mboost-dp1

FBI

FBI har en større ”Polsag”

- Via Wall Street Journal Professional - , redigeret af Net_Srak

Sagen om Polsag blegner i forhold til FBI’s ESDH-system. Her har FBI brugt over 10 år og $600 millioner på at udvikle systemet.

Projektet startede efter september 2001, hvor FBI erkendte, at der var problemer med at dele information på grund af at det var skrevet på papir. Derfor ville de have et ESDH-system, som gjorde det nemt at søge efter information og dele information mellem agenterne.

Det første projektet var Trilogy, som skulle munde ud i Virtual Case File, men blev annulleret i 2005 efter en audit af projektet. På dette tidspunkt var der brugt $170 millioner. Efter Trilogy blev Lockheed Martin sat til at udvikle et ESDH-system, Sentinel, med et budget på $451 millioner og en deadline i 2009. Da Sentinel ikke var færdigt i juli 2010, overtog FBI opgaven med at gøre ESDH-systemet færdigt. Alt i alt har FBI brugt over 10 år og over $600 millioner på at lave et ESDH-system. Sentinel blev efter test og udredning af bugs sat i drift d. 1. juli. Sentinel forventes at have mellem 18.000 og 21.000 brugere om dagen.

Sentinel er et system, hvor FBI-agenter kan indtaste data i formularer med en guide. Desuden er interfacet meget lig en browser med tabs og vinduer. Desuden kan en agent også følge en sag på samme måde en RSS-feed. Sentinel har også indbygget en søgefunktion, hvor det for eksempel er muligt at søge på et telefonnummer i alle aktive sager. Ligeledes byder Sentinel også på en kalender med deadlines og digital signering af dokumenter via et kort og en kortlæser.

Jeffrey Johnson fra FBI mener at det kan være et problem at få agenterne til at bruge Sentinel, til trods for at Sentinel er bygget op til invitere agenten til at indtaste data i stedet for at bruge papir.





Gå til bund
Gravatar #1 - bjerh
12. aug. 2012 08:18
Er der ikke lige blevet droppet et system, i USA, som skulle kunne hænge det forskellige efterretningstjenester sammen og gøre dem i stand til, at kunne udveksle rapporter og materiale?

Det var vist heller ikke en helt billig omgang.
Gravatar #2 - vooze
12. aug. 2012 09:30
Lidt misvisende overskrift.. Forskellen ligger jo i at FBI fik deres system færdigt til sidst. I DK skrottede vi bare lortet, fik 5-10% tilbage (eller hvor meget det var) og valgte at kigge den anden vej.
Gravatar #3 - v1ct0r
12. aug. 2012 10:00
Ja, der er sku ikke meget Polsag over dette her..
Gravatar #4 - noxity
12. aug. 2012 11:26
FBI der har ca. 35.000 ansatte og et årligt budget på 48 mia. kr. spildte ca. 1 mia kr (170 mia $).

Det danske politi der har ca. 14.000 ansatte og et årligt budget på 14 mia. kr. spildte ca. 460 mia.

Ser man i forhold til antal ansatte så har de altså ca. spildt det samme beløb. Ser man i forhold til årligt budget, så har det danske politi spildt lidt mere end FBI.

Så at sige at der ikke er ret meget Polsag over dette er vidst ikke helt korrekt! Specielt ikke hvis man også tager hensyn til det beløb der er brugt på det software som rent faktisk blev leveret, 2,7 mia. kr.

Sætter du det i forhold til det danske politis antal ansatte, så svarer det til at vi skulle bruge ca. 1 mia. kr. på software til politiet, eller ca. 70.000kr pr ansat i politiet, EFTER at vi allerede har spildt de første 30.000kr. pr ansat.

Nu er jeg ikke nogen ekspert på custom software priser, men for mig så lyder det meget dyrt!

Gravatar #5 - duppidat
13. aug. 2012 14:09
#4 Det holder stadig ikke... FBI har et produkt, det har det danske politi ikke. Ergo kan det da ikke sammenlignes?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login