En ny verdensomspændende undersøgelse lavet af det mobile video-underholdnings-firma Vuclip viser, at hele 36,9 procent af verdens befolkning vil have en Nokia næste gang de skal have en ny telefon.
Nokias tætteste konkurrenter ligger ifølge undersøgelsen på henholdsvis 24,8 procent og 20,8 procent, hvilket efterlader Nokia som suveræn vinder, når de kommer til valg af kommende telefon.
Med til historien hører dog, at Nokia til stadighed har voldsom popularitet i u-landende, hvor Nokia med billige modeller nogle steder nærmer sig monopol, men også Nokias Lumia-indtog i den vestlige verden påvirker målingen.
På andenpladsen med som sagt 24,8 procent ligger ikke overraskende Apple, hvis kundebase helt overvejende ligger i de samme mennesker som allerede ejer en iPhone, hvorved Apple-fans atter viser sig som de mest loyale kunder. Således svarede hele 90 procent af de nuværende Apple-kunder, at deres næste telefon bliver den næste iPhone.
Noget overraskende er det dog, at Samsung kun formåede at samle 12,5 procent af verdens forbrugere, mens LG måtte tage til takke med sølle 3,8 procent.