Europol har fanget 95 e-handelssvindlere, der i alt har snydt for otte millioner euro.

Fra den 4. til den 15. juni har Europol arresteret de 95 svindlere i en større politiaktion, der er støttet af 28 lande – herunder Danmark.

Svindlerne har stået bag 20.000 korttransaktioner. 200 adresser blev undersøgt, hvor der blev konfiskeret kortdata, elektroniske enheder, stoffer og våben.

Svindlerne lavede hjemmesider, der ser reelle ud og som sælger dyre mærkevarer meget billigere end normalt.

Kunderne er tilfredse og giver gode anmeldelser, fordi de stadig får deres varer, da svindlerne bruger stjålne kreditkort til at købe varerne og sende dem til kunderne af svindel-siderne.

Samtidig kan de stjæle kortoplysningerne fra de ellers tilfredse kunder via svindel-siderne og bruge dem til yderligere svindel.

Europol fortæller, at 80 procent af al kreditkortsvindel i dag sker på nettet, og at e-handelssvindel er en del af den organiserede kriminalitet i Europa.

Danske politikere gav sidste år grønt lys for forsøg med selvkørende biler. Indtil videre er nul projekter kommet ud på vejene.

Et bredt flertal i Folketinget stemte sidste år i maj ja til forsøg med selvkørende biler på de danske veje.

Men på over et år har Vejdirektoratet kun modtaget én ansøgning om forsøg med selvkørende biler på vejene, og denne ansøgning er på nuværende tidspunkt ikke godkendt.

Transportminister Ole Birk Olesen understreger, at man skal have en sikkerhedsgodkendelse for at komme ud på vejene. Indtil videre har ingen løftet denne opgave.

Både Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune har afsløret planer om selvkørende busser, men ingen af kommunerne har fået forsøg i gang.

Transportministeren fortæller, at der i øjeblikket er dialog med en virksomhed, og at man i øjeblikket taler med flere aktører, der kan føre til ansøgninger i løbet af sommeren eller efteråret, men han tør ikke gætte på, om det fører til forsøg.

En sex-robot, der ikke finder sig i hvad som helst, er på vej.

Dr. Sergi Santos har tidligere introduceret verden til sex-robotten Samantha. Fremtidige versioner af Samantha vil slukke sig selv, hvis brugerne er for aggressive eller respektløse over for den.

Opdateringen hedder ‘dummy mode’, der kan aktiveres på forskellige måder.

Robotten har sensorer under huden, der kan mærke, om brugeren behandler den aggressivt, hvilket betyder, at de bevægelige robot-dele som armene, hænderne og ansigtet slukker – robotten bliver altså til en livløs dukke.

Samantha starter også ‘dummy mode’, hvis hun keder sig.

Samantha forventes at gå i masseproduktion med en pris på omkring 4.000 euro, men det vides endnu ikke hvornår.

A post shared by Synthea Amatus (@syntheaamatus) on Oct 2, 2017 at 3:36pm PDT

Tesla lukker 13-14 af deres solcelle-installationscentre.

Det sker som en del af en større fyringsrunde, hvor ni procent af de ansatte mister jobbet.

Det fortæller tre interne dokumenter og syv tidligere og nuværende ansatte hos Tesla.

De afslører også, at omkring 60 lignende faciliteter forbliver åbne.

De mange installationscentre blev åbnet, da SolarCity stadig var et uafhængigt firma, men Tesla købte SolarCity i 2016 for 2,6 milliarder dollars.

Tesla slutter samtidig deres samarbejde med butikskæden Home Depot, som efter sigende stod for halvdelen af Teslas solcelle-salg.

Tesla vil ikke kommentere på lukningerne, men udtaler, at de forventer, at deres solenergi- og batterihandel på et tidspunkt vil have samme størrelse som deres bilhandel.

Snapdragon 1000-CPU’en vil angiveligt være bygget til laptops fra bunden.

Det afslører et læk om Qualcomms Snapdragon-processorer, der er populære til smartphones, men i mindre grad til PC’er.

Lækket viser, at chippen er større end normalt (20 mm x 15 mm), hvilket giver plads til flere kerner og trækker 12 W strøm.

Disse ting tyder på en kraftigere chip end de andre Snapdragon-processorer, hvilket igen tyder på, at Snapdragon 1000 er bygget fra bunden med laptops i tankerne.

Tidligere på måneden afslørede Qualcomm sin Snapdragon 850-processor, der også er lavet til Windows PC’er, men denne CPU er i virkeligheden bare en højere clocked version af den slags processorer, der findes i smartphones – hvorfor Snapdragon 1000 kan siges at tage et større skridt.

Den enhed, som Qualcomm tilsyneladende tester Snapdragon 1000-processoren på, har 16GB RAM og 256GB lagerplads, hvilket kan give et billede af, hvad for en type computer processoren kan bruges til.

Med ARM-baserede computere på vej og Qualcomm, der går ind i PC-markedet, kan det Intel- og AMD-dominerede PC-landskab komme til at se noget anderledes ud i den nærmeste fremtid.

EU’s nye copyright-direktiv kan gøre det umuligt at dele nyheder, mener ekspert.

Det kan blive konsekvensen af det nye EU-direktiv, der endnu mangler endelig godkendelse.

Sebastian Schwemer er erhvervs-Postdoc. hos center for informations- og innovationsret ved Københavns Universitet, og han fortæller, at ifølge det nye direktiv er det udgiveren, der har retten til indholdet, hvis man ønsker at dele et link.

Hvis man eksempelvis vælger at dele et link til en DR-artikel på Facebook eller Twitter, skal man ifølge det nye direktiv altså spørge DR om lov, før man deler.

Det er uklart, hvordan man skal søge om delings-tilladelse.

Europa-parlamentet skal stemme om endelig vedtagelse i starten af juli.

Sikkerhedschaufføren streamede tv, da en selvkørende Uber-bil i marts var skyld i en dødsulykke.

En video, udgivet af politiet, har tidligere vist, at kvinden bag rattet kiggede ned på sin telefon i øjeblikket før ulykken, der var skyld i et dødsfald.

Men ifølge en rapport, der også lagde størstedelen af skylden på bilens software, fortalte kvinden, at hun ikke kiggede på sin smartphone, men en diagnostisk besked på bilens touch-skærm.

Det lader dog ikke til at være tilfældet. Politiet har fået bekræftet med streaming-tjenesten Hulu, at kvinden bag rattet streamede The Voice på sin telefon på et tidspunkt, der passer sammen med ulykkes-øjeblikket.

Ifølge den nye politirapport var kvinden distraheret eller kiggede ned en tredjedel af tiden i de sidste 22 minutter op til ulykken.

Den samme rapport beretter, at kvinden nu potentielt kan sigtes for ‘vehicular manslaughter’ – altså en form for uagtsomt manddrab – hvilket i USA giver fire til 10 års fængsel.

Amazons AI-styrede stemme-assistent med navnet Alexa er på vej ud til verdens hotelværelser.

Med virksomhedens smart-højtaler Amazon Echo og den nye version af Alexa med navnet Alexa for Hospitality vil man kunne bede assistenten om hotel information, høre musik eller bestille room-service.

Hotellerne, der indfører Amazon-assistenten, kan også programmere Alexa til at styre tv, lys, termostat og lignende smart-enheder.

Det vil være muligt for Amazon-kunder midlertidigt at linke deres konto til hotel-højtaleren, hvor man igen automatisk vil blive logget ud, når man checker ud af hotellet.

Hotel-virksomheden Marriott International har planer om at udrulle den nye version af assistenten på udvalgte hoteller.

I den sydtyske by Ingolstadt, der også er Audis hjemby, vil man i den nærmeste fremtid begynde at teste flyvende biler.

Tysklands transportminister, Andreas Scheuer, har underskrevet en hensigtserklæring om at afprøve teknologien i Ingolstadt.

Det har ministeren gjort i samarbejde med Audi og Airbus, hvor sidstnævnte tidligere har meldt deres førerløse lufttaxaer klar til tests i december.

De to transportfirmaer har også i samarbejde afsløret et koncept, hvor en ultra-let bil kan kobles på en drone for at kunne gå i luften (kan ses på billedet).

Inden selve prøveflyvningerne kan gå i gang, skal byen Ingolstadt og dens borgmester foretage en række undersøgelser, der skal sørge for, at der tages højde for byens interesser i forhold til sikkerhed, støjgener og lignende.

Forsøget med de flyvende taxaer er en del af et større europæisk ‘smart city’-initiativ med navnet Urban Air Mobility, som også er anført af luftfarts-giganten Airbus.

En gruppe ansatte hos Amazon har skrevet et kritisk brev til it-gigantens chef, Jeff Bezos.

De vil ikke have, at Amazon sælger deres ansigtsgenkendelses-teknologi til politi og andre myndigheder.

I maj blev det nemlig afsløret, at Amazon sælger deres ansigtsgenkendelses-teknologi, med navnet Rekognition, til blandt andet en række politi-styrker.

I brevet nævner de en række hændelser i USA, som militariseringen af politiet og regeringens immigrations-organ, der i øjeblikket overtræder menneskerettighederne ved at separere børn fra deres forældre og holde dem indespærret.

Med de hændelser taget i betragtning, mener de pågældende ansatte, at Rekognition er et farligt redskab, som regeringen nemt vil kunne bruge – og måske allerede bruger – til at overvåge befolkningen.

Lignende protester fra Google-ansatte endte angiveligt med at få Google til at droppe at tegne ny kontrakt med Pentagon omkring AI-arbejde til militærdroner.