mboost-dp1

SXC - kjpargeter

FBI vil lave database med 12 millioner billeder af ansigter

- Via Electronic Frontier Foundation - , redigeret af Pernicious

Ifølge Electronic Frontier Foundation (EFF) har FBI har siden 2011 arbejdet på ansigtsgenkendelsessystem, Next Generation Identification (NGI), der ved sin færdiggørelse i 2014 vil indeholde over 12 millioner fotos.

Dette afslører dokumenter, som også viser, at FBI arbejder sammen med fire stater, Michigan, Hawaii, Maryland og Oregon om NGI.

NGI skal ifølge FBI kunne kombinere fingeraftryk, irisskanninger, håndaftryk, ansigtsgenkendelse og andre biometriske data fra over 100 millioner amerikanere.

I aftalen mellem FBI og Hawaii fremgår det, at forbundspolitiet med NGI ønsker at søge i billeder fra offentlige databaser og indsendte billeder. Dette kunne for eksempel være billeder fra sociale tjenester som Facebook.

FBI ønsker også at kombinere civile databaser med databaser over kriminelle. Dermed håber FBI, at kunne give den samme person et enkelt nummer, der går igen i både de civile og kriminelle databaser og på den måde sammenkæde informationer.

Det fremgår yderligere, at FBI har aftaler med flere lande om informationsdeling. Således har FBI allerede nu 990.000 optegnelser fra udlandet, hvoraf de 600.000 stammer fra Afghanistan. Desuden vil FBI også have adgang til ’Visa Waiver Program’, der giver adgang til biometriske data i Irland, Spanien og Australien. Sådan en aftale eksisterer allerede mellem Tyskland og USA.

EFF fortalte for nyligt ved en senatshøring, at der var problemer med ansigtsgenkendelse på dette niveau.

EFF skrev:
Facial recognition takes the risks inherent in other biometrics to a new level…[it] allows for covert, remote, and mass capture and identification of images, and the photos that may end up in a database include not just a person’s face but also what she is wearing, what she might be carrying, and who she is associated with.

Yderligere informationer om NGI kan findes på EFF’s hjemmeside.

Samsung

4 nørder, 1 ombygget ambulance og 50 gratis SSD diske

- Via Bloomberg - , redigeret af Pernicious

Markedet for salg af løse SSD-diske til forbrugere, der vil opgradere eksisterende computere, forventes af vokse med 125 % i år.

Den kage vil Samsung gerne have en større bid af, og det forsøger de nu med en lidt anderledes reklamekampagne.

Udover at slå på at SSD-diske er mindre sårbare overfor stød, er hurtigere og bruger mindre strøm, hvilket forlænger batterilevetiden på laptops, har de også sendt fire nørder i en ombygget ambulance rundt i England, Frankrig og Tyskland med 50 SSD diske.

De fire nørder skal rejse rundt og forsøge at overtale folk på gaden, til at lade dem udskifte harddisken i deres laptops med en ny SSD disk. I videoen herunder, udgivet af Samsung, følger vi nørderne rundt i de tre lande, hvor de finder folk, der vil lade sig overtale til en harddiskudskiftning, og filmer deres reaktion, efter de genstarter computerne, som har fået system og data er kopieret over på en langt hurtigere SSD-disk.

FBI

FBI har en større ”Polsag”

- Via Wall Street Journal Professional - , redigeret af Net_Srak

Sagen om Polsag blegner i forhold til FBI’s ESDH-system. Her har FBI brugt over 10 år og $600 millioner på at udvikle systemet.

Projektet startede efter september 2001, hvor FBI erkendte, at der var problemer med at dele information på grund af at det var skrevet på papir. Derfor ville de have et ESDH-system, som gjorde det nemt at søge efter information og dele information mellem agenterne.

Det første projektet var Trilogy, som skulle munde ud i Virtual Case File, men blev annulleret i 2005 efter en audit af projektet. På dette tidspunkt var der brugt $170 millioner. Efter Trilogy blev Lockheed Martin sat til at udvikle et ESDH-system, Sentinel, med et budget på $451 millioner og en deadline i 2009. Da Sentinel ikke var færdigt i juli 2010, overtog FBI opgaven med at gøre ESDH-systemet færdigt. Alt i alt har FBI brugt over 10 år og over $600 millioner på at lave et ESDH-system. Sentinel blev efter test og udredning af bugs sat i drift d. 1. juli. Sentinel forventes at have mellem 18.000 og 21.000 brugere om dagen.

Sentinel er et system, hvor FBI-agenter kan indtaste data i formularer med en guide. Desuden er interfacet meget lig en browser med tabs og vinduer. Desuden kan en agent også følge en sag på samme måde en RSS-feed. Sentinel har også indbygget en søgefunktion, hvor det for eksempel er muligt at søge på et telefonnummer i alle aktive sager. Ligeledes byder Sentinel også på en kalender med deadlines og digital signering af dokumenter via et kort og en kortlæser.

