mboost-dp1

Google Inc.

Brug matematik til at forudsige historien

- Via Nature - , redigeret af Net_Srak

Peter Turchin fra University of Connecticut, Storrs, har brugt matematiske teknikker til at studere historien. På denne måde forudsiger han, at der i 2020 vil være en voldsbølge i USA.

Peter Turchin baserer sin forudsigelse på, at der i 1870, 1920 og i 1970 med halvtreds års mellemrum var en voldsbølge. Med brug af matematiske teknikker som tidligere er brugt på jæger-bytte cyklusser i økosystemer, mener han at kunne forudsige voldsbølgen i 2020. Han har brugt historiske data på økonomiske udvikling, demografiske tendenser og stigning i volden.

Forskningsfeltet som Peter Turchin arbejder i, kaldes cliodynamik. Cliodynamik er en måde at bruge videnskabelige metoder til at identificere og modellere de kræfter, som former samfundet og dermed vise at historien ikke er en række af tilfældige begivenheder. Det kan også beskrives som at prøve at finde mønstre i historien.


Dette er dog imod den almindelige opfattelse i akademiske kredse, hvor historien ses som en række af tilfældige begivenheder, individers fjollerier og uforudsigelige begivenheder. Dette udtalte blandt andet Robert Darnton fra Harvard University.

Robert Darnton, Harvard University skrev:
After a century of grand theory, from Marxism and social Darwinism to structuralism and postmodernism, most historians have abandoned the belief in general laws.

Peter Turchin og andre kollegaer mener, at tiden er inde til at revurdere teorien om, at historien kan sættes på formler. Han mener blandt andet, at non-linear matematik, simulationer med millioner af individer og værktøjer til at analysere store databaser med historiske data kan gøre cliodynamik brugbar.

Cliodynamik er ikke ny som sådan, da der tidligere er blevet lavet korrelationer mellem begivenheder og politik, økonomi udvikling og demografiske tendenser. Peter Turchin mener derimod, at cliodynamik adskiller sig fra tidligere forskning i den skala den opererer på. Turchin er sammen med kollegaer i gang med at bruge matematiske analyse på historiske data som spænder over tusindvis af år.

Peter Turchin bruger i cliodynamik fire parametre: populationens størrelse, social struktur, statens styrke og den politiske stabilitet. Hver af disse parametre er målt på forskellige måder, hvor for eksempel social struktur er målt ved hjælp af sundhedstilstanden og fordelingen af rigdom. Peter Turchin og hans kollegaer prøver at vælge mindst to relevante variabler for hver parameter, da det oftest kan være svært at finde lige præcis de rigtige data.

Efter indsamlingen af data fra aviser, historiske databaser og etnografiske studier, og den efterfølgende processering, bliver variablerne plottet ind i grafer, hvorefter der ses efter tendenser. Her kigges der på i hvilken rækkefølge begivenheder sker i. For eksempel mener Turchin, at en periode med korruption og manglende politisk samarbejde betyder periode med vold og ustabilitet.

Peter Turchin har sammen med kollegaer set nogle tendenser. Blandt andet har han observeret, at der ser ud til at være en sekulær cyklus på trehundrede år, hvor starten er et samfund hvor udbuddet af arbejdskraft modsvares af efterspørgslen. Efterhånden vil populationen og dermed udbuddet af arbejdskraft vokse. Dette vil betyde en større middelklasse og i sidste ende flere rige, hvor der til sidst vil være så mange rige at de rige kæmper om magten. Magtkampen vil føre til politisk ustabilitet, hvorefter den sekulære cyklus begynder igen.

En anden cyklus er en far-søn-cyklus, hvor faren føler sig social uretfærdigt behandlet, hvorefter sønnen lever med denne arv og gør ingenting. Når sønnen bliver far, fortsætter denne cyklus. Peter Turchin mener at den sekulære cyklus og far-søn-cyklus interaktion med hinanden kan forklare ustabilitet i Europa og Asien siden det femte århundrede før Kristus. Han mener endda, at det også kan forklare det arabiske forår, hvor især Egypten havde en solid vækst og dermed få fattige i perioden op til arabiske forår der egentlig giver stabilitet. Dog havde de egyptiske universiteter sendt mange akademikere direkte i arbejdsløshed, og denne ”overproduktion” af akademikere er en større elite, hvorfor de mange arbejdsløse akademikere startede oprøret i Egypten. Han har også forklaret hvordan religionen blev udbredt.

