mboost-dp1

Sun

Oracle udvider levetiden for Java SE 6.

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

Oracle lancerede for et år siden Java 7, og planen var dengang at stoppe med at understøtte Java SE 6 til november 2012.

Se også: Oracle klar med Java 7

Oracle har nu valgt at udvide understøttelsen af Java SE 6 frem til februar 2013. Henrik Stahl fra Oracle skriver, at Java SE 6 har været ude i 5 år, og fortjener derfor lidt mere støtte fra Oracle.

Dette ændrer dog ikke planerne for Java 8 og Java 9 som er under udvikling. Desuden vil fremtidige versioner af Java også få en hurtigere cyklus.

Henrik Stahl, Oracle skrev:

It’s important to highlight that, as we establish a steady two year cadence for major releases, End of Public Update events for major versions will become more frequent.


I fremtiden vil Oracle stoppe med understøttelsen af store Java-versioner når tre kriterier er opfyldt. Java-versionen skal for det første være mere end tre år gammel, for det andet skal den efterfølgende version være mindst et år gammelt og for det tredje skal den efterfølgende version have været erklæret den officielle Java-version i mindst seks måneder.

Java SE 6 opfylder to af kriterierne, hvor Java SE 6 er mindst fem år gammelt, og Java 7 er også næsten et år gammelt. Dog blev Java 7 først den officielle Java-version i maj.

Oracle har dog kun fået spredt opbakning til Java 7, da blandt andet Apache Foundations havde nogle bekymringer omkring kompileren i Java 7. I maj var kun 23 % af brugerne gået over til at bruge Java 7. Problemet med at skifte til Java 7, er forholdet mellem stabilitet og nye features i Java 7. Der er mange Java SE 6-brugere, der stadig ikke er gået over til Java 7, da de har store mængder Java-kode, der skal tilpasses Java 7. Det er denne balancegang mellem stabilitet og nye features Oracle prøver tage højde for med udvidelsen af understøttelse for Java SE 6.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login