Jeffrey Johnson fra FBI mener at det kan være et problem at få agenterne til at bruge Sentinel, til trods for at Sentinel er bygget op til invitere agenten til at indtaste data i stedet for at bruge papir.

Sun

Oracle udvider levetiden for Java SE 6.

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

Oracle lancerede for et år siden Java 7, og planen var dengang at stoppe med at understøtte Java SE 6 til november 2012.

Se også: Oracle klar med Java 7

Oracle har nu valgt at udvide understøttelsen af Java SE 6 frem til februar 2013. Henrik Stahl fra Oracle skriver, at Java SE 6 har været ude i 5 år, og fortjener derfor lidt mere støtte fra Oracle.

Dette ændrer dog ikke planerne for Java 8 og Java 9 som er under udvikling. Desuden vil fremtidige versioner af Java også få en hurtigere cyklus.

Henrik Stahl, Oracle skrev:

It’s important to highlight that, as we establish a steady two year cadence for major releases, End of Public Update events for major versions will become more frequent.


I fremtiden vil Oracle stoppe med understøttelsen af store Java-versioner når tre kriterier er opfyldt. Java-versionen skal for det første være mere end tre år gammel, for det andet skal den efterfølgende version være mindst et år gammelt og for det tredje skal den efterfølgende version have været erklæret den officielle Java-version i mindst seks måneder.

Java SE 6 opfylder to af kriterierne, hvor Java SE 6 er mindst fem år gammelt, og Java 7 er også næsten et år gammelt. Dog blev Java 7 først den officielle Java-version i maj.

Oracle har dog kun fået spredt opbakning til Java 7, da blandt andet Apache Foundations havde nogle bekymringer omkring kompileren i Java 7. I maj var kun 23 % af brugerne gået over til at bruge Java 7. Problemet med at skifte til Java 7, er forholdet mellem stabilitet og nye features i Java 7. Der er mange Java SE 6-brugere, der stadig ikke er gået over til Java 7, da de har store mængder Java-kode, der skal tilpasses Java 7. Det er denne balancegang mellem stabilitet og nye features Oracle prøver tage højde for med udvidelsen af understøttelse for Java SE 6.

Facebook

Facebook melder sig i kampen mod phishing-emails

- Via PC World - , redigeret af Net_Srak

Facebook beder nu sine brugere om hjælp for at bekæmpe phishing, ved at få dem til at videresende mistænkelige emails til [email protected].

Facebook skrev:
This new reporting channel will compliment internal systems we have in place to detect phishing sites attempting to steal Facebook user login information. The internal systems notify our team, so we can gather information on the attack, take the phishing sites offline, and notify users.

Tidligere har Facebook i juli indført et system, som låser en Facebook-konto, hvis der opdages mistænkelig aktivitet. Derefter bliver brugeren bedt om at skanne deres computer for malware og virus. Facebook har også indgået partnerskaber med antivirusfirmaer for at tilbyde deres brugere 6 måneders prøveperiode på antivirus software.

En undersøgelse fra Anti-Phishing Working Group viser, at der er en stigning i phising-angreb. Undersøgelsen viste, at i første kvartal var phising-angreb rettet mod sociale tjenester.

Flickr - remon.rijper

6-strike metoden bliver forsinket i USA

- Via TorrentFreak - , redigeret af Net_Srak

Flere ISP’er i USA annoncerede for nylig at de fra d. 12. juli, ville begynde at sende brev ud til deres kunder, hvis der var tegn på piratkopiering. Dette skulle ske via Center for Copyright Information.

Se også: Amerikanske ISPer indfører antipiratsystem den 12. juli

Nu er d. 12. juli længe passeret og 6-strike metoden er endnu ikke indført. Nu lyder planen, at ISP’erne vil indføre 6-strike metoden, når den er klar.

Der har ikke været nogen officielt begrundelse for forsinkelsen, men TorrentFreak har snakket med Gigi Sohn fra Public Knowledge, som fortæller, at forsinkelsen skyldes flere ting.

Først skal ISP’erne have teknologien klar til at opdage og sende emails ud til deres kunder. Desuden er det stadig uklart, hvordan beskeden skal formuleres.

Gigi Sohn, Public Knowledge skrev:

The Board, with the Advisory Board’s advice, has been testing messages for the alerts to see what will be effective and what will not. This testing has included focus groups with parents and young adults.


Desuden mener Gigi Sohn, at den nylige uro om Hadopilovgivning i Frankrig kan påvirke formuleringen af beskederne. Det forventes også at der vil være færre trusler og mere information om juridiske muligheder for modtageren.

