmene, så kræver den luft for at fungere. Forskerne mener dog sagtens, det vil være muligt at finde anvendelse for teknologien.





Gå til bund
Gravatar #1 - Slettet Bruger [694212471]
10. sep. 2010 05:53
Åh, så for at SKUBBE milleniumsfalken ind i dødstjernen.. skal der bare være en dødstjerne på hver side af den?

Skønt, dobbelt arbejde
Gravatar #2 - Dica
10. sep. 2010 05:54
Det er da EB-overskrift så det batter. "FORSKERE HAR LAVET TRACTOR-BEAM DER FUNGERER I RUMMET!!!"

Bortset lige fra at det ikke er en Tractor-beam og at den ikke fungerer i rummet.
Gravatar #3 - sivsko
10. sep. 2010 06:02
alså det er faktisk ikke en tractor beam da det er effekten af strålen som gør at objektet flytter sig.

en tractor beam i science fiction trækker gravity på objektet.

men flot arbejde, ved selv hvor svært det er og al line lasere.
Gravatar #4 - Sikots
10. sep. 2010 06:04
Jeg forbeholder mig retten til fortsat at få gutterne til at give en håndsrækning når der skal flyttes.

Noget lettere end at have to gigantlasere - og omend de svin drikke mine øl (gutterne), så er det nok også billigere end to lasere...
Gravatar #5 - Robotusch
10. sep. 2010 06:23
Jeg elsker den afsluttende sætning

Forskerne mener dog sagtens det vil være muligt at finde anvendelse for teknologien


"Det har taget 5 år at udvikle det her. Vi aner ikke hvad det skal bruges til, men vi skal nok finde på noget."
Gravatar #6 - Slettet Bruger [694212471]
10. sep. 2010 06:31
Og det er desuden ikke en trække stråle.. men en skubbe stråle. dumme overskrift :(
Gravatar #7 - Fafler
10. sep. 2010 06:39
Er jeg den eneste, der efter at se billedet, tænkte "... OG DE HAR LAVET DET AF LEGO!"
Gravatar #8 - bjarne2411
10. sep. 2010 06:49
Jeg har også opfundet en skubber stråle jeg bruger min haveslange den kan skubbe mange flere ting end den der laser kan
Gravatar #9 - lorric
10. sep. 2010 07:15
sivsko (3) skrev:
alså det er faktisk ikke en tractor beam da det er effekten af strålen som gør at objektet flytter sig.

en tractor beam i science fiction trækker gravity på objektet.

Jeg mangler en NERD rating
Gravatar #10 - mireigi
10. sep. 2010 07:18
Robotusch (5) skrev:
Jeg elsker den afsluttende sætning

"Det har taget 5 år at udvikle det her. Vi aner ikke hvad det skal bruges til, men vi skal nok finde på noget."


Det er udvikling. De fleste forskere arbejder med ét eller flere områder i en periode på 40-50 år uden at vide om de nogensinde opdager/opfinder noget brugbart. Hvis de gør, tager de patent på det og lader andre finde anvendelsesmuligheder til det.

Og selvom de ikke opdager/opfinder noget, kan deres forskning bruges af kommende forskere der kan fortsætte arbejdet, eller inkludere dele heraf i deres egen forskning.
Gravatar #11 - cordion
10. sep. 2010 07:21
Fafler (7) skrev:
Er jeg den eneste, der efter at se billedet, tænkte "... OG DE HAR LAVET DET AF LEGO!"

se DET er en sensations overskrift :D
Gravatar #12 - sivsko
10. sep. 2010 07:28
Fafler (7) skrev:
Er jeg den eneste, der efter at se billedet, tænkte "... OG DE HAR LAVET DET AF LEGO!"

/NERD on
he he det er nu ikke lego men det er nogen standard optiske holdere, nok fra Thorlabs eller Edmund optics:-P
/NERD off
Gravatar #13 - MOA
10. sep. 2010 07:37
Min geniale hjerne fortæller mig denne her teknologi kan anvendes til hologrammer. I første omgang i glaskabiner, men senere hen bør den kunne manipulere almindelige luftpartikler og give dem farver.
Gravatar #14 - MOA
10. sep. 2010 07:39
I WANT FREAKIN SHARK WITH FREAKIN LASER BEAM ATTACHED TO IT'S FREAKIN HEAD
Gravatar #15 - Remmerboy
10. sep. 2010 07:42
bjarne2411 (8) skrev:
Jeg har også opfundet en skubber stråle jeg bruger min haveslange den kan skubbe mange flere ting end den der laser kan

jeg behøver ingen haveslanger :p
Gravatar #16 - snesman
10. sep. 2010 07:44
Hvor meget credit kan science fiction tage af denne og lignende opfindelser? Med andre ord, ville man have fået tanken at arbejde på trækkestrålen, hvis ikke halvdelen af forskerne var scifi-nerds?
Gravatar #17 - Slettet Bruger [694212471]
10. sep. 2010 08:33
#16 Sådan er det med alt.

Det starter i fantasien. Det er derfor Einstein hypede fantasi så meget.

... Nu kan robotter overtage endnu flere menneskejobs: farvel trækkerdrenge
Gravatar #18 - knasknaz
10. sep. 2010 08:37
Jeg får helt lyst til at se StarTrek dubbet til dansk, efter at have set ordet "trækkestråle".

"Strål mig up, Scotty. Min faser er sat til 'bedøvelse' men de indfødte kan ikke mærke den. Lad os hellere udslette deres by med vores trækkestråle og flygte med et hyperrums-hop."
Gravatar #19 - MeepMeep
10. sep. 2010 11:22
Hvorfor hedder overskriften "trækkestråle" når der er tale om en stråle som skubber??
Gravatar #20 - Sofawolf
10. sep. 2010 13:37
en skubbe stråle :P jo jo

hvis det kan skubbe materiale så kunne det bruges til ny form for transport? Må vel kunne få det til at bevæge sig ret hurtigt :P

Dog skal det dog nok først kunne virke over lidt længere afstande
Gravatar #21 - NN
10. sep. 2010 16:52
#12

Det er Thorlabs. Det står på siden af den ene spejlholder :) Derudover ser laserstrålen ud til at være 532 nm bølgelængde.
Gravatar #22 - tofurkey
10. sep. 2010 16:53
I star trek plejer de at reverse polarity paa noget og saa lykkes alt. Kan man i princippet ikke lave det samme her og faktisk faa en have-traktor beam ud af det?
Gravatar #23 - ktg
11. sep. 2010 10:15
Fafler (7) skrev:
Er jeg den eneste, der efter at se billedet, tænkte "... OG DE HAR LAVET DET AF LEGO!"

Selvfølgelig! Er sikker på at projektet startede da en af forskerne købte den her!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login