Brug matematik til at forudsige historien

Peter Turchin fra University of Connecticut, Storrs, har brugt matematiske teknikker til at studere historien. På denne måde forudsiger han, at der i 2020 vil være en voldsbølge i USA.

Peter Turchin baserer sin forudsigelse på, at der i 1870, 1920 og i 1970 med halvtreds års mellemrum var en voldsbølge. Med brug af matematiske teknikker som tidligere er brugt på jæger-bytte cyklusser i økosystemer, mener han at kunne forudsige voldsbølgen i 2020. Han har brugt historiske data på økonomiske udvikling, demografiske tendenser og stigning i volden.

Forskningsfeltet som Peter Turchin arbejder i, kaldes cliodynamik. Cliodynamik er en måde at bruge videnskabelige metoder til at identificere og modellere de kræfter, som former samfundet og dermed vise at historien ikke er en række af tilfældige begivenheder. Det kan også beskrives som at prøve at finde mønstre i historien.

Dette er dog imod den almindelige opfattelse i akademiske kredse, hvor historien ses som en række af tilfældige begivenheder, individers fjollerier og uforudsigelige begivenheder. Dette udtalte blandt andet Robert Darnton fra Harvard University.

Robert Darnton, Harvard University skrev:

After a century of grand theory, from Marxism and social Darwinism to structuralism and postmodernism, most historians have abandoned the belief in general laws.

Peter Turchin og andre kollegaer mener, at tiden er inde til at revurdere teorien om, at historien kan sættes på formler. Han mener blandt andet, at non-linear matematik, simulationer med millioner af individer og værktøjer til at analysere store databaser med historiske data kan gøre cliodynamik brugbar.

Cliodynamik er ikke ny som sådan, da der tidligere er blevet lavet korrelationer mellem begivenheder og politik, økonomi udvikling og demografiske tendenser. Peter Turchin mener derimod, at cliodynamik adskiller sig fra tidligere forskning i den skala den opererer på. Turchin er sammen med kollegaer i gang med at bruge matematiske analyse på historiske data som spænder over tusindvis af år.

Peter Turchin bruger i cliodynamik fire parametre: populationens størrelse, social struktur, statens styrke og den politiske stabilitet. Hver af disse parametre er målt på forskellige måder, hvor for eksempel social struktur er målt ved hjælp af sundhedstilstanden og fordelingen af rigdom. Peter Turchin og hans kollegaer prøver at vælge mindst to relevante variabler for hver parameter, da det oftest kan være svært at finde lige præcis de rigtige data.

Efter indsamlingen af data fra aviser, historiske databaser og etnografiske studier, og den efterfølgende processering, bliver variablerne plottet ind i grafer, hvorefter der ses efter tendenser. Her kigges der på i hvilken rækkefølge begivenheder sker i. For eksempel mener Turchin, at en periode med korruption og manglende politisk samarbejde betyder periode med vold og ustabilitet.

Peter Turchin har sammen med kollegaer set nogle tendenser. Blandt andet har han observeret, at der ser ud til at være en sekulær cyklus på trehundrede år, hvor starten er et samfund hvor udbuddet af arbejdskraft modsvares af efterspørgslen. Efterhånden vil populationen og dermed udbuddet af arbejdskraft vokse. Dette vil betyde en større middelklasse og i sidste ende flere rige, hvor der til sidst vil være så mange rige at de rige kæmper om magten. Magtkampen vil føre til politisk ustabilitet, hvorefter den sekulære cyklus begynder igen.

En anden cyklus er en far-søn-cyklus, hvor faren føler sig social uretfærdigt behandlet, hvorefter sønnen lever med denne arv og gør ingenting. Når sønnen bliver far, fortsætter denne cyklus. Peter Turchin mener at den sekulære cyklus og far-søn-cyklus interaktion med hinanden kan forklare ustabilitet i Europa og Asien siden det femte århundrede før Kristus. Han mener endda, at det også kan forklare det arabiske forår, hvor især Egypten havde en solid vækst og dermed få fattige i perioden op til arabiske forår der egentlig giver stabilitet. Dog havde de egyptiske universiteter sendt mange akademikere direkte i arbejdsløshed, og denne ”overproduktion” af akademikere er en større elite, hvorfor de mange arbejdsløse akademikere startede oprøret i Egypten. Han har også forklaret hvordan religionen blev udbredt.

Jack Goldstone fra George Mason University og også hjælper CIA med politisk ustabile regimer mener, at cliodynamik har sin berettigelse. Han har brugt det til at forudsige, at Egypten vil opleve et par år med magtkamp mellem radikale og moderater, hvorefter der vil komme en periode med stabilitet. Jack Goldstone mener dog at cliodynamik kun kan bruges til at forudsige de brede aspekter. Han mener også at cliodynamik ikke kan forudsige unikke begivenheder som den industrielle revolution.

Kritikere af clidynamik mener at der mangler historiske data. Daniel Szechi fra University of Manchester udtaler, at kornpriserne er kendt i nogle få byer, men siger intet om hvordan personerne dengang levede.

Daniel Szechi, University of Manchester skrev:

We can tell you in great detail what the grain prices were in a few towns in southern England in the Middle Ages. But we can’t tell you how most ordinary people lived their lives.