mboost-dp1
Flickr - Andrew Mason
I samme kategori har man fundet ud af at 10 sekunder i en drøm, svare til lige knap 11 sekunder IRL
^^
^^
Jeg er ultra B-menneske og har et indre ur på 28 timer i døgnet... det kunne gøre min hverdag lidt nemmere hvis de kunne skrue det ned på normen med 24 timer, så jeg ikke er frisk til kl. 2 om natten og skal op kl. 6 for at tage på arbejde ;-)
Længe leve videnskaben! :-)
Længe leve videnskaben! :-)
#2 - Det hænger da ikke sammen. Er du B-menneske har du stadig 24 timer, du har bare en rytme indenfor de 24 timer, der er anderledes sat.
Et eksempel på rytme indenfor de 24 timer ses her:
Søvnsøvn (9:00) Vågenvågen (23:00)
1 ------------------------------------------ 24
Er du B-menneske er din rytme specielt fordelt i intervallet, men intervallet er da det samme.
Et eksempel på rytme indenfor de 24 timer ses her:
Søvnsøvn (9:00) Vågenvågen (23:00)
1 ------------------------------------------ 24
Er du B-menneske er din rytme specielt fordelt i intervallet, men intervallet er da det samme.
Det her er virkelig fordrejet af hvad der er anerkendt som det indre ur.
Det som er anerkendt som det indre ur, er kogle-kirtlen (corpus pineale). Kort sagt så er den rytme man har, styret af stoffet melatonin. Det stof som man benytter imod jet-lag, da øget koncentration af stoffet signalerer "nat" for kroppen. Derved undgår man jet-lag hvis man tager stoffet tilpasset til stedet hvor man lander.
Kogle-kirtlen kalker også til med alderen, hvilket gør at gamle mennesker ikke har en rigtig døgn-rytme og sover gerne langt under 8 timer om natten.
Kogle kirtlen er igen underlagt andre styringer, som fx lys. Forsøg på hamstre viser at de skifter til vinterpels hvis de bliver låst inde i mørke i to uger.
Det som er anerkendt som det indre ur, er kogle-kirtlen (corpus pineale). Kort sagt så er den rytme man har, styret af stoffet melatonin. Det stof som man benytter imod jet-lag, da øget koncentration af stoffet signalerer "nat" for kroppen. Derved undgår man jet-lag hvis man tager stoffet tilpasset til stedet hvor man lander.
Kogle-kirtlen kalker også til med alderen, hvilket gør at gamle mennesker ikke har en rigtig døgn-rytme og sover gerne langt under 8 timer om natten.
Kogle kirtlen er igen underlagt andre styringer, som fx lys. Forsøg på hamstre viser at de skifter til vinterpels hvis de bliver låst inde i mørke i to uger.
Ithaca (4) skrev:#2 - Det hænger da ikke sammen. Er du B-menneske har du stadig 24 timer, du har bare en rytme indenfor de 24 timer, der er anderledes sat.
Er du B-menneske er din rytme specielt fordelt i intervallet, men intervallet er da det samme.
Den tror jeg ikke helt på.. Jeg er også B-menneske og ville tro at et 25 timers døgn ville passe mig meget bedre ifht. min egen døgnrytme. Det er netop derfor jeg går senere og senere i seng når jeg f.eks. har ferie og ikke skal op på noget særligt tidspunkt.
Til daglig betyder det at jeg tvinger mig selv i seng før det føles naturligt fordi jeg ved at jeg skal op og på arbejde, så det er det der låser mig fast i de 24 timer.
Mener også at jeg har læst at de fleste mennesker faktisk har en døgnrytme tættere på 25 timer end 24, hvis man f.eks. frarøver dem dagslys og adgang til klokken.
#4, alle mennesker er forskellige. #2 har selvfølgelig 24 timers døgn - men hvis nu hans døgnrytme er 28 timer, så betyder det, at han kan holde sig vågen i 22 timer på 6 timers søvn, hvor nogle af os andre kun kan holde os vågne i 18 timer på 6 timers søvn. Det er faktisk almindelig accepteret at B-mennesker har den slags forskydninger.
demolition (6) skrev:Til daglig betyder det at jeg tvinger mig selv i seng før det føles naturligt
Nej, det er fordi du bliver stimuleret af lyset af den pc du sidder ved :) og fordi de fleste bare sidder pivstille og stirre på en pc ^^
#8
Hvor længe man kan holde sig kørende på X timers søvn er ikke udelukkende afhængigt af naturlig rytme.
