For 10 år siden:
newz.dk får en ny server, der skal drive siden. Den nye maskine, som både hmn og Miklos tydeligvis er meget stolte af, er en Intel Pentium 2, der kører ved 266 MHz. Desuden er den udstyret med 128 MB RAM og står på en 6 Mbit internetlinje. Softwaren er en FreeBSD-maskine med Apache 1.3.12 og PHP4.

Til sammenligning kører newz.dk i dag på en virtuel server i skyen, hvor ressourcer blot er noget, hmn skruer op og ned for alt efter behovet. Der anvendes stadig Apache, dog i version 2.2.16 og med PHP 5.3.3 som platform.

For 5 år siden:
Den norske browser Opera kæmper en hård tilværelse med konkurrence fra den nærmest dominerende Internet Explorer og spirrende Firefox. Som et forsøg på at vinde større popularitet vælger Opera Software at gøre browseren helt og aldeles gratis at bruge, hvilket også betyder et farvel til det store reklamebanner, der ellers har “prydet” gratisudgaven siden december 2000.

Om skiftet fra kommerciel til gratis software viste sig at være en god idé, er vist en vurderingssag. Opera gik fra at have en markedsandel på 0,5 % i 2005 til i dag at have knap 2 %, så drømmen om at blive en storspiller på browsermarkedet må nordmændene have til gode – men firmaet lever efter mere end 15 år som browser-“fabrikant” stadig, hvilket kun kan betyde, at idéen har været rentabel.

For 1 år siden:
Facebook runder de 300 mio. aktive brugere. Den sociale netværkstjeneste blev lanceret i 2004, men har på rekordtid formået at nå ud til millioner af brugere i hele verden.

Med annonceringen om milepælen kan sidens stifter, Mark Zuckerberg, desuden fortælle, at Facebook for første gang i sidens historie har genereret et overskud i det forgangende kvartal.

Facebook rundede i juli 2010 de 500 mio. brugere og forventes at ramme 600 mio. engang i starten af det nye år.

Facebooks enorme popularitet har bl.a. betydet, at Mark Zuckerberg netop er strøget op på en 35. plads over USA’s rigeste, og Facebook i sig selv vurderes til at have en markedsværdi på $33,7 mia. Med det nuværende brugerantal betyder det i omegnen af $67, ca. 400 kr., pr. bruger.

De fleste, der er på Facebook, har også hørt om spillet Farmville og kender måske derfor også firmaet bag, Zynga. Firmaet laver ikke kun det populære landbrugsspil, men også en række andre spil, der også er populære.

Zynga har så meget vind i sejlene med deres spil, at deres teknisk ansvarlige, Cadir Lee, kan oplyse, at de nogle gange udvider med op til 1.000 nye servere om ugen.

De mange servere skal håndtere den enorme mængde af spillere, der genererer op til en petabyte data hver dag, som sendes til og fra servere til spillere og mellem spillere.

Firmaet er vokset voldsomt på det seneste og har i dag 1.200 ansatte fordelt på 13 lokaliteter, der p.t. håndterer 215 millioner brugere.

I går kunne millioner af mennesker ikke benytte en af verdens mest anvendte hjemmesider, da Facebook ikke var online i omkring to en halv time.

Selv betegner Facebook det som deres værste nedbrud i fire år og undskylder mange gange for det på deres blog. Årsagen til fejlen skal ironisk nok findes i et system, der var beregnet til at minimere fejl.

Facebook har et system, der automatisk tjekker konfigurationsværdier på deres cache-servere for at sikre, at de er opdaterede og valide. I går ændrede Facebook en konfiguration, og det fik systemet til at tro, indstillingen var gal på alle servere. Det igangsatte en automatisk korrektion, men da alle servere spurgte til en række databaser på samme tid, så kunne disse databaser ikke klare presset og gik ned.

