Det er lykkedes en russisk hacker ved navn Dmitry Sklyarov at udtrække Canons hemmelige verificeringsnøgle fra flere af firmaets spejlreflekskameraer. Nøglen har han brugt til at signere modificerede fotografier, som Canons verificeringssystem OSK-E3-system, derefter har troet var ægte.

Systemet er ellers lavet til at verificere, dato og sted for et fotografi, samt at dette fotografi ikke er blevet manipuleret. Hermed kan integriteten af billedet bekræftes, hvilket er essentielt hos for eksempel politiet, hvor billederne kan benyttes som bevis.

Den russiske hacker fortæller, at han allerede tilbage i september lod Canon kende til udnyttelsen, men at han endnu ikke har fået svar fra den japanske teknologigigant.

Det britiske hangarskib HMS Invincible, som var i tjeneste fra 1980 til 2005, er blevet sat til salg på en auktionsside på internettet, hvor man håber på at opnå godt 8,5 millioner kroner fra et salg som skrotmetal.

Skibet har i sine 25 års tjeneste blandt andet været aktiv i Falklandskrigen, på Balkan samt i Irak.

Salget gennemføres af Disposal Services Authority (DSA), som oplyser at skibets motorer alle er fjernet, mens generatorer og pumper generelt ikke virker. Samtidig anslår DSA at den samlede vægt for skibets metal er på 10.000 ton

Er man interesseret i skibet, skal man byde inden d. 5 januar 2011.

Står det til rettighedshavernes lobbyister, så skal det være muligt i EU at undersøge de enkelte datapakker, som sendes og modtages hos en internetudbyders kunder, for at se om de indeholder ulovligt indhold.

Ønsket er at indføre deep packet inspection, der, for ukrypterede forbindelser, kan se hvad det er som bliver overført. Ved at sammenholde pakkerne med en liste af sortlistede filer, skal datatransmissionen kunne afbrydes hvis der overføres en fil fra listen.

Hos internetudbyderne møder forslaget ikke opbakning, først og fremmest fordi de ikke ønsker at lege politi overfor deres kunder. Derudover mener de, at det ikke vil være muligt at skelne mellem lovlige og ulovlige kopier af filer.

Hos IFPI mener man dog godt det kan lade sig gøre og mener også, at det ikke vil føre til forsinkelser hos kunderne. Organisationen nærer ikke noget håb om et evt. tiltag vil ske på fælles europæisk niveau, men er klar til at kæmpe for det i de enkelte EU-lande.

En gang i mellem går det galt, når antivirusproducenterne udsender signaturopdateringer til deres software, opdateringer der skulle sikre mod skadeligt software. Det er nu sket for AVG.

AVG er kendt for deres gratis antivirusprogram af samme navn, hvor den seneste udgave er AVG 2011. Anvender man denne version sammen med Windows 7 64 bit-udgaven, så har man måske været blandt de uheldige, der efter opdateringen ikke længere kunne starte Windows.

Efter opdateringen er installeret og computeren bliver genstartet, så er mange brugere blevet mødt med en STOP-fejl, der forhinder computeren i at starte op.

Den fejlbehæftede opdatering er trukket tilbage, men er man blevet ramt, så oplyser AVG om tre mulige metoder til at få sin computer til at fungere igen.

Whistleblower-siden Wikileaks kan ikke længere findes på domænet wikileaks.org, der ellers har været sidens primære adresse. Årsagen er, at EveryDNS.net, der hoster navneserverne for domænet, har lukket ned for domænenavnet efter gentagne DDoS-angreb.

Det betyder dog ikke, at hjemmesiden er røget offline, idet den kan findes direkte på adressen http://46.59.1.2/ eller fra en af flere andre sider, som peger på den, f.eks. www.wikileeks.org.uk eller wikileaks.ch.

Hos EveryDNS.net forklarer man beslutningen med, at de mange DDoS-angreb truede stabiliteten og tilgængeligheden af de op mod 500.000 andre domæner, der er registreret via dem.

Problemerne for Wikileaks følger i kølvandet på, at siden blev smidt ud af Amazons hostingtjeneste, en handling som Amazon afviser skete på grund af pres fra den amerikanske regering.

Læs også: Amazon smider Wikileaks på porten

I starten af oktober kunne vi berette, at sykroniseringstjenesten Xmarks havde meldt ud, at de ville lukke tjenesten den 10. januar 2011. Nu er der godt nyt for alle Xmarks-brugere, idet firmaet er blevet opkøbt af LastPass, der vil videreføre tjenesten.