Jack Goldstone fra George Mason University og også hjælper CIA med politisk ustabile regimer mener, at cliodynamik har sin berettigelse. Han har brugt det til at forudsige, at Egypten vil opleve et par år med magtkamp mellem radikale og moderater, hvorefter der vil komme en periode med stabilitet. Jack Goldstone mener dog at cliodynamik kun kan bruges til at forudsige de brede aspekter. Han mener også at cliodynamik ikke kan forudsige unikke begivenheder som den industrielle revolution.

Kritikere af clidynamik mener at der mangler historiske data. Daniel Szechi fra University of Manchester udtaler, at kornpriserne er kendt i nogle få byer, men siger intet om hvordan personerne dengang levede.

Daniel Szechi, University of Manchester skrev:
We can tell you in great detail what the grain prices were in a few towns in southern England in the Middle Ages. But we can’t tell you how most ordinary people lived their lives.

ESA, HFI & LFI

Nyt radioteleskop vil generere mere trafik end internettet i dag

- Via TechRepublic - , redigeret af Pernicious

Square Kilometre Array (SKA) er navnet på et nyt radioteleskop, der er under udvikling, og når det er færdigt, anses det for at være verdens største.

Når SKA er i fuld operation i 2024, vil det generere mere end en exabyte data om dagen. Dette er mere, end hvad der passerer over internettet i dag. Til at processere den store mængde data, mener Albert-Jan Boonstra fra det hollandske institut for radioastonomi (ASTRON), som er med i udviklingen af SKA, at det er bedst at benytte sig af en supercomputer bestående af GPU’er, da GPU udmærker sig ved at kunne behandle flere datastrømme på en gang i modsætning til en CPU.

Albert-Jan Boonstra, ASTRON skrev:
For the correlation, where the signals from all from the signals from the telescopes are being correlated, we need all the bandwidth we can get, so the I/O is a serious constraint.GPUs would be good candidate; the bottleneck was the I/O but it’s now coming to a region where it’s worth considering them for correlation and post-processing.

Dog er den endelige beslutning om at bruge GPU’er til at processere de store mængde data ikke taget endnu. Af alternativer overvejes det også om en FPGA baseret computerarkitektur, hvor IO-ydelsen er maksimeret, kunne være løsningen.

Af de mere end en exabyte data, der bliver indsamlet fra SKA, vil kun 10 petabyte data blive gemt hver dag i datacentrene i Sydafrika og Australien. Da de to datacentre bliver så store at de vil bruge mere end 1 GW energi med dagens teknologi, er det nødvendigt med nye teknologier. ASTRON og IBM er i gang med at udvikle nye processorer, strømforsyninger, lagersystemer og netværksteknologier i et projekt til €32.9 millioner. Dog er fokus i projektet at udvikle teknologier, der enten kan reducere mængden af data som flyttes eller reducere omkostningerne ved at flytte data.

Projektet kigger blandt andet på 3D-stacking af chips, optiske forbindelser mellem processorer og software som minimere bevægelsen af data. Med de nye teknologier håber Albert-Jan Boonstra at kunne reducere strømforbruget i hvert datacentre til omkring 20 MW.

SKA er et projekt, som skal kortlægge universet fra da det var nogle hundrede millioner år gammelt. Desuden skal det også være med til besvare nogle spørgsmål indenfor astrofysik, grundlæggende fysik, kosmologi, partikel-astrofysik og udvide det observerbare univers. SKA vil svare til et teleskop med et samlet areal på omkring 1 kvadratkilometer, og vil operere over flere frekvenser og være mere end 50 gange mere følsomme end andre radioteleskoper. teleskopet vil strække sig over en afstand på mere end 3.000 km i både Sydafrika, Australien og New Zealand.

Cisco Systems Inc.

Wi-Fi-netværk kan bruges som radar

- Via Popular Science - , redigeret af Pernicious

Forskere fra University College of London har udviklet en metode til at spore personer ved hjælp af Wi-fi. Det drejer sig ikke om at finde dem via enheder de måtte have på sig, som understøtter Wi-Fi, men at anvende en trådløs router som radar.

Karl Woodbridge og Kevin Chetty fra universitet har ved hjælp af radiosignalerne i et Wifi-netværk kunne spore personer ved at anvende Dopplereffekten. Dopplereffekten opstår når radiosignaler reflekteres fra bevægende objekter og derved ændrer frekvens. Eksempelvis vil et mål som bevæger sig imod en radiokilde, som for eksempel en radar, ændres til en højere frekvens, mens det modsatte sker hvis målet bevæger sig væk.

Forskerne kan ved hjælp af Dopplereffekten bestemme en persons position, hastighed og retning gennem en væg. Da detektoren ikke udsender radiosignaler, kan den ikke opdages. Desuden mener Karl Woodbridge, at teknikken kan udvikles til at kunne opdage en persons åndedræt, ved at registrere bevægelsen af brystkassen, og således også opdage om en person står op eller sidder ned.

