mboost-dp1

newz.dk

ACTA vil ændre dansk retspraksis

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Handelsminister Pia Olsen Dyhr og den socialdemokratiske IT-ordfører har tidligere været ude og sige, at ACTA ikke vil ændre den danske lovgivning. Det mener IT-advokat Martin von Haller Grønbæk er forkert, da han mener, at ACTA vil føre til en ændret retspraksis. Det skriver Version 2.

Den tidligere danske retspraksis før 2011 i sager om piratkopiering, har hidtil været at fordoble beløbet, den enkelte film eller musik kostede, således at krænkeren skulle betale dobbelt af købsprisen. Højesteret ændrede denne retspraksis i 2011 med en dom, der blandt andet gjorde op med dobbelt-op-princippet ved udmålingen af erstatningsstørrelse. Dommen hævede også kravene til dokumentationen af den søgte erstatning.

Martin von Haller Grønbæk skriver på sin blog, at ACTA vil tvinge Danmark til at indføre princippet om dobbelt-op-erstatning, da der i ACTA er mulighed for at kræve en erstatning svarende til det piratkopierede materiale samt en yderligere erstatning. Dette er en ændring af den danske retspraksis, der blev afsagt i dommen fra Højesteret.

Flickr - Jacob Bøtter

SU-lån og flytning bliver digitalt

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Digitaliseringsstyrelsen har afholdt konferencen, Digitaliser Danmark, der omhandler digitaliseringen af det offentlige Danmark. Det skriver version 2.

Charlotte Münther fra Digitaliseringsstyrelsen udtalte ved åbningen af konferencen, at det fra december i år kun er muligt at benytte sig af digitale løsninger, når man skal håndtere studielån eller flytte.

Charlotte Münther, Digitaliseringsstyrelsen skrev:
Til december kommer første bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Det bliver temmelig mærkbart for borgerne, og vi vil få mange reaktioner, afhængigt af hvor gode løsningerne er.

Dette kommer efter at regeringen sidste efterår kom med en ny digitaliseringsstrategi (pdf), hvor formålet blandt andet var at hente besparelser ved hjælp af digitaliseringen. Digitaliseringsstrategien kører i tre spor, hvor det ene spor omhandler digitaliseringen af kommunikationen med borgeren.

Derfor er der i øjeblikket også en lov under behandling, der vil gøre det muligt fremover at gøre flere offentlige services helt digitale. Dette betyder, at der hver december i de kommende år vil være nye offentlige services, der bliver digitale. Da digitaliseringsstrategien brænder broerne efter sig mener Charlotte Münther, at det er vigtigt at sikre sig at de digitale løsninger er brugervenlige og giver mening for brugeren.

Charlotte Münther, Digitaliseringsstyrelsen skrev:
Vi skal passe på, at vi ikke tænker: Hurra, nu har vi frigivet midler, hvis brugeren sidder tilbage med en dårlig løsning og ikke kan gå andre steder hen. Den offentlige sektor har i vidt omfang monopol, så vi har en meget stor forpligtelse til at levere gode løsninger.

Münther pointerer, at de digitale offentlige tjenester være lydhøre overfor brugernes input, således at kommunikationen omkring digitaliseringsstrategien ikke bliver arrogant overfor borgeren.

Flickr - Franco Folini

Research In Motion mister førerpladsen i Canada

- Via Bloomberg - , redigeret af Net_Srak

BlackBerry-producenten Research In Motions (RIM) markedsandele på smartphone-markedet har længe været i tilbagegang, og nu har elektronikproducenten også mistet pladsen som den telefonproducent, der har fået sendt flest enheder til butikkerne i Canada.

Ifølge tal fra IDC og Bloomberg er har Apple med sine iPhones overtaget den titel. De fik sidste år sendt 2,85 millioner enheder afsted, mens RIM fik afsendt 2,08 millioner.

RIM har ellers oplevet stor loyalitet blandt BlackBerry-brugere i Canada, der er producentens hjemland. Markedet står for omkring 7 % af RIMs omsætning, men salget i landet faldt med 23 % i det tredje kvartal af regnskabsåret i forhold til året inden.

Paul Taylor, BMO harris Private Banking skrev:
For RIM, in its home market, to lose that No. 1 position to iPhone is strategically important. It does identify, even with a home-country bias, how consumers are responding to the greater functionality of the iPhone.

RIM indsatte i januar måned en ny administrerende direktør i forsøget på at vende nedgangen.

Flickr - bongo vongo

En sætning er ikke nødvendigvis et godt kodeord

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Et alternativ til almindelige password er pass-phrases, hvor forskellige ord bliver sammensat til en lang række bogstaver, så man reelt set bruger en sætning. Eksempelvis kan man bruge sætningen newz-er-sejt, som pass-phrase. Dette skulle gøre pass-phrase mere sikker og lettere at huske end almindelige password. Det skriver version 2.