Jeg læste for nylig (mener det var FitnessWorlds blad eller iForm eller noget i den retning), at B-mennesker oftest er dem, der dyrker en begrænset mængde motion - At aktivitetsniveauet som oftest er lavere, hvorfor energien i kroppen selvfølgelig holder længere. Det betyder mere vågen tid til samme mængde søvn.
Der var på samme måde en sammenhæng mellem mennesker med stillesiddende arbejde og B-rytmer.
Det kan godt være rigtigt, at nogen har større søvnbehov end andre, men langt det meste handler om at skabe sig selv en ordentligt rytme - Og ikke at ødelægge den med stillesiddende kontorarbejde klokken 2 om natten, hvor man modtager dårlig lysstimulans - Så er det jo klart, man ikke kan sove.
Hvor længe man kan holde sig kørende på X timers søvn er ikke udelukkende afhængigt af naturlig rytme.
Jeg læste for nylig (mener det var FitnessWorlds blad eller iForm eller noget i den retning), at B-mennesker oftest er dem, der dyrker en begrænset mængde motion - At aktivitetsniveauet som oftest er lavere, hvorfor energien i kroppen selvfølgelig holder længere. Det betyder mere vågen tid til samme mængde søvn.
Der var på samme måde en sammenhæng mellem mennesker med stillesiddende arbejde og B-rytmer.
Det kan godt være rigtigt, at nogen har større søvnbehov end andre, men langt det meste handler om at skabe sig selv en ordentligt rytme - Og ikke at ødelægge den med stillesiddende kontorarbejde klokken 2 om natten, hvor man modtager dårlig lysstimulans - Så er det jo klart, man ikke kan sove.
Kan frekvensen overclockes? :)
De har fundet "det indre ur", men det behøver ikke nødvendigvis at have noget med døgnrytmen at gøre.
Alligevel apropos døgnrytme, så kan jeg huske at have læst om et andet fransk forsøg, hvor forsøgspersonerne befandt sig i en hule uden naturligt lys. Der fandt de ud af at kroppen har en døgnrytme som ligner f.eks. kattens, hvis ikke det var fordi vi konstant korrigerede vores rytme efter lyset og øvrige forhold som vækkeur mv. Dvs. at rytmen naturligt strækker sig over ca.48 timer, hvor man i det første døgn har væsentligt mere "vågentid" end i det andet.
De har fundet "det indre ur", men det behøver ikke nødvendigvis at have noget med døgnrytmen at gøre.
Alligevel apropos døgnrytme, så kan jeg huske at have læst om et andet fransk forsøg, hvor forsøgspersonerne befandt sig i en hule uden naturligt lys. Der fandt de ud af at kroppen har en døgnrytme som ligner f.eks. kattens, hvis ikke det var fordi vi konstant korrigerede vores rytme efter lyset og øvrige forhold som vækkeur mv. Dvs. at rytmen naturligt strækker sig over ca.48 timer, hvor man i det første døgn har væsentligt mere "vågentid" end i det andet.
Jeg har engang læst at de bedste "sove-tider" skulle være 5, 7½ eller 9 timer. Kan dog ikke huske hvor...
MEGAMASTER4000 (12) skrev:Jeg har engang læst at de bedste "sove-tider" skulle være 5, 7½ eller 9 timer. Kan dog ikke huske hvor...
7½ er gennemsnittet for 20-30 årige. det er den du skal gå efter ^^
Så man mister nogle minutter/timer når man bløder. Det kan svare på, hvorfor folk er trætte, hvis de har blødt meget. De mister noget af "de indre døgn". Eller når kvinder er mere trætte når det månedlige sker. Det kan også forklare hvorfor folk aldrig vågner igen, når de mister >80% blod.
Teorien er godkendt fra cambridge
Teorien er godkendt fra cambridge
Ithaca (10) skrev:
Jeg læste for nylig (mener det var FitnessWorlds blad eller iForm eller noget i den retning), at B-mennesker oftest er dem, der dyrker en begrænset mængde motion - At aktivitetsniveauet som oftest er lavere, hvorfor energien i kroppen selvfølgelig holder længere. Det betyder mere vågen tid til samme mængde søvn.
Det er ikke for at starte en stor diskussion, men kildekritik? Desuden, så siger de fleste kæder, at man får mere energi ved at smutte i fitnesscenter - selv er jeg også mere frisk efter at have været dernede. Det virker som et meget bagvendt argument.
Ithaca (10) skrev:
Det kan godt være rigtigt, at nogen har større søvnbehov end andre, men langt det meste handler om at skabe sig selv en ordentligt rytme - Og ikke at ødelægge den med stillesiddende kontorarbejde klokken 2 om natten, hvor man modtager dårlig lysstimulans - Så er det jo klart, man ikke kan sove.