Den tredje grund til at 6-strike metoden er forsinket skyldes, at American Arbitration Association skal have færdiggjort proceduren for at anke. Det er fordi det forventes at mange af modtagerne af beskederne vil være uskyldige, og at der derfor skal være en ”nem” måde at komme ud af systemet på.

Microsoft Corporation

VM-sølv i Office Word til dansker

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Jacob Bundgaard har fornylig været til VM i Office i Las Vegas, hvor han fik sølv i Word 2010. Det skriver Computerworld.

Jacob Bundgaard, der er 17 år og går i gymnasiet, udtaler han er rigtig glad for sølv, og ville selvfølgelig gerne have haft guld.

Jacob Bundgaard skrev:
Jo, umiddelbart er jeg rigtig tilfreds med andenpladsen. Jeg har været oppe imod 30 af de skarpeste hjerner fra hele verden, og så kan man da næsten ikke forvente meget mere.


For at komme til VM i Office har Jacob Bundgaard kvalificeret sig i DM i Office, hvor han i 50 minutters opgaveløsning scorede det højeste antal point.

VM i Office har været afholdt 12 gange, og denne gang var der deltagere fra 50 lande. VM er inddelt i forskellige discipliner som Word, Excel og Powerpoint i udgaverne 2007 og 2010. Hver disciplin er inddelt i to heats, hvor der på i alt en time skal løses opgaver. Første heat handler om konkrete opgaver som at ændre layout, justere en tabel eller slette en række. I andet heat skal deltagerne ud fra et stykke papir genskabe indholdet på papiret på skærmen.

Jacob Bundgaard deltog i disciplinen Word 2010, hvor han mener at det første heat var nemt, og andet heat lidt sværere.

Jacob Bundgaard udtaler om hele oplevelsen, at det var fint at komme hjem med ekstra $1000 og vil gerne deltage igen til næste år.

Jacob Bundgaard, Sølvvinder i Word 2010 skrev:
Jeg tror mest af alt, jeg tog af sted for oplevelsen. At jeg så oven i købet kommer hjem med en pengepræmie på 1.000 dollar, æren og 20-30 nye venner, det er så ikke helt dårligt.

Google Inc.

Google Translate til Android får OCR

- Via All Things Digital - , redigeret af Net_Srak

Google har opdateret deres Google Translate app til Android med muligheden for optical character recognition (OCR), dvs. den kan aflæse tekst fra et billede.

Det betyder, at man kan tage et billede med sin smartphone, hvorefter Google kan foretage OCR på billedet og oversætte teksten. Dog bliver man selv nødt til at angive hvilket sprog den skal oversætte. Funktionen virker med Android 2.3 eller senere.

Den nye version af Google Translate, kan nu også begynde at oversætte tekst samtidigt med at man indtaster det.

SXC - patyvo

Warner Music Group tjener penge på streamingtjenester

- Via All Things Digital - , redigeret af Net_Srak

Warner Music Group oplyser, at de i andet kvartal havde en omsætning $54 millioner fra streamingstjenester som Spotify, YouTube og Pandora. Det er 25 % af omsætningen fra deres digitale omsætning. $54 millioner svarer også til 8 % af Warner Music Groups totale omsætning for andet kvartal.

Warner Music Group noterer også, at trods stigningen i omsætningen fra streamingstjenester ser det ikke ud til at påvirke salget i andre digitale tjenester som iTunes. Desuden kan de notere stigningen i det digitale musiksalg er større end faldet i det fysiske salg.

Kaspersky Lab

Efterfølgeren til Flame: Gauss

- Via ZDNet - , redigeret af Net_Srak

Kaspersky Labs har fundet efterfølgeren til Flame, kaldet Gauss. Gauss stammer ifølge Kaspersky fra de samme programmører som også lavede Stuxnet og Gauss blev fundet i forbindelse med Flame.

Gauss er i stand til at indsamle information om maskinen såsom browserinformation, kodeord og systemdetaljer. Gauss kan installere sig selv til USB drev og kan også fjerne sig selv igen, samt gemme den indsamlede information på USB-drev.

Kaspersky har observeret 2.500 maskiner inficeret med Gauss, men mener at der kan være titusinder af inficerede maskiner. De inficerede maskiner er hovedsageligt placeret i Libanon. Målene har indtil videre været finansielle institutioner som banker og betalingssystemer som Paypal.

Gauss blev lanceret i september 2011 og blev først opdaget i juni. Gauss’ command & control-servere blev efterfølgende i juli lukket ned, men ifølge Kaspersky er Gauss gået i dvale og venter på at C&C-serverne bliver startet igen.