Forskere fra Cambridge University har undersøgt pass-phrases fra Amazons lukkede PayPhrase system, og det viser desværre at brugerne har en tendens til at vælge usikre pass-phrases.

For eksempel er pass-phrases, hvor ordene indgår i en naturlig sammenhæng usikre, mens ord der normalt ikke forbindes med hinanden kan være sikre nok. Sikkerheden bliver højere hvis man vælger fra forskellige sprog.

Af åbenlyse sammensætninger af ord, var der blandt andet brugt ”Harry Potter” og ”Manchester United”. Derved var forskerne i stand til at finde 8.000 ud af 20.000 pass-phrases ved at bruge en liste over filmtitler, sportsklubber og lignende navne fra internettet. Derved viser undersøgelsen, at de valgte pass-phrases ofte er almindelige ord der optræder i den almindelige sprogbrug og som også oftest indeholder navne.

For at opnå en sikkerhed som ved et almindeligt tradionelt godt password, skal man vælge minimum 3 ord fra en ordbog på over 10.000 ord og gerne fra forskellige sprog. Hvis man derimod vælger pass-phrasen ”Twillight er verdens bedste film” vil det kun give en sikkerhed på samme niveau som 7 tilfældige bogstaver eksempelvis ”password1”.

Hvis man vil teste sin pass-phrase kan man bruge Google til at se hvor mange hits, der optræder ved at sætte sin pass-phrase i anførselstegn. For eksempel giver ”Twillight er verdens bedste film” over 7.000 hits på Google og dermed må det nok anses for at være et usikkert pass-phrase.

Apple Inc

Filmbranchen er anderledes end musikbranchen

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

Rettighedsalliancen afholdte torsdag en konference om fildeling og piratkopiering på nettet. Her kunne man høre forskellige repræsentanter for filmbranchen og filmdistributørerne fortælle om deres problemer. Det skriver Comon.

Selvom mange har talt for, at filmbranchen bør følge i sporene på musikbranchen, hvor der blandt andet er lovlige streamingstjenester som Wimp, TDC Play og Spotify, afviser Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen dette med, at der er forskel på film- og musikbranchen. Hun henviser blandt andet til, at finansieringsomkostningerne og distributionen med biograferne er anderledes.

Maria Fredenslund, Rettighedsalliancen skrev:
Det er præcis sådan nogle ting, vi skal tale om, men der ER forskel på filmbranchen og musikbranchen. En af de helt store forskelle er, at det koster meget mere at producere en film end det koster at producere en plade, og så er hele finansieringsstrukturen anderledes. I film-branchen er distributionsledet – altså biograferne – involveret i finansieringen fra starten af – de betaler i virkeligheden en film, inden den bliver lavet, og så får de eksklusive vinduer at vise den i.

Microsoft Corporation

Windows 8 er klar til alle skærmopløsninger

- Via MSDN Blogs - , redigeret af Net_Srak

Microsoft skriver på sin blog, Building Windows 8, at Windows 8 vil understøtte en minimum opløsning på 1024×768 for at sikre brugeren af Windows 8 en god brugeroplevelse.

Dette giver et udgangspunkt for app-udviklere, der kan designe deres app til minimum-opløsningen, hvor der er nok plads til indholdet af app’en og app’ens brugerinterface. Microsoft har ikke nogen maksimumopløsning, men skriver på deres blog, at app-udviklere bør tage højde for skærme med opløsninger på 2560×1600 i deres designovervejelser.

Microsoft skriver også på deres blog, at app-udviklere vil få værktøjer, der vil gøre det let at designe apps til alle opløsninger, da der ved større opløsninger blot vil være mere indhold på skærmen end ved små opløsninger. Derved undgår app-udvikleren også problemet med tomme kanter, hvis app’en ikke kan fylde skærmen ud.

Bloggen giver også tips til hvordan app-udvikleren kan tilpasse sin app til forskellige skærmformater med forskellige opløsninger og forskellige pixeltætheder.

Building Windows 8 skrev:
For developers, Windows 8 makes it easy to support different screen sizes and pixel densities through standards-based and well known layout techniques, and by automatically scaling to pixel density. All while allowing developers to tailor their experiences to be great on each form factor.

SXC - Rotorhead

Streaming af bøger kommer til Norge

- Via Dagbladet.no - , redigeret af Net_Srak

I Norge har den norske forfatterforening (DnF) og den norske forlagsforening (Forleggerforeningen) indgået en aftale om at streame e–bøger. Aftalen indeholder to modeller for streaming af bøger. Den første model giver brugeren adgang til enkelttitler som streames, mens den anden model giver fuld adgang til litteratur i abonnementsperioden.