Hvis din krops indre ur er stillet til en 28-timers rytme, så er det lige så svært for dig at komme ned på en 24-timers rytme, som hvis det modsatte var tilfældet. Du bekæmper ganske simpelt din krop - og der vinder kroppen oftest. Det er almindeligt accepteret, at der findes mennesker, hvis rytme ikke passer med samfundets. Enkelte eksperimenter har vist, at samme menneskers produktivitet stiger, hvis de får lov til at følge kroppens rytme fremfor samfundets rytme.
Softy (2) skrev:Jeg er ultra B-menneske og har et indre ur på 28 timer i døgnet... det kunne gøre min hverdag lidt nemmere hvis de kunne skrue det ned på normen med 24 timer, så jeg ikke er frisk til kl. 2 om natten og skal op kl. 6 for at tage på arbejde.
Du er ikke den eneste. Jeg vil tro min også er et sted mellem 26 og 30 timer. Og til dem som mener at vi "bare kan forskyde den", kan jeg fortælle, at hvis jeg rejser til f.eks. USA (østkysten) er min døgnrytme i sync med alle andres i nogle få dage, hvorefter jeg igen skal kæmpe for at gå i seng tidligere end jeg er træt, og stå op tidligere end jeg når at vågne naturligt.
Man kan nærmest sige jeg har evigt jet-lag.
Synes slet ikke jeg kan se nogen steder at folk snakker om muligheden for evigt liv med den her opdagelse? Man kunne jo i teorien blokere for det enzym og der ved stoppe ældningsprocessen. Forudsat selvfølgelig at ikke enzymet bliver brugt til noget andet vigtigt.
#18
Enzymet du tænker på må være telomerase. Enzymet i sig selv forkortes ikke ved celledeling. Det er cellens telomere der forkortes (telomere er et område af repetitive DNA sekvenser i enden på kromosomet/arvematerialet der beskytter kromosomet mod nedbrydning). Enzymet hjælper aktivt til med at forhindre denne forkortelse. Jo ældre cellen bliver, jo mindre virksomt bliver enzymet, hvorfor telomerene forkortes. Dette påvirker cellens arvemateriale og resultere ultimativt i cellens død.
Enzymet du tænker på må være telomerase. Enzymet i sig selv forkortes ikke ved celledeling. Det er cellens telomere der forkortes (telomere er et område af repetitive DNA sekvenser i enden på kromosomet/arvematerialet der beskytter kromosomet mod nedbrydning). Enzymet hjælper aktivt til med at forhindre denne forkortelse. Jo ældre cellen bliver, jo mindre virksomt bliver enzymet, hvorfor telomerene forkortes. Dette påvirker cellens arvemateriale og resultere ultimativt i cellens død.
Her er et link til et interview med den forsker jeg henviste til i en tidligere post (#11) angående hans forsøg med naturlige døgnrytmer.
http://www.cabinetmagazine.org/issues/30/foer.php
http://www.cabinetmagazine.org/issues/30/foer.php
#22, som #23 siger, så hænger det sjovt nok sammen med døgnrytmen. At sige, at det lige passer med 24 timer på en anden måde end pga. lyset ville svare til at sige, at en intelligent designer stod bag.
Tidligere ville mange gå i seng når solen gik ned, og stå op når solen stod op. Nu har vi så elektriske lys til at styre vores døgnrytme, men stadigvæk er de flestes døgnrytme på 24 timer. Det er da lidt fantastisk hvor hurtigt vores samfund omstiller sig, mens kroppen bare fortsætter i sit eget tempo..
Tidligere ville mange gå i seng når solen gik ned, og stå op når solen stod op. Nu har vi så elektriske lys til at styre vores døgnrytme, men stadigvæk er de flestes døgnrytme på 24 timer. Det er da lidt fantastisk hvor hurtigt vores samfund omstiller sig, mens kroppen bare fortsætter i sit eget tempo..
#25, det er så forkert. Der går ca. 365,256 dage på et år, dvs. ét omløb for Jorden omkring Solen, hvilket gør det nødvendigt med skudår. Men der går meget præcist 24 timer på et døgn. Rent faktisk afviger døgnets længde kun med ca. 8 sekunder plus-minus (https://secure.wikimedia.org/wikipedia/en/wiki/Day) pga. Jordens elliptiske bane omkring Solen, og gennemsnitligt er der 86400 sekunder på et døgn.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund