mboost-dp1

Xmarks

Xmarks lukker og slukker i januar 2011

- Via Lifehacker - , redigeret af Emil , indsendt af Wikzo

Chrome var den første browser som fik muligheden for at synkronisere sine bogmærker mellem flere computere indbygget. Inden det skete kunne man dog gøre det med browserudvidelsen Xmarks, der tilbød funktionen til Firefox, IE, Chrome og Safari.

Xmarks har eksisteret i fire år, tidligere under navnet Foxmarks, men nu er det snart slut for udvidelsen, idet holdet bag har meddelt, at man lukker og slukker for tjenesten den 10. januar 2011.

Den primære årsag er økonomi, idet skaberne ikke har kunnet finde en forretningsmodel, der kunne få det til at løbe rundt. Selve udvidelsen har fra starten været gratis at hente og benytte.

Med lanceringen af indbyggede synkroniseringsfunktioner i først Googles Chrome og nu også i den nyeste betaudgave af Firefox 4, er det blot blevet endnu svære at finde et marked.

Når tjenesten lukker, vil alle bogmærker, der er gemt, blive slettet.





Gå til bund
Gravatar #1 - AlienDK
3. okt. 2010 12:08
Ja det er trist, har ellers brugt Xmarks længe. Men bruger kun Opera og Firefox, og Xmarks understøtter alligevel ikke Opera, så det er ligemeget for mig med cross browser sync, er bare skiftet til Firefox Sync og Opera link istedet. Men det er nu stadig ærgeligt.
Gravatar #2 - Videbæk
3. okt. 2010 12:12
Jeg mener da bestemt at Avant browser havde muligheden før google lavede chrome.
Gravatar #3 - freesoft
3. okt. 2010 12:14
Ja, findes der nogle der understøtter profiler som xmarks?
Gravatar #4 - PowerPatrick
3. okt. 2010 12:25
Der flere gange blevet skrevet om muligheden for at synkronisere Xmarks med egen server, men denne mulighed virker kun med Firefox, indtil videre: http://lifehacker.com/5651152/how-to-continue-sync...

Hvis folk har brug for cross-browser password synkronisering, så er LastPass et godt værktøj til formålet: http://lastpass.com/

Ellers har Xmarks også tænkt på at indføre en premium model, hvis der er nok brugere der skriver under: http://blog.xmarks.com/?p=1945
Gravatar #5 - Billy Blaze
3. okt. 2010 12:33
Ærgeligt, nogle som kan anbefale gode alternativer til Xmarks?
Gravatar #6 - Abech
3. okt. 2010 12:57
De kunne vel have prøvet at kræve en mikro-betaling for produktet og se hvordan det gik. Istedet for bare at lukke og slukke.
Gravatar #7 - carlo
3. okt. 2010 12:58
#5 Til Firefox? Prøv SyncPlaces har selv brugt den siden Foxmarks blev til Xmarks.
Gravatar #8 - ktg
3. okt. 2010 13:33
#7 hvad med en alternativ til cross-platform/cross-browser? :) Bruger nok 3 browsere, alle på 3 forskellige systemer
Gravatar #9 - duckfighter
3. okt. 2010 13:34
Det er en uge siden den nyhed kom ud! I mellemtiden er der sket alt muligt, blandt andet har du sagt at servicen måske overlever alligevel: http://blog.xmarks.com/

At rette nyheden til er vidst formålsløst, slet den og lav en ny.
Gravatar #10 - Corax
3. okt. 2010 14:21
"Chrome var den første browser som hfik-funktionen indbygget, muligheden for at synkronisere sine bogmærker mellem flere computere."

Opera link der gav mulighed for sync af sine bookmarks mellem computere kom i oktober 2007, hvilke er næsten et år før Chrome kom ud.
Gravatar #11 - carlo
3. okt. 2010 15:34
#8 Desværre bruger jeg primært Firefox men jeg fandt noget omkring Delicious tidligere deli.cio.us måske er det en mulighed.
Gravatar #12 - zin
3. okt. 2010 15:59
Andet godt spørgsmål: Hvorfor bruge lifehacker som kilde når flere nyheder, linkende direkte til Xmarks' blog var indsendt? O.o
Gravatar #13 - Bladtman242
3. okt. 2010 16:02
rest in peace xmarks :/ har brugt dem siden før de blev cross-browser.
Fra næste release af FF er en lignende funktion integreret i browseren som std, men den fungerer ikke ligeså godt, og er kun til FF.

Hvis nogen alligevel er interesserede hedder det vidst fire sync hvis man vil have den inden næste release.
Gravatar #14 - AlienDK
3. okt. 2010 16:05
#13: Det hedder Firefox Sync, og jeg synes det fungerer fint.
Gravatar #15 - webwarp
3. okt. 2010 17:31
Ingen brug for det nu Chrome OS kommer og overtager pc-markedet, med lige så stor success som med google docs...

</ironi>

Kendte dem ikke lige, brugte før noget syns til FF, men idag klaret Chrome (the browser) det jo sårn rimeligt for en..
Gravatar #16 - Matte
3. okt. 2010 17:46
Har haft denne mulighed i årevis direkte i Mac OS X med .mac konto... eller mobileme som det nu hedder..
Gravatar #17 - Nix
3. okt. 2010 17:59
#1 Hvad er forskellen på den service Xmarks tilbød, og Opera Link? Sidstnævnte kan da synkronisere dine bogmærker, indstillinger og historie. Jeg har været meget glad for det.

Opera Link blev i øvrigt integreret i 2007 — året før Chrome kom til verden.
Gravatar #18 - LupusGrey
3. okt. 2010 18:46
#16, #17

Forskellen er at XMarks virkede på flere forskellige browsere så man kan synchronisere sin FireFox og Chrome.
Gravatar #19 - Lowkey
3. okt. 2010 19:24
Jeg bruger google bookmarks, så det er ikke det store tab for mig, men jeg ved at der er adskillige på dette forum, der hellere ville kvæles i deres egen afføring, end at bruge en google service.
Gravatar #20 - nielsbrinch
4. okt. 2010 03:12
Abech (6) skrev:
De kunne vel have prøvet at kræve en mikro-betaling for produktet og se hvordan det gik. Istedet for bare at lukke og slukke.


Fordi det er den slags beregninger de har siddet med:

Kilden skrev:
For Xmarks, 2% of our two million users paying $10 a year would generate $400,000 of annual revenue. Today Xmarks costs over $2 million a year to run.

Gravatar #21 - zoree
4. okt. 2010 06:51
#20 det lyder godt nok vildt at de skulle have en udgift på $1 pr bruger om året. hvor mange servere har de stående???

Gravatar #22 - Bladtman242
7. okt. 2010 23:07
AlienDK (14) skrev:
#13: Det hedder Firefox Sync, og jeg synes det fungerer fint.


Sådan kan vi jo blive ved :)
Jeg synes ikke det fungerer fint, første gang jeg loggede ind valgte det at slette alle mine bookmarks i stedet for at gemme dem på serveren.
Det var ikke lige sådan jeg havde tænkt den skulle synkronisere.
Heldigvis lå de stadig hos xmarks.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login