Uden større fanfare har Hewlett-Packard netop lanceret efterfølgeren til Palm Pre, der var firmaet Palms bud på en smartphone, inden de blev opkøbt af HP.

Det var især operativsystemet WebOS, som høstede megen ros for at være intuitivt og velfungerende, der gjorde Palm Pre til en god oplevelse for de fleste. Telefonen fik dog aldrig rigtig vind i sejlene, men det har ikke holdt HP fra at satse på telefonen.

Palm Pre 2 kommer med version 2.0 af WebOS og er udstyret med en HVGA-skærm (480×320 pixels) på 3,1 tommer, 16 GB hukommelse, en 1 GHz processor og 5 MP kamera.

Specifikationerne imponerer ikke set i forhold til, hvad der ellers er på markedet, men HP satser ikke på det private marked med telefonen. Det er derimod hos virksomheder, Palm Pre 2 først og fremmest skal finde sine kunder, da telefonen kommer med indbygget VPN-funktionalitet og synkroniseringsmuligheder med blandt andet Exchange.

Man kan læse mere om telefonen på HP’s hjemmeside, hvor man også kan bestille den til $449 uden abonnement.

Hos prisportalen Kelkoo har man kigget nærmere på, hvad danskerne forventeligt vil købe og lægge under juletræet. På top 10-listen finder man to mobiltelefoner, fem spil, tilbehør til to spillekonsoller og en interaktiv legetøjshamster.

Den dyreste af gaverne på listen er også den, som får topplaceringen, idet iPhone 4 indtager førstepladsen. Den er efterfulgt af Microsofts nyligt lancerede Kinect til Xbox 360.

Listen har Kelkoo lavet ud fra deres erfaringer med danskernes købevaner og de kan også afsløre, at der generelt vil blive købt dyre gaver. Til trods for denne tendens så viser undersøgelsen dog også, at det ser ud til, vi i år vil bruge færre penge på juletiden.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af det britiske Centre for Retail Research i Nottingham, viser, at man i gennemsnit pr. husstand i Danmark vil forbruge 4.400 kroner, hvoraf de 2.400 går til gaver.

FBI’s direktør Robert Mueller er i denne uge rejst til Silicon Valley, hvor han forsøger at overbevise store internetfirmaer som Google og Facebook om at indarbejde en bagdør i deres software, der vil give amerikanske myndigheder mulighed for at overvåge data på deres netværk.

Forespørgslen fra Mueller er en del af FBI’s stræben mod at udvide sine overvågningsmuligheder, så de fremover inkluderer de seneste kommunikationsteknologier som sociale netværk og VoIP-teknologier såsom Skype.

Ifølge kritikere kan systemet dog nemt misbruges, for eksempel af hackere, der kan stjæle personlige informationer.

Det vides ikke, hvordan Muellers forslag blev modtaget af firmaerne.

Til trods for Microsoft har indbygget sikkerhed i deres Kinect til Xbox 360, så den ikke umiddelbart kan benyttes til andet end deres konsol, så lykkedes det hurtigt at omgå sikkerheden.

Siden de første uofficielle drivere til Kinect blev frigivet, er der flere, som har udnyttet dem til at bruge hardwaren til flere forskellige ting. Blandt disse er MIT’s afdeling for robotter (Personal Robots Group at MIT), som har udstyret en iRobot med en Kinect.

Den lille iRobot, der normalt bruges til automatisk at støvsuge gulve, er blevet modificeret, så den ud over en Kinect også indeholder en Atom-baseret computer, der behandler billede- og afstandsdata fra Kinecten og sender dem trådløst til en computer.

På computeren er det muligt ud fra de modtagne data at opbygge et tredimensionelt billede af rummet, som robotten kører rundt i.

Som en ekstrafunktion er det også muligt at kommandere rundt med robotten ved blot at pege på, hvor hen den skal køre. Du kan se en video af robotten i aktion herunder.

Smartphone-markedet er i hastig vækst, og en af de helt store vindere i den forbindelse er Qualcomm, der producerer langt størstedelen af de SoC’s (System on a Chip), der anvendes i telefonerne.

Qualcomm er dog ikke ene på markedet, og konkurrenter som Texas Instruments, Samsung og Nvidia har alle nye produkter på vej, der skal tage kampen op mod firmaets Snapdragon-produkter.

Der bliver dog ikke hvilet på laurbærene hos Qualcomm, som netop har udsendt en oversigt over, hvad man kan forvente sig af dem i fremtiden. Det mest spændende produkt er en ny generation af Snapdragon-SoC’en, der vil udkomme til næste år.

Den nye SoC har fået navnet MSM8960 og indeholder en ny dual-kerne CPU, der angiveligt vil anvende en såkaldt out-of-order processor, der er mere effektiv end det nuværende design. Qualcomm oplyser, at processoren vil være fem gange kraftigere end nuværende modeller.

I den nye SoC vil der også være en ny GPU, baseret på deres Adreno-arkitektur, der i den kommende Adreno 300-serie vil være fire gange så kraftfuld som 200-serien. Det er så meget, at Qualcomm sammenligner ydelsen med Xbox 360 og PS3.

Selvom den nye chip forventes at udkomme sent næste år, vil de første smartphones med den sandsynligvis først udkomme i starten af 2012.

Hvis du er en af de 222.939 personer, der i det seneste års tid har besøgt Det Kongelige Teater og bestilt din billet over nettet, så kan dine data have været tilgængelige på nettet igennem de sidste 8 måneder, det skriver Version2.

En Version2-læser og teatergænger havde fortalt Version2 om problemet. Den anonyme Version2-læser undrede sig over, at han modtog spam på en e-mail-adresse, han havde oprettet til formålet “billetnet@[læserensdomæne].dk”

Version2-læseren mistænker først BilletNet for sikkerhedsbrudet, det viser sig dog, at de ikke har noget at gøre med det.

Efter en Google-søgning på e-mail-adressen finder læseren adressen på en norsk FTP-server under domænet www.teaterbillett.no i en tekstfil indenholdende store mængder af data, hvor læseren kunne konstatere, at mange af dataene i filen tilhørte danskere.

Fejlen er sket i forbindelse med et skift fra BilletNet til billetplatformen Enta, der leveres af Galathea STS. Galathea STS leverer også samme platform til det norske www.teaterbillett.no.

Den juridiske chef i Det Kongelige Teater, Anna-Kathrine Olsen, oplyser, de er i gang med at undersøge sagen internt, men at de ikke har nogen kommentar til sagen lige nu.

På forsiden af hjemmesiden www.teaterbillett.no fandt Version2 dog en e-mail-adresse på it-konsulenten Erik Husemoen, som de gjorde opmærksom på problemet. Erik Husemoen påtog sig personligt skylden for fejlen og fjernede adgangen til dataene omgående.

Erik Husemoen forklarer, at praksis ikke er blevet overholdt, og at tekstfilen med kundernes data er blevet lagt på den åbne del af FTP-serveren. Han vurderer, at dataene har været eksponeret siden 25. marts i år, men at de kun har været i Googles indeks i et par måneder.

Sagen er anmeldt til Datatilsynet.

Bankernes og statens helt store digitale signatur-satsning, NemID, har ikke været et billigt system at udvikle, ligesom det også koster en del at vedligeholde. Alt i alt forventes det, at regningen løber op i 871 millioner kroner inklusiv fem års drift.

Det er Computerworld, som er kommet i besiddelse af tallet efter at have opnået aktindsigt i bilag fra sagen. Regningen tilfalder ikke kun én part, men skal deles af bankerne, det offentlige og erhvervslivet.

Bankerne tager den største del af regningen med 50 %, hvorefter det offentlige og det private erhvervsliv deler resten med 25 % hver.

Et dyk ned i bilagene afslører, hvordan pengene bliver fordelt, og her går størstedelen, 359 millioner kroner, til “infrastruktur, personale og administration”, efterfulgt af “OTP, platform og enheder”, der koster 265 millioner kroner.

Support er også en stor post og er angivet til at koste 107 millioner kroner i den fem-årige periode.

E-handel bliver mere og mere populært, men så snart handlen skal foregå i et andet land, så falder interessen brat. I EU er det i gennemsnit kun 7-8 % af alle e-handler, som krydser grænserne, men det skal der laves om på. Det skriver Politiken.

Ved at indføre en mærkningsordning som det danske E-mærket i EU, mener Jonathan Todd, talsmand for EU-kommissionens digitale agenda, at man kan stimulere handlen ved at skabe tillid hos forbrugerne til de udenlandske online-forretninger.

EU håber på den måde at kunne øge interessen for e-handel over grænserne til det tredobbelte i 2015. Lektor fra CBS, Handelshøjskolen i København, Jan Trzaskowski, er enig i, at en fælles europæisk mærkningsordning er en god idé, men at der skal mere til end blot et mærke.

Trzaskowski ser blandt andet et problem i, at forsendelsesomkostningerne stiger, når der handles fra udlandet, ligesom folks vane med at handle lokalt skal brydes.

Det er lykkedes forskere fra CERN at skabe antistof, i form af antibrint, og dermed demonstrere, hvordan det kan indfanges og slippes fri igen.

Denne udvikling kan gøre det muligt for forskere at skabe laboratorieeksperimenter, der kan give bedre kendskab til stoffet, som opstod kort efter Big Bang.

Under normale omstændigheder vil antistof ved mødet med normalt stof resultere i en eksplosion, hvor stofferne destruerer hinanden, men forskerne fra CERN formåede at bevare antistoffet i mere end en tiendedel af et sekund.

Antibrinten blev skabt ved at nedkøle antiprotoner og presse dem sammen i en sky på størrelse med en tændstik. Derefter skubbede man skyen sammen med en lignende sky bestående af positroner, hvorefter partiklerne dannede antibrint. Det hele skete inden i en magnetisk flaske, som ved hjælp af en superledende magnet kunne sørge for, at antibrinten ikke ville ramme flaskens kanter og dermed normalt stof.

Tilbage i april måned kaprede Kina i 18 minutter 15 % af hele verdens internettrafik, heriblandt trafik fra det amerikanske militær samt civilie organisationer.

Selvom ingen uden for Kina med sikkerhed ved, hvad der skete med de flere terabyte data, har kineserne ifølge Dmitri Alperovitch fra McAfee kunnet smuglytte på alt den data, som ikke var krypteret, blandt andet e-mails og beskeder over instant messaging-tjenester som MSN Messenger. Herudover har de kunnet manipulere data eller endda gemme dem for senere at dekryptere dem.

Alperovitch kalder datakapringen for en af de største, hvis ikke den største, som nogensinde har fundet sted. Samtidig forklarer han, et en sådan omdirigering af internettrafik finder sted et par gange om året ved et uheld, men at denne begivenhed skiller sig ud fra mængden. Normalt vil dataene nemlig ende i en blindgyde, og brugeren vil miste forbindelsen, men i denne sag absorberede China Telecom en stor mængde data, som de derefter sendte ud i systemet igen, uden at nogen opdagede det. Samtidig indeholder listen af steder, hvorfra de kaprede data stammer, flere militære og civile netværk i USA og allierede lande som Japan og Australien. Alperovitch sætter også spørgsmålstegn ved, at Kina har beholdt listen af berørte lande.