LastPass udvikler i forvejen et værktøj til håndtering af adgangskoder på tværs af flere forskellige platforme, en tjeneste de forventer vil kunne kombineres med Xmarks i fremtiden.

I første omgang vil de to tjenester dog forblive to separate programmer og have hver sin hjemmeside. Opkøbet betyder dog ikke at Xmarks vil komme til at koste noget, tjenesten vil stadig være gratis at anvende, men det vil være muligt at opgradere til et premium-abonnement for $12 om året.

Det er ikke oplyst hvor meget LastPass har måtte betale for Xmarks.

Læs også: Xmarks lukker og slukker i januar 2011

Tidligere på året valgte udviklerne af Chrome at integrere Adobes Flash Player direkte i browseren, hvilket blandt andet skulle sikre, at den altid var opdateret.

Nu går Google et skridt videre, og indfører samme sandkasse-teknologi, som de anvender til de enkelte faner, til også at gælde for Flash-indhold.

Implementeringen af Flash i en sandkasse har været undervejs som et samarbejde mellem Adobe og Google siden marts i år, men det er først nu, den finder vej til browseren, og da kun i udviklerudgaven.

I første omgang fungerer Flash-sandkassen kun i Windowsudgaven af Chrome, hvilket omfatter Windows XP, Windows Vista og Windows 7.

Til trods for begge parter har arbejdet intensivt på at få sandkassen til at fungere, så påpeger Google, at der endnu er meget arbejde at lave, og at de løbende vil udsende opdateringer, efterhånden som sikkerheden forbedres.

Firmaet Real Networks havde på et tidspunkt en streaming-platform, der nød en stor udbredelse, men har måtte se sine markedsandele skrumpe ind de senere år.

Nu vil Real prøve med et nyt produkt, der igen har fokus på streaming, men denne gang er det brugernes egne optagelser, der skal gøres tilgængeligt på nettet.

Der bliver tale om en tjeneste, der virker på tværs af en række platforme fordelt på mobile enheder som mobiltelefoner og computere. Produktet vil være delt op i to dele. Det ene er et stykke software, der skal installeres på den enkelte enhed, som sørger for at overføre data (video, lys og billeder) til den anden del, en webtjeneste, hvor alle medier samles.

Med tjenesten vil det blive nemt for brugerne at flytte deres mediefiler rundt mellem forskellige platforme. Real påpeger, de vil respektere ophavsret og har indbygget teknologi, der skal forhindre ulovlige kopier at ophavsretsbeskyttet materiale.

Den egentlige annoncering forventes at ske i næste uge til den kommende D Mobile-konference.

Der var mange spekulationer fremme, da NASA annoncerede, at de ville offentliggøre en nyhed, der ville have stor indflydelse på astrobiologi; søgning efter liv i rummet.

I går kunne de så afsløre, at der ikke var tale om et fund af liv i rummet, men fundet af en helt ny type af liv her på Jorden. Forskerne har fundet et bakterie i den giftige sø Mono Lake i Californien, der kan anvende grundstoffet arsen i stedet for fosfor i sin opbygning.

Indtil nu har man altid antaget at alt liv her på Jorden er bygget omkring de seks stoffer kulstof, brint, kvælstof, ilt, fosfor og svovl. Med opdagelsen af, at bakterien Halomonadace GFAJ-1 kan erstatte fosfor med arsen, åbner der sig nye muligheder for, hvad der skal til for at skabe liv.

Ed Weiler, NASA skrev:

The definition of life has just expanded. As we pursue our efforts to seek signs of life in the solar system, we have to think more broadly, more diversely and consider life as we do not know it.

I jagten på at øge datatætheden i flashram anvendes stadigt mindre strukturer i fremstillingsprocessen. Den fremgangsmåde er dog ikke uden problemer, idet de mindre strukturer fører til øget risiko for fejl ved læsning af data.

Firmaet Micron, der blandt andet laver NAND-baserede flashram, har nu tilføjet fejlkorrigering, såkaldt ECC (Error Correcting Code), til et nyt produkt, de kalder ClearNAND.

Ved nuværende NAND-flashram skal der også udføres fejlkorrektion, men det gøres i dag af den processor, som er i enheden, hvor flashram’en anvendes, f.eks. en musikafspiller eller mobiltelefon. Med ClearNAND vil Micron kunne aflaste processoren i disse enheder.

De første produkter, som vil anvende ClearNAND, er Microns MLC flashram-chips lavet i 25 nm, der kommer i udgaver på 8 GB til 32 GB.