Det startede en ond cirkel af fejl, for trods det at den oprindelige fejlkonfiguration blev ændret, så registrerede verfikationssystemet den manglende adgang til databaseserverene som en forkert værdi og blev derfor ved med at spørge efter korrekte værdier. Eneste måde at løse fejlen var at pille Facebook helt offline.

Facebook blog skrev:

The way to stop the feedback cycle was quite painful – we had to stop all traffic to this database cluster, which meant turning off the site. Once the databases had recovered and the root cause had been fixed, we slowly allowed more people back onto the site.

Facebook fungerer nu igen normalt efter fejlen blev rettet.

Efter Oracle overtog Sun, har der været meget snak om, hvordan firmaet ville håndtere blandt andet udviklingen af Java, som var et af Suns helt store varemærker.

Til den netop overståede Oracle OpenWorld-konference har Oracles produktansvarlige Thomas Kurian været på scenen for at kaste lys over situationen.

Han kunne berette, at planen er at have Java SE 7 klar i sommeren 2011, og at Java SE 8 skal være klar året efter. De vil begge blive baseret på OpenJDK, ligesom de også vil danne grundlaget for Oracle Java Development Kit 7 og 8.

Ud over at sætte nogle datoer på udgivelser kom han også ind på, hvad der vil blive inkluderet i de kommende udvklingspakker, ligesom han også kom ind på Java EE, JavaFX og NetBeans. Følg linket til kilden for at læse mere om dette.

Når der skal bygges militære og kommercielle satellitter, kan elektronikken være en dyr affære at producere, da nogle chips skal laves helt specifikt til en given satellit, der samtidig skal kunne tåle det barske miljø i rummet.

Hos firmaet Xilinx har man tidligere lave FPGA’er (Field Programmable Gate Array) til rumfarten, og nu er de klar med deres seneste udgave, der kommer med flere forbedringer.

Den nye FPGA har navnet Virtex-5 QV og er baseret på den ikke strålingshærdede udgave Virtex-5, hvilket giver den de samme funktioner, men kan klare op til 1.000 gange så meget stråling. Sammenlignet med Virtex-4 QV kan de klare dobbelt så meget stråling.

Fordelen ved en kraftig FPGA er, at man kan spare op til 80 % af udgifterne til elektronik i en satellit, hvilket kan være en markant besparelse, idet en enkelt specialfremstillet chip kan koste op til 20 millioner dollars.

Den første debut i rummet for en Virtex-5 QV chip vil finde sted i november, hvor den vil blive en del af en test-satellit. Egentlig produktion af chippen forventes at starte i midten af 2011.

Eran Hammer-Lahav, der var med til at udvikle autentifikationsprotokollen OAuth 2.0, kritiserer den for at være uegnet, når den i fremtiden skal bruges på tværs af websteder.

I et blogindlæg skriver han, at problemet ligger i den måde, protokollens sikkerhed er implementeret på. Med OAuth kan en server få autentifikationsoplysninger fra en bruger uden at kræve adgangskoder. I stedet sendes et token, der angiver, hvad brugeren har adgang til.

I version 1 var der mulighed for at signere requests. Det var svært at håndtere for udviklere, og derfor droppede man det i version 2.0. I stedet er sikkerheden overladt til transportlaget, hvor kommunikationen krypteres med SSL/TLS.

Det er ikke noget problem i dag, hvor den enkelte applikation typisk kun skal tale med en enkelt udbyder (som fx Facebook eller Twitter).

Men i fremtiden er det meningen, at en OAuth-klient skal kunne kommunikere med mange servere, når blot de understøtter OAuth. Og her er SSL ikke nok – det kan ikke sikre, at brugerens token ikke kommer i de forkerte hænder, skriver Eran Hammer-Lahav.

Han mener, at muligheden for at signere requests igen bør indgå i standarden. Hvis et signeret request falder i de forkerte hænder, kan det ikke misbruges.

I et senere blogindlæg kritiserer han i øvrigt Computerworld-artiklen, men står ved sin oprindelige kritik. Han har nu udsat udsendelsen af draft nummer 11 af specifikationen, til der er mulighed for at indføje et forslag om signaturer.

