mboost-dp1

unknown

Microsoft fremstiller “3D” billeder af 2D billeder

- Via VNU-net - , redigeret af peter_m

Microsoft har introduceret Photosynth, som er et foto-browsing system, der kan analysere flere to-dimensionelle billeder af det samme objekt og sammensætte dem til et tre-dimensionelt landskab af billeder.

Photosynth skulle blive demonstreret ved Siggraph 2006. Photosynth er udviklet af en gruppe fra Microsoft Live Labs. Der kan læses mere om teknologien her og ses en demonstrationsvideo.

Microsoft

Zune lanceres den 14. november?

- , redigeret af peter_m

Ifølge Engadget så har en troværdig kilde lækket informationer om Microsofts kommende afspiller, Zune.

Afspilleren skulle lanceres den 14. november. Skærmen skulle være 50 % større end Apples Video iPod’s skærm og være 3,75″ stor. Afspillere skulle have en 30GB harddisk og FM-radio indbygget.

Zune skulle komme på markedet i tre farver, og der skulle ved lanceringen være mulighed for at købe 13 forskellige stykker tilbehør til afspilleren.

unknown

Flydende panser

- Via BusinessWeek - , redigeret af peter_m

Armor Holdings Inc. satser på fra næste år at kunne sælge, hvad de selv betegner som flydende panser. Nærmere betegnet beklædningsgenstande til personer fremstillet af fibre og flydende polymerer.

Det nye materiale er udviklet af Norman Wagner, professor i kemiteknik, og består af en blanding af polyethylen glycol og bittesmå stykker af silicium. Det hærder efter sigende omgående, når det bliver ramt af et objekt og vender sidenhen tilbage til flydende form.

unknown

Første mulighed for at sammenligne Blu-ray & HD DVD

- Via High-def Digest - , redigeret af peter_m

For første gang er 3 film udsendt både som Blu-ray og HD DVD diske. Dette har gjort det muligt for første gang at sammenligne de to formater i brug. De tre film er Training day, Kiss Kiss Bang Bang og Rumor has it….

Dommen i denne første sammenligning er, at HD DVD vinder første slag, da billedfejlene fra komprimeringen er mindre tydelig her, og at lydkvaliteter og formater er bedre på HD DVD diskene.

No Thumbnail

Nye rygter om Nintendo Wii specificationer

- Via The Inquirer - , redigeret af ZOPTIKEREN

The Inquirer har lavet en opsumering af de forventede specifikationer for Nintendos kommende Wii konsol.

Specifikationerne er sammenstykket af de brudstykker, som udviklere og andre i miljøet omkring Wii har lækket til nyhedsmedierne.

Kort kan specifikationerne betegnes som “svagere” end begge de konkurrerende konsoller fra Sony og Microsoft. Det er i følge Nintendo heller ikke meningen, at Wii skal konkurrere på samme segment som hverken PlayStation eller Xbox.

unknown

Elektronikmessen E3 lagt på is

- Via Next Generation - , redigeret af peter_m

Next Generation beretter om, at den store elektronikmesse E3 skulle være færdig som et kæmpestort arrangement.

De store udstillere har trukket deres support tilbage fra arrangementet. Det har endvidere fået spiludgiverne til at annullere deres planer om store dyre stande. Dermed skulle E3 være dødt, som det er i dets nuværende form.

Ifølge de store udstillere giver arrangementet ikke de penge tilbage, som de bruger på det.

unknown

Microsoft leverer 2600 dokumenter til EK

- Via Reuters - , redigeret af peter_m

Microsoft blev den 12. juni i år pålagt af Europakommissionen (EK) at betale dagbøder af 1,5 mio. € og firmaet blev samtidigt – igen – pålagt at frigive informationer om Windows styresystemet til konkurrerende firmaer, således at de kunne konkurrere på lige fod.

Microsoft har nu indleveret 2600 dokumenter til Europakommissionen for at leve op til kommisionens krav fra 2004.

Såfremt Microsoft ikke lever op til kravene, kan dagbøderne stige til 3 mio. €.

No Thumbnail

Microsofts spildivision forventer først overskud i 2008

- Via GameSpot - , redigeret af peter_m

Microsofts spildivision har sin historie skrevet med rødt blæk. Regnskabet viser igen i år underskud, men fra 2008 regner Microsoft med at spildivisionen giver overskud.

I regnskabsåret 2005 havde spildivisionen et underskud på 485$ millioner. I 2006 var underskuddet 1,26$ milliarder. Microsofts spildivision forventer også at 2007 igen er et år med underskud.

Det er især omkostninger forbundet med udvikling til Xbox 360, som trækker regnskabet for 2006 i minus.

unknown

LG dropper planer om HD DVD/Blu-ray afspiller

- Via DailyTech - , redigeret af peter_m

I marts rapporterede DailyTech om, at LG Electronics ikke ville udgive Blu-ray afspilleren BD199, men i stedet for ville fremstille og sælge en HD DVD og Blu-ray combo-afspiller.

Det har LG Electronics nu droppet igen og er gået tilbage til kun at støtte Blu-ray.

Det er rygtedes tidligere, at Samsung ville udgive en combo-afspiller, men det rygte blev hurtigt aflivet. Ricoh skulle derimod stadigvæk have planer om at udgive en combo-afspiller.

unknown

Hver 4. nyoptagne ingeniørstuderende er kvinde

- Via Ingeniøren - , redigeret af peter_m

Tal fra ingeniør-studiet i år afslører at 24,7% af de nye studerende er kvinder, hvilket er en stigning på næsten 4% siden sidste år. Størst er kvotienten på civilingeniør-studiet, hvor hele 30% er kvinder.

På diplomingeniør-uddannelsen er hver 5. person kvinde, mens arbejdsmarkedet for ingeniører råder over 1/7 kvinder.

Stigningen skyldes formentlig Ingeniørforeningen i Danmarks kampagner, samt nye ingeniøruddannelser, der er mere helhedsorienterede.