De to mest udbredte musiktjenester i Norge, der gør brug af streaming, er Spotify og Wimp, men siden i fredags har det været muligt at prøve en ny tjeneste kaldet Beat.

Den nystartede musiktjeneste indeholder ligesom de to andre, adskillige millioner af sange, man kan lytte til, men modsat konkurrenterne, er det ikke nødvendigt at hente et program for at lytte til musikken. Har man blot en browser, som understøtter HTML5, så kan man komme i gang.

Bag satsningen står fire unge nordmænd, der mener, de med Beat kommer med en nemmere løsning end Spotify og Wimp, hvilket de håber, vil få nordmændende til at vælge dem.

For at kunne lytte til Beats omkring seks millioner numre, skal der betales et månedligt abonnement på 99 norske kroner. Ønsker man efterfølgende at eje et nummer, vil det koste mellem 2-3 NOK. Der vil ikke være en gratis reklamefinansieret version.

Alle sange bliver hostet hos en partner i Danmark, hvorfra man senere også vil kunne hente sange til offline brug. Hvordan det vil virke med en ren netbaseret afspiller er ikke oplyst, men Simen Wilberg fra Beat forsikrer, det vil fungere smertefrit.

Spammeren Philip Porembski er i en retssag mod Facebook blevet dømt til at betale det sociale netværk hele $360.500.000, godt 1,97 milliarder kroner, i erstatning, samtidig med at han fik forbud mod at bruge Facebook igen.

Porembski var leder af et firma ved navn PP Web Services og havde angiveligt anskaffet login-oplysninger til mindst 116.000 Facebook-brugere, hvorefter han sendte mere end 7,2 millioner spambeskeder til disse brugeres venner. Nogle af beskederne indeholdte links til phishing-sider, som forsøgte at stjæle vennernes brugernavn og adgangskode, mens andre links gjorde, at Porembski tjente penge, hver gang der blev klikket på dem.

Da Porembski blev arresteret af politiet, fandt man en computer med scripts, der automatisk loggede på Facebook og sendte spambeskeder, sammen med mere end 160.000 Facebook-brugeres login-oplysninger.

Med Wikipedias 10 år på bagen kan det næppe komme bag på nogen, at der indimellem har sneget sig en usand information eller to ind blandt de mange millioner af artikler om alt mellem himmel og jord. På samme måde kan det heller ikke undre, at nogen har brugt den tiltro, mange folk har til Wikipedia-indhold, til at sprede usandheder.

Nogle af de største Wikipedia-løgne er nu blevet samlet på en liste, der ikke ligefrem giver et positivt indtryk af online-encyklopædien. I top 10 finder vi således en artikel om en person ved navn Edward Owens, der angiveligt var fisker og pirat i slutningen af 1800-tallet. Owens var imidlertid en fiktiv person skabt af studerende ved George Mason University i USA. Fejlen blev først opdaget, da USA Today skrev en artikel om Owens i deres avis, hvorefter synderne stod frem.

På samme måde beskrev en artikel om den amerikanske journalist, John Seigenthaler, at han havde været mistænkt for mordet på John F. Kennedy – en påstand der kun blev værre af, at Seigenthaler var personlig god ven med John F. Kennedys bror Robert Kennedy. Kommentarerne stod urørt på siden i 4 måneder, før de blev opdaget og fjernet.

Følg linket i overskriften for at læse om flere Wikipedia-“bommerter”, der har snøret alt fra aviser til radioværter og sågar Wikipedias eget administratorpanel.

Det er blevet mere populært blandt amerikanske advokater at benytte Facebook-opdateringer, fotos, kommentarer osv. som modsiger det, deres modstander i en retssag siger. Samtidig giver dommerne i landet i højere grad advokaterne adgang til disse informationer.

En nylig sag fra New York omhandlede en kvinde, som påstod at være sengeliggende efter at være faldet af en defekt stol, men hvis Facebook-billeder viste hende stående smilende foran sit hus.

Det anvendte materiale er ikke kun det, som ligger offentligt tilgængeligt på de sociale netværker, men i stigende grad også beskyttet materiale, som kun venner og bekendte har mulighed for at se. To statslige domstole har i de seneste måneder givet adgang til netop sådan noget materiale.

I Egypten forbereder myndighederne sig på store protestaktioner mod præsident Hosni Mubarak, der er planlagt at finde sted i weekenden, ved blandt andet at lukke for den primære kommunikationskanal for demonstranterne, internettet.

Ud over internettet har myndighederne også valgt at lukke for muligheden for at sende sms’er. Det hele sker i et forsøg på at forhindre tilstande, som det senest er set i Tunesien, hvor det gamle regime blev styrtet.

Hos de egyptiske myndigheder afviser premierministeren, at der skulle være blevet lukket ned for adgangen til Facebook, Twitter eller internettet i det hele taget.

Flere anerkendte medier, heriblandt CNN og Reuters kan dog ikke bekræfte disse påstande, ligesom målinger af trafik til og fra landet bekræfter et drastisk fald.

