mboost-dp1

SXC - kjpargeter

FBI vil lave database med 12 millioner billeder af ansigter

- Via Electronic Frontier Foundation - , redigeret af Pernicious

Ifølge Electronic Frontier Foundation (EFF) har FBI har siden 2011 arbejdet på ansigtsgenkendelsessystem, Next Generation Identification (NGI), der ved sin færdiggørelse i 2014 vil indeholde over 12 millioner fotos.

Dette afslører dokumenter, som også viser, at FBI arbejder sammen med fire stater, Michigan, Hawaii, Maryland og Oregon om NGI.

NGI skal ifølge FBI kunne kombinere fingeraftryk, irisskanninger, håndaftryk, ansigtsgenkendelse og andre biometriske data fra over 100 millioner amerikanere.

I aftalen mellem FBI og Hawaii fremgår det, at forbundspolitiet med NGI ønsker at søge i billeder fra offentlige databaser og indsendte billeder. Dette kunne for eksempel være billeder fra sociale tjenester som Facebook.

FBI ønsker også at kombinere civile databaser med databaser over kriminelle. Dermed håber FBI, at kunne give den samme person et enkelt nummer, der går igen i både de civile og kriminelle databaser og på den måde sammenkæde informationer.

Det fremgår yderligere, at FBI har aftaler med flere lande om informationsdeling. Således har FBI allerede nu 990.000 optegnelser fra udlandet, hvoraf de 600.000 stammer fra Afghanistan. Desuden vil FBI også have adgang til ’Visa Waiver Program’, der giver adgang til biometriske data i Irland, Spanien og Australien. Sådan en aftale eksisterer allerede mellem Tyskland og USA.

EFF fortalte for nyligt ved en senatshøring, at der var problemer med ansigtsgenkendelse på dette niveau.

EFF skrev:
Facial recognition takes the risks inherent in other biometrics to a new level…[it] allows for covert, remote, and mass capture and identification of images, and the photos that may end up in a database include not just a person’s face but also what she is wearing, what she might be carrying, and who she is associated with.

Yderligere informationer om NGI kan findes på EFF’s hjemmeside.





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
12. aug. 2012 09:32
Hey.. det er jo løgn.. Hvis vi kigger på diverse film har FBI etc. etc. allerede sådan systemer og har haft dem i mange mange år ;)
Gravatar #2 - Grofle
12. aug. 2012 09:36
vooze (1) skrev:
Hey.. det er jo løgn.. Hvis vi kigger på diverse film har FBI etc. etc. allerede sådan systemer og har haft dem i mange mange år ;)

Selvfølgelig er det løgn. Nu offentliggøre de det bare og får en masse penge ud af det. Alle de penge der skulle få det op at køre.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login