Lørdag den 2. oktober kl. 10.30 til 19.00 inviterer det danske firma Netcompany, i samarbejde med NCPC, DTU Informatik og Datalogisk Institut på Århus Universitet, til danmarksmesterkaberne i programmering for studerende.

DM i Programmering er en programmeringskonkurrence, der afholdes som en del af Nordic Collegiate Programming Contest (NCPC), med deltagelse af studerende fra Norden.

Netcompany organiserer et konkurrencesite under den nordiske konkurrence kaldet ‘DM i Programmering’, hvor de deltagende hold dyster mod hinanden. Arrangørerne lægger op til et brag af en ‘kamp’ universiteterne imellem, hvor gevinsten til vinderholdet er et rejsegavekort.

Med dygtighed og lidt held kan vinderne af DM i programmering nå helt til tops i den internationale konkurrence International Collegiate Programming Contest (ICPC), hvis de klarer sig godt i NCPC og den europæiske North Western European Regional Contest (NWERC).

Hos Apache Software Foundation (ASF), der varetager en lang række open source-projekter, har man netop rundet en stor milepæl, idet der netop er blevet indsendt tilføjelse nr. en million til organisationens depot af kode.

Det var udvikleren Yonik Seeley som stod for at nå milepælen, da han indsendte en ny funktion til SOLR, der er en del af Apache Lucene-projektet. Seely er, sammen med omkring 300 andre, et medlem af ASF.

Ud over de 300 medlemmer er der yderligere 2.300 personer, som bidrager med kode til de projekter, der hører under ASF. Sammen laver de en lang række open source-produkter, der anvendes overalt i verden.

ASF er en non-profit organisation, der lever af donationer og sponsorer, hvor man blandt sidstnævnte finder kendte virksomheder som AMD, Facebook, Google, HP, Microsoft, VMware og Yahoo!.

Pengemagasinet Forbes Magazine har endnu en gang udgivet deres årlige Forbes 400, der er en liste over de 400 rigeste mennesker i USA, og som typisk er præget af en række it-folk på flere af de øverste pladser.

For 17. år i træk topper Bill Gates listen med $54 mia., præcis det dobbelte af, hvad hans nærmeste it-konkurrent, Larry Ellison fra Oracle, er god for. I resten af top 20 finder vi desuden navne som Google-stifterne Larry Page og Sergey Brin, computerfabrikanten Michael Dell og Microsoft-chefen Steve Ballmer.

Den egentlige vinder i år må dog nok være Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, der har avanceret fra sidste års plads som nr. 158 til i år at sidde på 35.-pladsen – eller i pengetal en stigning fra $2 mia. til $6,9 mia.

Umiddelbart under Zuckerberg finder vi Apple-chefen Steve Jobs på en 42. plads med $6,1 mia., til trods for, Apple er blevet vurderet mere værd end Microsoft.

Gmail er en fast del af alle mobiltelefoner med Android, men versionen af den udgave, man har installeret, er afhængig af hvilken version Android, der er installeret på telefonen.

Denne sammenkobling har vist sig så irriterende for Google, at de nu har valgt at frigive en ny version af Gmail, der kan hentes via Android Market. Dermed kan nuværende kunder opgradere uden at skulle vente på en firmwareopdatering til deres telefon.

Selvom opdateringen er kommet på Android Market, er det dog ikke alle, som kan anvende den, da det kræver, man har Android 2.2 på sin telefon. Dette valg fra Googles side har allerede ført til flere protester fra ejere af mobiltelefoner med ældre udgaver af Android.

Frakoblingen af gmail-softwaren fra selve Android OS’et går fint i hånd med en tidligere udmelding om, at Google netop vil arbejde på, at kernekomponenterne i Android ikke bliver så tæt knyttet til operativsystemet.

Læs også: Google vil rydde op i Android-udgivelser