Inden nedlukningen af internettet, rapporterede flere medier, at der var indført specifikke begrænsninger for netop Twitter og Facebook.

I december meddelte Apache Software Foundation (ASF), at de trak sig fra eksklusivkomiteen (EC) i JCP-samarbejdet (Java Community Process) på grund af Oracles hindringer i at anvende Java i open source-sammenhæng.

Pladsen som ASF efterlod sig har siden stået tom, og da det ikke er lykkedes at overtale ASF til at vende tilbage, foreslår Oracle nu, at pladsen indtages af Bruno Souza fra Brasilien.

Souza er leder for den brasilianske Java-brugergruppe SouJava, og er en kendt skikkelse i Java-sammenhæng. Der er tale om en af de største brugergrupper inden for Java med et medlemstal, der nærmer sig 40.000.

Patrick Curran, formand for JCP skrev:

Bruno has been a passionate supporter of open source and of Java from its earliest days, and he would be a great asset to the Executive Committee.

Læs også: Apache forlader Java-standardkomité

Forskere fra University of Cambridge har formået at identificere det enzym i kroppen, som styrer det indre ur, der findes i alle livsformer.

Forskningen identificerede en 24-timers rytme i kroppens røde blodceller. Det betyder, at den tidligere opfattelse af at det indre ur var forbundet til DNA-aktivitet, må revurderes, da røde blodceller ikke indeholder DNA. En anden undersøgelse identificerede lignende rytme i alger, hvorfor det indre ur altså ser ud til at have en historie, som går millioner af år tilbage til det tidligste liv på jorden.

Forskningens leder Akhilesh Reddy udtaler, at opdagelsen kan have stor indvirkning på helsestudier. Man ved allerede at ting som natarbejde og jetlag, der forstyrrer kroppens indre ur, har en forbindelse til blandt andet sukkersyge, kræft og psykiske problemer. Reddy håber derfor, at bedre forståelse af kroppens ur vil gøre forbindelsen til disse sygdomme vil blive tydeligere, hvilket kan lede til nye helbredelsesmetoder.

Hos det kinesiske firma Range Technology vil man satse på skyen og i den forbindelse er man sammen med IBM gået i gang med arbejdet på at bygge et nyt datacenter i Kina. Centeret vil blive det største af sin art i hele Asien, med et areal på 620.000 m² når det står færdigt i 2016.

Det enorme datacenter skal i første omgang anvendes af myndighederne i den kinesiske hovestad, men vil også blive åben for myndigheder i resten af landet samt banker og firmaer.

Datacenteret vil indgå i hvad der kaldes Langfang Range International Information Hub, der er opkaldt efter byen Langfang, der er lokaliseret lige uden for Beijing.

IBM har ikke oplyst hvad datacenteret vil koste at lave, men til hele informationsprojektet er der afsat $1,49 milliarder eller cirka otte milliarder kroner.

Kina har på det seneste overhalet Japan som det største marked for datacentre i Asien hos IBM, og set globalt overgås det kun af USA.

EU har godkendt Intels opkøb af McAfee, efter Intel har givet tilsagn om at sørge for, at konkurrerende sikkerhedsfirmaer stadig vil få samme adgang til Intel-teknologi. Handlen har en værdi på knap 41,7 milliarder kroner.

Aftalen indebærer dermed, at Intel fortsat vil fortsætte med at give andre sikkerhedsfirmaer den teknologi, som er nødvendig for at opnå samme funktionalitet på Intel-processorer og chipset, som McAfee vil benytte. Samtidig skal McAfee fortsætte med at understøtte processorer fra Intels konkurrenter, for eksempel AMD.

Intel har planer om at gennemføre overtagelsen i det nuværende kvartal, og derefter integrere McAfees sikkerhedsprodukter i deres processorer, så de kan tilbyde forbrugere en endnu bedre sikkerhed mod malware.

Da Antti Kantee fra NetBSD tilbage i 2009 modtog en e-mail fra Microsoft Researchs Alessandro Forin, der viste de havde valgt at anvende NetBSD til at teste dynamisk rekonfigurering af computere, blev han meget glad.

Lidt som en joke foreslog han, at de skulle være velkommen til at sende patches ind til NetBSD, hvilket de endte med at gøre.

Efter at have fået klaret en række praktiske foranstaltninger, blandt andet vedrørende overførsel af copyright fra Microsoft til NetBSD Foundation og opgraderet noget kode, så er koden nu blevet en del af NetBSD-kilden.

Der er tale om Microsofts eMIPS (extensible MIPS), der er en dynamisk processor-arkitektur, der gør det nemmere at udnytte hardwarespecifikke funktioner i en applikation.

Du kan læse mere om eMIPS på Microsofts hjemmeside eller hos NetBSD, ligesom det også er muligt at hente NetBSD 4.0.1 med eMIPS, til enten et Xilinx XUP-board eller Giano simulatoren.