mboost-dp1

unknown

Læsø-webkameraet nu lovligt

- Via Computerworld DK - , redigeret af The-Lone-Gunman

Det omstridte webkamera viser nu igen billeder fra Vesterø havn, på Læsø, via el-installatør Peter Jensens hjemmeside.

Kameraet er ellers tre gange blevet dømt ulovligt, pga. det overvåger en offentlig plads. Nu har Peter Jensen overdraget webkameraet til færgeselskabet Læsø I/S, som er en offentligt institution. Derved skulle webkameraet nu være lovligt, og politiet i Frederikshavn vil angiveligt ikke gøre mere for at stoppe webkameraet.

unknown

Kvinder er mere til elektronik end diamanter

- Via IOL - , redigeret af ZOPTIKEREN

Så overraskende en konklusion er man kommet frem til i en undersøgelse, der er omfatter 1400 kvinder og 700 mænd.

Direkte adspurgt ville kvinderne langt hellere have en elektronisk genstand i stedet for diamanter eller sko. 77 % af kvinderne ville fx hellere have et nyt plasma-tv end en halskæde med diamanter.

Undersøgelsen fandt, at mens mænd ejer 6,9 teknologiske hjælpemidler i gennemsnit så ejer kvinder 6,6 i gennemsnit.

unknown

Sikkerhedsfejl i Centrino-chipset

- Via unstrung.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

Intel har indrømmet, at der er en sikkerhedsfejl i deres Centrino-chipset.

Fejlen ligger i driveren til chipsettet, som kan misbruges til at distribuere vira og orm mellem maskiner med Centrino-chipset.

Intel har lavet opdateringer til deres drivere og opfordrer til at man opdaterer sin computer.

Se et video-clip af udnyttelsen af wi-fi fra Black Hat her.

unknown

Mandriva Linux 2007 Beta 1

- Via Mandriva - , redigeret af peter_m

Den første version af Mandriva Linux 2007 er blevet frigivet. Den er udgivet i fire forskellige udgaver, både som installations og live cd’er. De fire udgaver er med KDE eller GNOME, til i586 eller x86_64.

Det påpeges, at ikke alle funktioner er blevet implementeret endnu, og at denne beta selvfølgelig ikke er problemfri. Folkene bag håber, at folk vil teste det og checke, at alt deres hardware er understøttet, samt rapportere om manglende eller uønsket software.

Mandriva var tidligere kendt under navnet Mandrake.

unknown

Microsoft sponserer Black Hat

- Via News.com.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

Den årlige “Black Hat” hacker konference får i år en helt ny vinkel.

Microsoft har valgt at sponsorere et spor på konferencen og dedikere den til arbejde med seneste pre-release af Windows Vista og Internet Explorer.

Deltagerne vil blive præsenteret for den indbyggede sikkerhed i Windows Vista og i Internet Explorer 7. Så i stedet for at blive præsenteret for “three different ways to hack IE7”, får deltagerene historien bag de sikkerhedsfeatures, der er bygget ind i applikationen.

unknown

AMD sidder på 25 % af servermarkedet

- Via News.com.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

Nye tal viser, at AMD henter ind på Intels dominans på server markedet. AMD’s markedsandel anslås til at være steget til 25,9 % af det samlede x86 Server marked.

På det samlede x86 processor marked er Intel dog stadig i front med en anslået markedsandel på 72,9 %. I forhold til talene fra sidste år, er Intels markedsandel dog faldet ca. 10 % siden andet kvartal 2005.

unknown

Styr din computer ved at slå den

- Via New Scientist - Technology - , redigeret af ZOPTIKEREN

En softwareudvikler for IBM, Nathan Harrington, har skrevet et program, der gør det muligt at styre sin bærbare ved at slå til den. Programmet udnytter accelerometeret, der sidder i IBM’s nyere bærbare, med det formål at kunne beskytte harddisken ved stød.

I en video fremviser Harrington, hvordan hans bærbare reagerer ved at give den lette slag med hånden på siden af skærmen, og det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad dette kan bruges til.

Man kunne fx lave en særlig slagrytme til at låse og låse op for ens computer, eller måske kunne et slag skifte sang i ens medieafspiller.

unknown

Miranda frigives i version 0.5

- Via Miranda - , redigeret af peter_m

Efter knap 16 måneder med Miranda v0.4 er der nu mulighed for at skifte den ud med v0.5.

Miranda er en letvægts IM-klient til Windows, der kan tilgå de fleste IM-netværk. Den nye version kan hentes herfra. Den nye version retter en del fejl og bringer nogle nye ting, bl.a. unicode support, som kan læses i changeloggen.

unknown

Seiko Epson udvikler mini fingeraftrykssensor

- , redigeret af peter_m

I dag er der integreret fingeraftrykssensorer i mange apparater, da de giver en ekstra sikkerhed, da apparatet kun kan lukkes op og bruges af autoriserede personer. Størrelsen på nutidige fingertryksaflæsere umuliggører dog brugen af dem på steder, hvor de ikke må fylde noget, og det vil Seiko Epson nu ændre på.

Seiko Epson arbejder på en 0,2mm tyk fingeraftrykssensor, som f.eks. kunne sidde på kreditkortet eller mobiltelefonen. Såfremt en person forsøger at efterligne, det af fingeraftrykssensoren kendte fingeraftryk, deaktiveres apparatet sensoren bruges sammen med.

Hvis alt går glat i den videre udvikling af sensoren, kommer den på markedet i 2010.

No Thumbnail

Fire lande vil have OLPC computere

- Via Desktop Linux - , redigeret af peter_m

Forleden beskrev vi, at Nigeria havde lagt billet ind på 1 million af Nicolas Negropontes one laptop per child (OLPC) computere, og at Indien havde foreløbigt havde sagt nej tak til de billige computere.

DesktopLinux beretter om at tre andre lande hver især vil købe 1 million styks OLPC computere. Det skulle være Brasilien, Argentina og Thailand. Ingen af de fire lande har dog indgået bindende aftaler om at købe computere endnu.