NASA

Curiosity er landet sikkert på Mars

- Via NASA - , indsendt af Slettet bruger

Det er lykkedes for NASA’s seneste Mars rover Curiosity, at lande sikkert på Mars. Landingen var frygtet af mange, da den var meget kompleks og bare en enkelt fejl ville kunne få den 15 milliarder kroner dyre mission til at ende meget brat.

Curiosity har allerede sendt de første billeder af sted til jorden, hvor den bl.a. har fotograferet sin egen skygge.

Hos NASA og Jet Propulsion Lab var jublen enorm da landingen blev bekræftet og de såkaldt ‘7 minutes of terror’, hvilket henviser til den svære landing, kaldes nu for ‘7 minutes of triumph’.

John Grunsfeld, NASA skrev:
My immense joy in the success of this mission is matched only by overwhelming pride I feel for the women and men of the mission’s team

Der har været mange videnskabsfolk og ingeniører indblandet i projektet verden over, der alle kan fejre den succesfulde landing.

Charles Bolden, NASA administrator skrev:
This is an amazing achievement, made possible by a team of scientists and engineers from around the world and led by the extraordinary men and women of NASA and our Jet Propulsion Laboratory. President Obama has laid out a bold vision for sending humans to Mars in the mid-2030’s, and today’s landing marks a significant step toward achieving this goal.

Der vil komme flere billeder fra Curiosity de næste par dage og specielt optagelser fra landingen ser mange frem til at se. NASA vil nu gennemføre en række test af alle Curiositys systemer og begynde at konfigurere den til sit egentlige arbejde, udforskningen af Mars.

Flickr - remon.rijper

Senatet behandler Cybersecurity Act 2012

- Via CNET News - , redigeret af Net_Srak

Repræsentanternes Hus vedtog sidst i april CISPA, der også kendes som Cyber Intelligence Sharing and Protection Act.

Se også: CISPA er blevet vedtaget

Formålet med CISPA er at øge muligheden for Department of Homeland Security (DHS) til at efterforske cyberangreb på amerikanske firmaer og infrastruktur. Dette betyder blandt andet, at dele information om internettrafik mellem DHS og private virksomheder.

Senatet er nu i gang med at behandle det tilsvarende lovforslag, Cybersecurity Act 2012 (CY), hvor der fokuseres på at DHS skal undersøge computersystemer i kritiske infrastruktur. Dette kan blandt andet være elforsyning, vandforsyning, togdrift osv. CY vil ligesom CISPA tillade informationsdeling. Siden sin introduktion er CY blevet gjort svagere, da forskellige parter har haft forskellige bekymringer om bureaukrati og bekymringer om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

De Demokratiske senatorer håbede at CY kunne vedtages inden senatet holder pause, men Republikanerne har valgt at trække det ud.


CY ses af mange som vigtig for at sikre den amerikanske infrastruktur mod cyberangreb. Dean Garfield fra Information Technology Industry Council udtaler, at senatet stadig kan nå en løsning og se truslen fra cyberangreb i øjnene.

Dean Garfield, Information Technology Industry Council skrev:
The Senate vote is a reminder that we have a long way still to go. We hope that, despite this setback, Senators will continue to work with stakeholders and reach agreement on a proposal that embraces security innovation as the best way to counter the threats we all know are out there. Any effort must recognize the critical importance of private-sector leadership for information and communications technology innovation, increased information sharing, and a risk-management approach.

Flickr - Jacob Bøtter

Hulkort ryger ud af den danske ordbog, mens EDB bliver

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Dansk Sprognævn udsender til november den seneste version af Retskrivningsordbogen. Deri vil det ikke være muligt at finde ’hulkort’, da det ifølge Anita Ågerup Jervelund ikke bliver brugt mere. Derimod bliver EDB i ordbogen til trods for at det ikke bliver brugt så meget. Det skriver version2.

Dansk Sprognævn har også valgt, at både IT og it er gyldigt, ligesom ETB og etb (elektronisk tekstbehandling).

Retskrivningsordbogen vil byde på smartphone og tablet, hvor sidstnævnte egentlig ikke var med i den endelige version, før Version2 spurgte Anita Ågerup Jervelund om det. Kort efter vendte hun tilbage til Version2 for at fortælle, at de nu havde optaget tablet i ordbogen. Sammen med tablet kommer også tabletcomputeren med i ordbogen.


Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævn skrev:

Jeg har i mellemtiden snakket med mine medredaktører om “tablet”, og vi har besluttet at tage ordet med alligevel. Vi redigerede ordene i bogstavet t i 2010 hvor ordet tablet ikke var nær så almindeligt som i dag, så det har været medvirkende til at det ikke var med. Men nu er vi i gang med den sidste hurtige gennemgang, så vi kan lige nå det! Det kommer til at blive bøjet sådan her:

[list]
– tab+let sb., -ten, -ter el. -s, -terne (lille, bærbar computer med trykfølsom skærm)
– tab+let+com+pu+ter sb., -en, -e, -ne,
[/list]

Microsoft Corporation

Microsoft udvikler telepresence-robot

- Via CNN Money - , redigeret af Pernicious

Hos deres forskningsafdeling i Redmond er Microsoft i gang med at udvikle en robot, der skal gøre det muligt for en person at være to steder på én gang.

Microsofts robot har monteret et par kameraer, et HD display og hjul. Den kan styres fra en computer med webkamera, og giver personen mulighed for at tale ansigt til ansigt med en, som står foran robotten.

Robotten er i stand til at fokusere på ansigtet, på personen, som taler til den, og flytte sig alt efter hvor personen bevæger sig hen.

Udviklingen foregår indtil videre som et eksperiment, men hvis den bliver en realitet, er situationerne den kan bruges i utallige. Blandt andet vil din chef, kunne smutte på ferie, men stadig ‘være til stede’ på kontoret, så længe han har adgang til en computer med netforbindelse og et webkamera. Man ville også kunne deltage i et møde, mens man befandt dig et helt andet sted, eller besøge fjerntliggende lande, mens man sidder hjemme i stuen .

Financial Times

Financial Times har nu flest digitale abonnenter

- Via Financial Times - , redigeret af Pernicious

Financial Times kan nu vise, at de for første gang har flere digitale abonnementer end papirabonnementer.

I alt har Financial Times 599.000 abonnementer, hvoraf de 300.000 var digitale, hvilket er en stigning på 29 % i forhold til sidste år. Tallene viser også, at op mod 25 % af de 300.000 abonnementer kommer fra mobile enheder.

Financial Times har tidligere haft en app i Apples Appstore, men valgte at droppe den, da Apple krævede 30 % af prisen. De gik i stedet over til en iOS-optimeret webapp, hvor de i første halvdel af 2012 har haft 2,7 millioner brugere.

Læs også: Financial Times omgår Apples restriktioner

Craigslist

Craigslist kræver copyright på rubrikannoncer

- Via The Verge - , redigeret af Pernicious

Craigslist har ændret på sine brugsbetingelser således, at de nu kræver fuld copyright over alle rubrikannoncer på hjemmesiden.

Craigslist skrev:
Clicking “Continue” confirms that craigslist is the exclusive licensee of this content, with the exclusive right to enforce copyrights against anyone copying, republishing, distributing or preparing derivative works without its consent.

Dermed kan Craigslist i teorien sagsøge alle, herunder individer og firmaer, som kopierer, gengiver eller distribuerer rubrikannoncerne hos Craigslist. Det betyder også, at Craigslist kan sagsøge en person, som laver en rubrikannonce et andet sted på internettet, hvis personen også har oprettet den hos Craigslist.

Ifølge den amerikanske copyright lov §102, stk. b, kan fakta ikke omfattes af copyright. Dette betyder blandt andet, at fakta som pris, en lejlighedsadresse og anden basis information ikke er dækket af copyright. Det Craigslist har copyright på er rubrikannoncen i sin helhed herunder tekst, billede og opsætning.

Denne ændring kommer efter, at tjenesten PadMapper bruger Craigslists lister over lejligheder til at vise dem på et kort, så det er lettere for brugeren at finde lejligheden. Dette brød Craigslist sig ikke om, og sagsøgte derefter PadMapper for at krænke deres copyright.

Microsoft Corporation

Nokia klar med Windows Phone 8 mobiler til september

- Via TechRadar - , redigeret af Net_Srak

Den kinesiske hjemmeside, WPDang, har fra kilder hørt, at Nokia har planer om at afsløre to Windows Phone 8-mobiltelefoner ved Nokia World.

De to mobiltelefoner skulle være Nokia Lumia 910 og Nokia Lumia 920. Microsoft vil også være til stede på Nokia World, hvor de to nye mobiltelefoner vil blive brugt til at fremvise nogle af de nye features fra Windows Phone 8.

Selve mobiltelefonerne skulle være udstyret med en multikerneprocessor, multitasking, understøttelse af NFC og fuld HD-opløsning.

Nokia World finder sted d. 5. september.