Der eksisterer i øjeblikket ikke nogen tekniske løsninger, men Tom Egeland, der er forfatter, mener ikke at det vil være et problem, da han mener at eksterne aktører hurtigt vil springe til.

Tom Egeland, Forfatter skrev:
Det er en glimrende forretningsidé, og jeg blir overrasket hvis en tjeneste ikke er på plass i løpet av 2012.

Anders Storbråten fra e-bogsdistributøren Emviem er glad for aftalen. Han mener at der ikke går lang tid før de kan tilbyde streaming af bøgerne.

Anders Storbråten, Emviem skrev:
Strømming av ebøker er noe vi har tenkt på i lang tid, men rettighetsspørsmålene har stått i veien. Vi har ikke tilgang til bøkene nå, men så lenge vi kan inngå en avtale med forlagene bør det ikke lang tid før en slik tjeneste kan være på plass.

Aftalen løber i foreløbig 18 måneder, hvorefter den skal genforhandles. Norge er det første land i Europa, der kan tilbyde streaming af e-bøger.

Google Inc.

Google tager patent på reklamevisninger styret af vejret

- Via BBC News - , redigeret af Net_Srak

Google har vundet retten til et nyt patent, som kan vise specifikke reklamer afhængigt af data indsamlet fra sensorer på mobile enheder. Disse data kan være temperatur, luftfugtighed, lysintensitet og lyd. Det betyder, at Google kan vise reklamer for vinterfrakker til en bruger, som befinder sig et sted, hvor temperaturen er lavere end en fastsat grænse, eller reklamer for aircondition-anlæg hvis temperaturen er højere end den fastsatte grænse.

Gus Hosein fra Privacy International er ikke imponeret over patentet, og mener at det er et problem for vores privatliv, hvis annoncører får mulighed for at indsamle data om os, selvom vi ikke er online på nettet.

Gus Hosein, Privacy International skrev:
Not content with collecting vast amounts of information from your online activities, it seems Google are looking to start exploiting the offline space as well. Patents like this may never come to fruition, but they force us to ask ourselves: how many aspects of our lives will advertisers try to exploit, and where will it end?

Google udtaler, at de ikke umiddelbart har nogen planer om at gøre brug af patentet, og hvis de gør brug af det, vil brugerne have mulighed for at slå indsamlingen af miljømæssige data fra.

Asetek

Danske Asetek viser vandkølet gamer-laptop

- Via ASETEK - , redigeret af Pernicious

Asetek er kendte for deres vandkølingssystemer til stationære computere, men nu er de også klar med et kølesystem til bærbare computere. I samarbejde med Dell har de indbygget vandkøling i en Alienware m18x laptop.

Med den indbyggede vandkøling opnår de en mere effektiv køling hvilket giver en hurtigere, køligere og mere stille computere.

De har i deres test overclocket en Core I7 2900xm fra 3,5 GHz til 4,4 GHz og et Dual AMD Radeon HD6990M fra 680 MHz til 800 MHz. Dette har givet en øgning af resultatet i Futuremarks 3D Mark Vantage benchmark med 23 %. Dette er sket samtidig med de har reduceret støjniveauet.

Ud over at anvende det kompakte vandkølingsytem i bærbare computere, forventer Asetek også at kunne anvende det i small form factor (SFF) maskiner.

Du kan se en videopræsentation af systemet herunder.

Commodore USA

Commodore lancerer AMIGA mini med i7-processor

- Via Techreport - , redigeret af Pernicious

Det er længe siden Commodore USA sidst har ladet høre fra sig, men nu er de klar med en ny computer, idet de netop har lanceret AMIGA mini, der kommer udstyret med en Intel Core i7-processor.

Commodore kalder selv den lille maskine for et “powerhouse” og indholdet vidner om en potent computer, taget dens lille formfaktor i betragtning. AMIGA mini måler blot 19,8 cm x 19,8 cm x 7,6 cm, og er blandt andet udrustet med en Core i7-2700K processor, 16 GB DDR3-1333 RAM, GeForce GT 430-grafikkort og et Blu-Ray-drev.

Af lagerplads kommer computeren med en 1 TB harddisk, men man kan mod ekstra betaling på $495 få en 300 GB SSD i stedet.

En af de mere interessante detaljer ved maskinen er dog, at den ikke kommer med Windows præinstalleret, men derimod Commodore USA’s eget operativsystem “Commodore OS Vision”, som er en Linux-distribution, der med dens design bringer minderne tilbage til Amiga-tiden. Ønsker man at købe en AMIGA mini, skal man af med $1.995, en pris der er sat ned med $500, efter den først var sat til salg til $2.495, hvilket dog straks første til massiv kritik.