mboost-dp1

Oracle

Oracle klar med opdateret Solaris

- Via The Register - , redigeret af Emil , indsendt af arne_v

Efter opkøbet af Sun er Oracle klar med den første opdatering af Solaris under deres ledelse. Der er tale om en opdatering til Solaris 10 kaldet Oracle Solaris 10 9/10.

Ud over Solaris opgraderes Oracle Solaris Cluster til version 3.3, og Oracle Solaris Studio til version 12.2. Fælles for opdateringerne er, at de retter en række fejl samt tilføjer forbedringer og ny funktionalitet.

For Oracle Solaris 10 9/10 er der indført understøttelse af en mængde nyt hardware, ligesom det er blevet til forbedringer på netværksdelen, filsystemet ZFS, virtualisering og generelt på ydelsen.

Det er også blevet til en tættere integration til Oracles database, der nu kan anvende krypterings-co-processoren, som findes i Sparc T2 og T2+ processorerne.

En komplet oversigt over den nye Solaris-version kan læses i udgivelsesnoterne.





Gå til bund
Gravatar #1 - mech0z
10. sep. 2010 07:53
Ægerligt de forbedre ZFS efter at de har "dræbt" opensolaris, min filserver ville da ikke have noget imod nogle opdateringer :(
Gravatar #2 - Barnabas
10. sep. 2010 12:00
mech0z (1) skrev:
Ægerligt de forbedre ZFS efter at de har "dræbt" opensolaris, min filserver ville da ikke have noget imod nogle opdateringer :(


ZFS er implementeret i FreeBSD, så hvis det er ændringer til specifikationen, og ikke bare optimeringer, så dukker de også op der.
Gravatar #3 - [E]Mnemonic
10. sep. 2010 12:20
Fælles for opdateringerne er, at de retter en række fejl samt tilføjer forbedringer og ny funktionalitet. skrev:


Neeej.. Sikke en overraskelse! :)

Jeg troede at en opdatering betød at den nu kunne køre på min Wii.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login